ETIKPANELET: Ny regering skal hjælpe de svageste i samfundet

Kerneværdien for en velfærdsstat er at hjælpe de svageste i samfundet som for eksempel hjemløse, syge og ældre, mener Thomas Søbirk. Foto: .

Hvis man seriøst mener, at man kun skal hjælpe andre, hvis man selv får noget ud af det, er det noget galt med menneskets moral. Det mener Thomas Søbirk Petersen, der er ph.d. i moralfilosofi og lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet.

Hvad bliver efter din opfattelse den største udfordring på det etiske område for den kommende regering? Har du et bud på problematikken?

Svar fra Thomas Søbirk Petersen, ph.d. i moralfilosofi, lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet og medlem af Etikpanelet på etik.dk:

Jeg mener, at den største etiske udfordring for en ny regering bliver at fokusere på kerneværdien for en velfærdsstat nemlig at hjælpe de svageste i samfundet. De svageste er typisk de syge, de hjemløse, personer med handicap, de ældre, de ensomme og de sultne og det uanset hvilken hudfarve, nationalitet, etnicitet og religion et menneske har.

LÆS OGSÅ:
EU og de svage får ekstra på finansloven

Vi bliver nødt til at prioritere, hvem det er, velfærdsstaten primært skal hjælpe især i økonomisk vanskelige tider, hvor ressourcerne er knappe. De fleste i vores samfund kan heldigvis klare sig uden at få overført en indkomst fra staten, og derfor bør vi i stigende grad flytte ressourcer fra dem, der kan klare sig selv, men som alligevel får indtægter betalt af det offentlige, over til dem, der har vanskeligt ved at klare sig selv eller vil få vanskeligt ved at klare sig selv, hvis de ikke får øjeblikkelig hjælp.

Hvorfor skal min familie, som har en husstandsindtægt på næsten en million kroner, have børnepenge? Mon ikke også at du synes, vi i stedet for at bruge børnechecken til husstande, der næsten har en millionindtægt, bør bruge disse penge til at forske i kræft eller hjælpe børn med psykiske problemer med bare at få en rettidig diagnose, udredning og behandling?

Og igen: Hvorfor får alle borgere i Danmark automatisk udbetalt folkepension, når de bliver 67 år uanset om de har en formue på flere millioner kroner? Det forekommer bedre, at disse penge bliver brugt til børn eller ældre, der er syge og ensomme.

Hvorfor skal lilleputstaten Danmark bruge milliarder af kroner på militære operationer og spille stor i slaget og føre storstatspolitik ved at deltage i alle de krige, vi har mulighed for? Bør vi ikke hellere bruge disse milliarder af kroner på at hjælpe millioner af mennesker med at overleve hungersnøden på Afrikas Horn? Eller på fredbevarende styrker i verdens brændpunkter?

En anden måde at forebygge at der blev flere svage mennesker i vores samfund på vil være at øge momsen på stærkt sundhedsskadelige produkter som for eksempel alkohol og tobak og sænke momsen på sunde fødevarer som frugt og grønt. Jo dyrere det er at få fat i et skadeligt stof, jo færre vil begynde at anvende det, og forbruget vil falde for dem, som anvender alkohol og tobak.

At have fokus på de svageste i samfundet vil ofte, som jeg i nogle af eksemplerne har prøvet at vise, betyde en omfordeling af ressourcerne fra de velstillede og raske til de personer, der virkelig har brug for omsorg og hjælp.

LÆS OGSÅ: Bør jeg give mere?

En indvending mod denne form for omfordeling, som typisk kommer op til overfladen i debatten, er følgende: Hvis de velstillede ikke får noget ud af at bidrage til velfærdsstaten via deres skatteindbetalinger og diverse afgifter, så vil de ophøre med at være solidariske med de dårligst stillede, og velfærdsstaten og sammenhængskraften vil være truet.

Men et sådant svar er jo lig med at tage de dårligst stillede som gidsler. De velstillede kan jo godt være solidariske med de dårligst stillede, og vi kan sagtens bevare sammenhængskraften i samfundet ved at være mindre egoistisk måske en omfordeling ligefrem kunne øge sammenhængskraften selv hvis de velstillede intet modtog fra det offentlige. Hvis man seriøst mener, at man kun skal hjælpe andre, hvis man selv får noget ud af det, er det noget galt med menneskets moral.

Argumentet om, at de velstillede ikke ønsker at bidrage til en omfordeling af goderne fra dem selv til de svageste, fordi de også vil have noget igen, er problematisk af to grunde. For det første får alle jo noget ud af en velfærdsstat. Og for det andet siger det noget meget ubehageligt om dem, der fremfører argumentet, nemlig at de kun vil hjælpe andre i nød, hvis det også er godt for dem selv.

Jeg håber ikke at vores kommende regering vil tænke i disse baner, for vi bør kunne blive enige om, at vi bør hjælpe folk i nød, selv hvis der er en lille omkostning forbundet ved denne hjælp. Den australske filosofi Peter Singer har givet et lille eksempel, der skal understøtte, at vi bør hjælpe folk i nød, selvom det har en lille omkostning for os selv:

Forestil dig at du er på vej til arbejde, og at du på din vej ser, at en lille pige på et par år er ved at drukne i en dam. Hun er alene, og der er ingen andre til syne end dig, men du kan let hjælpe hende. Du skal dog skynde dig på arbejde, og hvis du hjælper hende, kommer du for sent på arbejde, og dine nye ruskindssko vil blive ødelagt. Hvad bør du gøre?

Jeg håber, at du og de kommende regeringsmedlemmer vil vælge at redde barnet. Hvis de gør det, bør de også fokusere på de svage, selvom det vil have nogle få omkostninger for de velstillede.

Thomas Søbirk Petersen er ph.d. i moralfilosofi og lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet.

LÆS OGSÅ
: Formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler: "Kære kommende regering..."

LÆS OGSÅ: Livsstilsekspert Christine Feldthaus: "Kære kommende regering..."

LÆS OGSÅ: Tidligere svar fra Etikpanelet

SKRIV: Send dit spørgsmål til spoerg@etik.dk