Hvor går grænsen i forsøg med blandingsvæsener?

En kimær er et væsen, der består af celler fra to eller flere forskellige befrugtninger f.eks. en blanding et får og en ged. En læser spørger Etikpanelet, om forskere har overtrådt grænser i deres forsøg med kimærer

Sådan lød spørgsmålet:

Kære Etikpanel

Jeg vil gerne spørge, om I har eksempler på, at forskere har overtrådt etiske grænser med hensyn til kimæreforsøg?

Med venlig hilsen
Alberte Guldberg

Her følger svaret fra Etikpanelet

Svaret er skrevet af Ulrik Becker Nissen, som er lektor ved Det Teologiske Fakultet og svarer på spørgsmål om blandt andet bioetik. Han er også medforfatter på et kapitel om kimærer i bogenLiv & Magt.

Kære Alberte

Tak for dit spørgsmål, som jo omhandler ét af de umiddelbart mere eksotiske spørgsmål indenfor bioetikken. Når jeg kalder det eksotisk, er det jo fordi, at mange i udgangspunktet nok ikke engang er helt klar over, hvad kimærer er for noget. Lad os derfor først afklare, hvad vi mener med dette begreb.

Kimærer er etymologisk afledt af det græske ord chimaira, der betyder ged. Det er et begreb, der dukker op bl.a. indenfor de antikke fabler hos den græske digter Hesiod ca. 700 f.Kr., hvor der omtales et blandingsvæsen bestående en løve fortil, en ged i midten og bagtil en slange. I overført forstand bruges begrebet også om en fiks idé.

LÆS OGSÅ: 10 vigtige ting at vide om kloning

I nyere tid er kimærer dog igen dukket op indenfor genetikken, hvor man hermed betegner et individ, der består af celler fra to eller flere forskellige befrugtninger det kan f.eks. være en blanding af befrugtede celler fra får og geder. Et af de berømte eksempler på kimærer er de blandingsvæsener mellem får og geder, som en forskergruppe i midten af 80erne frembragte.

På bl.a. Det Etiske Råds hjemmeside definerer de det dog meget bredt, hvor de forstår det som dyr, der har fået tilført celler fra mennesker eller omvendt. De bruger også begrebet om mennesker, der har fået overført celler fra en anden voksen organisme (f.eks. blodceller ved en blodtransfusion). Hvis man definerer det så bredt, som de gør her, så dækker kimæreforsøg jo rigtig mange medicinske forsøg, hvilket de også selv er opmærksomme på. Lidt kritisk kunne man måske spørge, om de ikke gør begrebet så bredt, at det faktisk bliver lidt udvandet.

Du kan læse meget mere om kimæreforskning og nogle af de etiske overvejelser knyttet til dette område inde på Det Etiske Råds hjemmeside

I mit svar til dig tillader jeg mig at antage, at du måske spørger til de mere genetiske forsøg, hvor man i et laboratorium har forsøgt at blande celler fra to organismer. Når du spørger til, om forskere har overtrådt etiske grænser i denne forbindelse, forudsætter det imidlertid en forståelse af, hvordan vi bestemmer disse etiske grænser. Derfor kan der ikke gives et helt entydigt svar på det spørgsmål, da vi kan have forskellige holdninger til, hvor disse grænser skal sættes.

Lad mig derfor nævne to eksempler, hvor der har fundet kimæreforsøg sted i den forstand, som jeg tror, at du spørger ind til:

For det første kan kimæreforsøgene siges at være i udfoldelse indenfor stamcelleforskningen. Forskere har i længere tid arbejdet med stadigt nye metoder til at frembringe såkaldte pluripotente stamceller til brug indenfor den sundhedsvidenskabelige forskning. Én af metoderne er, at man ved brug af den somatiske kernetransplantation (i øvrigt samme teknik som man bruger ved kloning) har brugt ægceller fra dyr, som man tømmer for dets kerne og indsætter kernen fra en specialiseret human somatisk celle. Ved en elektronisk stimulation af denne kunstigt frembragte celle kan man få den til at begynde en celledeling, der resulterer i et hybridt embryon (der også kan kaldes en form for kimære).

