Debat

Hvad rager flygtninge mig og min virksomhed?

Flygtningebørn vinker fra et tog, som skal føre dem til Dortmund i den vestlige del af Tyskland. Foto: Sven Hoppe/DPA

Europa og Danmark er i disse måneder under pres fra en historisk voldsom flygtningestrøm. Det rejser en del spørgsmål af praktisk, juridisk og etisk karakter. Her adresserer direktør Dennis Friis Thaagaard de etiske - set fra en dansk virksomheds synsvinkel

De seneste uger har budt på en voldsom strøm af fremmede mennesker ind over de europæiske og danske grænser. Det er meget uvant for os at se flygtninge vandre på de danske motorveje. Flygtninge, der nægter at forlade toge, fordi de ikke vil blive i Danmark, men vil videre til Sverige. Fordi deres familie er der, eller fordi retorikken blot er mildere stemt over for flygtninge.

I denne situation giver det for en dansk virksomhed god mening at spørge sig selv om, hvad man kan og bør gøre. Med andre ord: Har en dansk virksomhed et moralsk ansvar overfor flygtninge? Og i så fald hvilket ansvar? Og hvad kan virksomheden konkret gøre? 

FN's flygtningekonvention – det juridiske grundlag 
For at tage det juridiske først: Flygtninge er beskyttet af FN's flygtningekonvention og en række andre konventioner, som de fleste lande – herunder Danmark – har underskrevet. Danmark som land skal derfor beskytte og hjælpe personer på flugt. Den danske virksomhed skal i princippet blot overholde lovgivningen. Resten er etik. Ikke jura. 

Er vi medskyldige? 
En virksomhed bør som udgangspunkt undersøge, om den er involveret i flygtningeproblematikken. Har den samarbejdet med de regimer eller oprørsbevægelser, som er skyld i de store strømme af flygtninge? Har den direkte eller indirekte været med til transport af flygtningene op gennem Europa? Eller har den på anden måde haft fordele af flygtningesituationen? Hvis ja, så vil virksomheden klart have et moralsk ansvar, som den skal håndtere. 

Påvirker det os? 
Selvom virksomheden ikke har et direkte moralsk ansvar, så kan den alligevel føle sig berørt af flygtningestrømmene. For eksempel kan den have samarbejdspartnere i landene, som flygtningene kommer fra. Måske har den sågar ansatte eller pårørende til disse, som er flygtet. Eller måske ender nogle af produkterne via forhandlere i Syrien eller andre flygtningelande. I så fald ville det give mening at tage et etisk ansvar. 

Hvad er vores egen holdning? 
Det ses meget tydeligt i pressen, at der er mange holdninger til flygtningeproblematikken. Og der er mange områder at tage stilling til. Hvem er flygtning? Kommer de bare, fordi vi har høje sociale ydelser? Skal man familiesammenføre dem – og hvornår? Hvor mange vil vi have? Skal vi udvælge nogle frem for andre? Skal vi registrere dem – og om nødvendigt med magt? Er de en byrde for samfundet? Eller er de svaret på vores mangel på arbejdskraft og kompetencer? 
 
Nogle spørgsmål er besvaret i konventionerne. Andre skal man tage personlig stilling til. Det gælder også for den danske virksomhed. Det er med andre ord virksomhedens eget etiske grundlag og værdier, som langt hen ad vejen bestemmer virksomhedens holdning til flygtninge. 

Hvad kan vi så gøre? 
Virksomhedens mulige handlinger afhænger derfor meget af holdninger. Hvis man mener, at flygtninge hører hjemme i nærområderne, giver det jo god mening at støtte oprettelse af lejre i nærområderne, som kan huse de store menneskemængder. Dette kan gøres ved offentligt at stå frem med sin holdning, som nogle danske virksomheder har gjort. Virksomheden kan også støtte disse lejre finansielt eller med relevante produkter, viden og arbejdskraft. 
 
Har virksomheden er holdning om, at Danmark bør tage imod alle flygtninge, der kommer hertil, så kunne den støtte de etablerede centre i Danmark. Medarbejderne kunne få nogle timer til at hjælpe til. Virksomheden kunne ansætte flygtninge eller tage dem i praktik, i sprogtræning eller i en af de andre mulige modeller, som anvendes rundt om i landet. Man kunne endvidere organisere indsamlinger til fordel for centrene eller til de familier, som får asyl og skal ud i et nyt tomt hus.

Her er der også en mulighed for at hjælpe med integrationen i lokalområdet ved at åbne virksomheden for forskellige arrangementer. Kun fantasien sætter grænser. 

Virksomheder er en del af samfundet
Det er vigtigt, at danske virksomheder tager stilling til flygtningeproblematikken. Og til andre samfundsproblematikker for den sags skyld. En samfundsansvarlig virksomhed bliver nødt til at involvere sig i samfundet og finde sine egne ben, så man hjælper, hvor man kan og bør. Baseret på virksomhedens egne værdier. Ingen virksomhed er en ø.

Dennis Friis Thaagaard er direktør i virksomheden Sustainor og medlem af Kristeligt Dagblads Etikpanel, hvor han særligt besvarer spørgsmål om virksomhedsetik.