Er du et bedre menneske, hvis du behandler alle mennesker lige?

Det er ikke nemt at svare på, om mennesker er bedre, hvis de behandler alle lige. Men filosof Thomas Søbirk Petersen gør her forsøget. - Foto: Mads Jensen/

En læser spørger: Hvis du behandler alle mennesker lige, er du så et bedre menneske? Thomas Søbirk Petersen, filosof og medlem af Etikpanelet svarer

Læserspørgsmål: Hvis du behandler alle mennesker lige, er du så et bedre menneske?

Thomas Søbirk Petersen, filosof og medlem af Etikpanelet:

Som spørgsmålet er udformet, er det vanskeligt at svare entydigt på. At give et nogenlunde fornuftigt svar kræver, at vi i første omgang prøver at præcisere, hvad det vil sige at behandle mennesker lige. Lad mig give nogle eksempler.

De fleste mennesker i Danmark vil mene, at lighed for loven og lige adgang med hensyn til uddannelse og sundhedsydelse er vigtige idealer, som kendetegner et retssamfund og en velfærdsstat. Idealer som vi omhyggeligt bør værne om for at sikre et retfærdigt samfund. Hvis en dommer eller en læge i forhold til denne betydning af lighed behandler folk lige, er der god grund til at tro, at de er bedre mennesker end dommere og læger, der som udgangspunkt behandler folk meget forskelligt f.eks. efter hvilket politisk parti, de stemmer på, eller hvilken hudfarve, de tiltalte eller patienter har. Så her er svaret et rungende JA til spørgsmålet.

LÆS OGSÅ: Bliver mennesker bedre? JA, mener Peter Singer, professor i bioetik

Et andet ideal om lighed, som de fleste borgere i Danmark også vil acceptere, er, at alle mennesker har lige meget værdi uanset f.eks. hudfarve, trosretning, alder eller seksualitet. I denne betydning af at behandle mennesker lige er der f.eks. god grund til at mene, at en racist, alt andet lige, er et dårligere menneske end en person, der ikke er racist. Så igen vil svaret her være JA.

LÆS OGSÅ: Bliver mennesket bedre? Nej, mener historiker, teolog, bioetiker og tidligere udenrigsminister

Men der kan også være gode grunde til, at vi ikke altid behandler folk lige. Hvis man f.eks. skal ansætte en person til at overvåge flytrafikken ved Københavns lufthavn, er det godt, at man behandler en blind og en seende ansøger forskelligt og forskelsbehandler, så man får ansat den seende. Så i denne situation udfører man en moralsk dårlig handling, hvis man f.eks. behandler de to ansøgere ligeligt og trækker lod mellem den seende og den blinde ansøger til jobbet som overvåger af lufttrafikken i Københavns lufthavn. Moralsk dårlig, fordi man derved udsætter flypassagerer for unødige farer. Så svaret på spørgsmålet i denne og lignende situationer vil være NEJ.

Et tredje ideal om lighed kan fint indfanges af et kommunistisk ideal om at alle mennesker bør have sammen disponible indkomst. Med den politik kan man svare JA til spørgsmålet. Men kritikkerne af dette synspunkt om lighed i indkomst hvilket f.eks. vil sige alle danske partier repræsenteret i Folketinget vil sige NEJ til spørgsmålet, hvis dette strenge krav om økonomisk lighed skal være den måde, vi bør behandle alle folk lige på.

En del politiske teorier traditionelt accepteret af venstrefløjen, men i dag også accepteret af de fleste borgerlige partier - vil dog mene, at det er vigtigt at begrænse visser former for ulighed mellem borgerne. Så vi bør ikke give alle folk den samme indkomst, men vi bør sikre, at den økonomiske ulighed mellem borgerne ikke bliver for stor. En måde at sikre dette på er f.eks. at mindske den økonomiske ulighed, der er mellem rige og fattige ved hjælp af en progressiv beskatning. En af begrundelserne for at begrænse økonomiske uligheder er, at denne form for ulighed ofte er uretfærdig og et forhold, som folk ikke selv er skyld i - da økonomiske forhold ofte er kraftigt influeret af tilfældigheder som arv og miljø. Desuden er en af bekymringerne ved ulighed, at konsekvenser af store uligheder mellem borgerne kan skabe et ustabilt samfund og i yderste konsekvens være hovedårsag til, at et land kommer i borgerkrig. Så ved at stræbe efter at begrænse store uligheder i samfundet, kan man svare JA på spørgsmålet, hvis man accepterer, at en stræben efter at forhindre stor økonomisk ulighed er et forsøg på at behandle mennesker mere ligeligt.