I de forsøg, man hidtil har gjort, har man standset celledelingen på det såkaldte blastocyste stadie, da den primære interesse var at få frembragt stamceller til forskningen. Du kan læse mere om hybride embryoner på BBCs temaside. Jeg er dog lidt usikker på, om forskningen på hybride embryoner ikke er standset igen, da den var yderst kontroversiel og potentielt risikabel.

Det andet eksempel jeg vil nævne er brugen af dyr til produktion af celler, organer og væv med henblik på transplantation til og behandling af mennesker. Dette kaldes også xenotransplantation og du kan se en introduktion til det på WHOs hjemmeside.

Der er flere forskellige formål, der ligger bag dette. Nogle af de etablerede formål anvender f.eks. svin til at udvikle bl.a. hjerteklapper, der kan transplanteres til mennesker. Men på et lidt mere forsøgsorienteret stadie forskes der i disse år også i at overføre forskellige former for celler, væv og organer fra dyr til mennesker. En bagvedliggende motivation for denne forskning er ikke mindst behovet for langt flere organer til organtransplantation, end dem der for tiden er til rådighed.

Blev de etiske grænser så overskredet her? Det er jo et kæmpe stort spørgsmål, som ikke kan besvares tilfredsstillende indenfor en meget kort tekst. Men lad mig dog pege på nogle af de forhold, som man i hvert tilfælde bør have i tankerne.

LÆS OGSÅ: Kritik: DNA-forskere leger med uddøde arter

For det første er der hensynet til behandlingen. Meget ofte bliver netop dette argument fremført med stor styrke at det fremtidige potentiale i forhold til evt. nye behandlinger gør, at vi er nødt til at have mulighed for disse nye forskningsområder. Der er jo meget rigtigt i denne overvejelse, som jo i sig selv kan siges at være båret af etiske værdier om gerne at ville helbrede og lindre. På den anden side må man jo også sige, at vi er nødt til hele tiden at spørge os selv, hvor grænsen alligevel går i forhold til disse nye muligheder.

Det andet spørgsmål, som man må have med, er jo spørgsmålet om dyrets integritet. Kan man bare uden videre gøre med et dyr, som man nu vil af hensyn til behandling af mennesker? Kan man bare instrumentalisere et dyr på denne måde? Selv om der kan være et tungtvejende hensyn til mennesker, må man sige, at det er etisk set problematisk at glemme, at også et dyr har et værd, som vi bør værne om.

For det tredje er der overvejelser omkring risici. Hvad er f.eks. de risici, der kan være i forbindelse med frembringelse af bl.a. den omtalte får-ged, hvis den avlsmæssigt blander sig med andre får eller geder? Hvilke risici er der ved brug af stamceller frembragt ved hybride embryoner? Der er en række spørgsmål her, som forskerne er opmærksomme på, og som de arbejder med at få bestemt. Disse spørgsmål er jo ikke kun naturvidenskabelige, da de i høj grad rummer etiske værdier omkring den skadevirkning, som forskningen kan risikere at få.

Der er mange andre etiske spørgsmål, som vi kunne bringe frem. Samlet for dem gælder dog, at man dels må forsøge at lave en form for afbalanceret overvejelse af disse forskellige etiske hensyn. I den forstand er der tale om etiske dilemmaer, hvor man er nødt til at afveje forskellige hensyn. Dels gælder det, at denne afvejning vil være udtryk for nogle bagvedliggende livssyn og antagelser. Dette gælder for både den naturvidenskabelige forsker, den almindelige samfundsborger og den person, der forsøger at være meget etisk.

Vi har alle nogle bagvedliggende livssyn, som vi må forsøge at få sat ord på, så disse anskuelser kan være med til at berige den etiske samtale.

Ulrik Becker Nissen

Har du også et spørgsmål til Etikpanelet? Stil det her