ETIKPANELET: Kommende regering står over for svære etiske valg

Økonomisk set kan det virke irrationelt at bruge penge på dyr medicin til døende menneske. Men økonomien bør ikke altid få forrang i debatten, mener formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler Foto: colourbox.com

Prioriteringer i sundhedsvæsenet bliver den største etiske udfordring for den kommende regering, mener formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler

Hvad bliver efter din opfattelse den største udfordring på det etiske område for den kommende regering? Har du et bud på problematikken?

Svar fra Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd og medlem af Etikpanelet på etik.dk:

En kommende regering vil blive konfronteret med flere etiske problemstillinger, end vi før har set. Det skyldes primært to forhold. For det første giver bioteknologien os stadig flere muligheder i et accelererende tempo. Muligheder for at screene, teste og manipulere mennesket og den menneskelige reproduktion, hvortil der kræves en løbende regulering. For det andet vil en stram økonomi medføre, at der skal prioriteres i sundhedsvæsenet i et omfang, vi ikke tidligere har set. Sidstnævnte ser jeg som den største udfordring.

LÆS OGSÅ: Hvordan skal sundhedsvæsenet prioritere?

En kommende regering må nødvendigvis forholde sig til, at kløften mellem økonomiske ressourcer og nye behandlingsmuligheder aldrig har været større. Lægevidenskabelig forskning har forøget mulighederne for sygdomsbehandling markant, og stadig flere danskere lever med kroniske sygdomme, hvorfor økonomien hele tiden sættes under pres. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at selv en betydelig udvidelse af sundhedsvæsenets økonomi ikke fjerner spørgsmålet om prioritering.

Det er ikke uetisk at prioritere, men derimod uetisk, hvis vi undlader at prioritere, og ikke mindst hvis vi undlader at lægge klart frem, hvordan vi prioriterer. I reglen er det synligt, hvad der bliver valgt til, men kun sjældent synligt, hvad der bliver valgt fra. En større åbenhed om en prioriteringsmodel vil derfor blandt andet kunne skabe en fælles erkendelse af, at der er nogle patienter, der har større krav på behandling end andre. Det vil kræve mod, men vil også indgyde respekt, hvis en kommende regering lægger en prioriteringsmodel åbent frem.

Selvforskyldte sygdomme
Etikken bliver specielt synlig, når vi nærmer os de prioriteringer, der angår de selvforskyldte sygdomme. Vores sundhedsvæsen har hidtil baseret sig på et princip om, at vi ikke tager stilling til, om en sygdom er uforskyldt eller selvforskyldt, men det princip er ved at skride. For hvad med de svært overvægtige, rygerne osv.? Her er det etiske problem, at vi tilskyndes til at prioritere ud fra et skyldsbegreb, hvor patienter selvforskyldt skylder samfundet noget. Fedmeoperationer bliver pludselig set som gældssanering, hvor motionscentret modsat er stedet, hvor der betales tilbage gennem slidsomme rater.

Når der prioriteres i sundhedsvæsenet, vil vi etisk set let kunne miste mennesket i regnestykket, hvis vi ikke samtidig medtænker nogle grundlæggende principper.

Fra en økonomisk betragtning kan det virke irrationelt at bruge penge på dyr medicin til døende mennesker eller alvorligt syge mere generelt, ligesom det fra en nyttemæssig betragtning heller ikke kan betale sig at bruge mange behandlingskroner på de socialt udsatte. Men inden vi lader de økonomiske kalkuler få forrang i debatten, bør vi medtænke princippet om, at jo mere alvorlig sygdom eller jo mere akut patientens situation er, desto større krav har patienten på behandling. Det vil være ubarmhjertigt at efterlade den døende med dårligere medicin, blot fordi andet ikke kan betale sig.

Den etiske besindelse har derfor aldrig været vigtigere og kræver sin opmærksomhed - også af en kommende regering.

LÆS OGSÅ: Tidligere svar fra Etikpanelet

SKRIV: Send dit spørgsmål til spoerg@etik.dk