Gitte Seeberg: Rør ikke klimapengene
Den ventede reduktion i ulandsbistanden er bedrøvelig nok i sig selv, men går den også ud over Danmarks bidrag til at løse klimakrisen, står det endnu værre til
Der går i disse dage et spøgelse gennem de danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer. Folketingsvalgets sejrrige flertal vil skære i ulandsbistanden, fordi der er større brug for pengene herhjemme i Danmark, har argumentet lydt.
Reduktionen kommer formentlig til at løbe op i 2,5 milliarder kroner årligt, men det er endnu usikkert hvem, der må holde for og skal skære i projekter eller nødhjælp til verdens fattigste.
Personligt mener jeg, det er en forfejlet strategi at skære i ulandsbistanden. Danmark gør et stort, effektivt og gavnligt stykke arbejde rundt omkring i verden.
Samtidig er flygtningestrømmene de største siden 2. Verdenskrig, så der er både brug for akut nødhjælp og bistand til at støtte udviklingen af selvbærende samfund og forhindre andre i at kollapse.
Men når nu man insisterer på at skære, er det vigtigt, at Venstre lever op til de løfter, partiet tidligere har givet om, at Danmarks bidrag til at løse klimakrisen ikke tages fra den øvrige ulandsbistand.
Det kan vi ikke byde verdens fattige. De skal ikke straffes i to omgange, som det faktisk vil være tilfældet, hvis klimachecken tages fra og ikke lægges oveni den fattigdomsbekæmpende ulandsbistand.
Som en del af de internationale klimaforhandlinger skal verdens rige lande sikre 100 milliarder dollars årligt til den internationale klimaindsats og den grønne klimafond, der skal finansiere klimatilpasningstiltag i verdens mest udsatte områder og omstilling til grøn energi.
Et enormt beløb, der matcher de enorme konsekvenser klimaforandringerne vil få i fremtiden, og som vi allerede er begyndt at se eksempler på. Stigende vandstande, tørke, fødevaremangel, global ustabilitet, ekstremt vejr.
Siden 2010 har Danmark bidraget med over to milliarder kroner, og på FN’s generalsekretærs Ban Ki Moons klimatopmøde i fjor lovede Helle Thorning-Schmidt (S), at Danmark vil bidrage med yderligere 400 millioner kroner i 2014 og 2015.
Aktuelt indeholder fonden dog ikke meget over samlet 10 milliarder dollars – altså kun lidt over en tiendedel af ét års forventede udgifter til klimaforandringernes hærgen, så der er brug for mange flere penge.
Det klare budskab til den kommende regering må derfor være: Rør ikke klimapengene. Der er behov for endnu flere midler. Og medregn ikke klimachecken i ulandsbistanden. Hvis ulandsbistanden skal sænkes til omkring 0,7 procent af BNP, skal klimafinansiering lægges oveni. Sådan må det være, hvis vi skal kunne se os selv i øjnene.