Dit moralske ansvar er næsten grænseløst

Er man som menig medarbejder i en tobaksvirksomhed ansvarlig for, at virksomhedens produkter forårsager kræft? Ja, delvist, svarer filosof Thomas Søbirk Petersen

Medlem af Etikpanelet på etik.dk og lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet, Thomas Søbirk Petersen, har fået læserspørgsmålet:

Hvor går grænsen for ens moralske ansvar?

(Sammensat af spørgsmål fra læserne - Er man som menig medarbejder i en tobaksvirksomhed eksempelvis ansvarlig for, at virksomhedens produkter forårsager kræft? Er man som indehaver af en pensionsordning ansvarlig for, at pensionskassen har investeret i virksomheder, der eksempelvis belaster miljøet, producerer våben-elektronik eller anvender børnearbejde?).

Svar fra Thomas Søbirk Petersen:

Ja, i begge situationer er man delvist moralsk ansvarlig.

Tobaksarbejderen er delvist moralsk ansvarlig for, at folk får kræft ved at bruge de produkter, som tobaksindustrien producerer. Og personen der lægger sin pensionsopsparing i et pensionsselskab, der investerer i virksomheder, som f.eks. belaster miljøet eller anvender børnearbejde, er ligeledes delvist moralsk ansvarlig. Men før jeg zoomer ind på, om individerne i eksemplerne bør skifte job eller flytte pensionsordning, ønsker jeg sige noget om, hvad det vil sige at være 'moralsk ansvarlig' for konsekvenserne af ens handlinger, og hvad jeg mener med, at tobaksmedarbejderen og personen med pensionsordningen er 'delvist' ansvarlig for kræft og f.eks. børnearbejde.

Lad mig skelne mellem 'kausalt ansvar' og 'moralsk ansvar' for derefter at præcisere, hvad jeg mener med 'delvist ansvar'. Antag, at dit pensionsselskab - bag lukkede døre og uden indsigt for offentligheden - investerer i en våbenproducent, der producere miner for den kapital, som dit pensionsselskab skyder ind i produktionen, og at denne økonomiske indsprøjtning hvert år forårsager, at 100 mennesker dør eller bliver alvorligt skadet.

Du og alle de andre, der har en pensionsordning i selskabet, er i sådan en situation blot kausalt ansvarlige for, at 100 mennesker bliver ofre. Men du kan, i den situation som jeg lige har ridset op, ikke være moralsk ansvarlig for disse drab.

Og det er du ikke, fordi vi her antager, at det er praktisk umuligt for dig at få fat i disse skjulte oplysninger. Du er kun moralsk ansvarlig, vil jeg hævde, hvis du har gode grunde til at vide, hvad konsekvenserne af dine handlinger er. Så hvis du ved, at dit pensionsselskab investerer i virksomheder, som du mener er umoralske (og f.eks. producerer miner), har du også et moralsk ansvar for, hvad virksomheden gør. For uden dine og alle de andres investeringer vil selskabet ikke kunne forårsage, at 100 mennesker og deres pårørende vil lide forfærdelige tab.

Men der er også klart, at personerne, som er nævnt i spørgsmålet til Etikpanelet, også kun er delvist ansvarlige for de negative konsekvenser, som de respektive virksomheder har.

Regeringerne, der giver virksomheder mulighed for at producere dødsensfarlige nydelsesmidler, har også et ansvar for konsekvenserne af virksomhedens virke, når de tillade denne type prodution. Det samme gælder virksomhedernes bestyrelsesmedlemmer, lederne af virksomhederne, alle de andre medarbejdere, leverandører og de forbrugere, der køber cigaretter og miner etc.

Det kan lyde som om, at dit ansvar er mikroskopisk, og at det derfor, praktisk set, blot er en dråbe i det moralske hav, om du f.eks. flytter din pensionsopsparing.

Men det behøver ikke at være en dråbe i havet.

At du flytter din pensionsopsparing kan i stedet for være dråben, der får bægeret til at flyde over og starter en revolution eller en debat, der kan flytte pensionsselskabets investeringer til virksomheder, der har en mere etisk forsvarlig profil.

I virksomhedshistorien er det sket mange gange, at en enkeltperson kan ændre en virksomhed til en moralsk set bedre (eller dårligere) virksomhed.

Men blot fordi du som tobaksarbejder er delvist moralsk ansvarlig for kræft og via din pensionsordning kan ødelægge liv på grund af miner eller være skyld i børnearbejde, betyder det jo ikke, at du, moralsk set, bør handle på baggrund af dette ansvar og f.eks. sige dit arbejde på tobaksvirksomheden op.

Men et moralsk ansvar er vel noget, der forpligtet? Ja, som udganspunkt - men ikke altid.

Lad mig forklare hvorfor. Samtidigt med at du f.eks. er medarbejder på tobaksvirksomheden, er du jo også ansvarlig over for andre individer.
Din løn kan betyde, at du har råd til at give dine børn en nærende og økologisk kost, fejre deres fødselsdage ved at holde fest, give børnene julegaver og tage på ferie en gang om året.

Det kan også være, at du bruger en del af din løn på velgørende organisationer som f.eks. Læger uden Grænser, således at arbejdsløshed for dig vil betyde, at du måtte halvere dit bidrag, hvilket kunne betyde, at flere fattige i udviklingslandene ikke ville kunne få livsvigtig lægehjælp.

Så jeg håber at have vist, at vi kan være moralsk ansvarlige overfor mange forskellige individers liv, og at vi derfor må afveje, hvor vi mener, at vi, moralsk set, er mest forpligtet eller bør udvise størst moralsk ansvarlighed.

Så det eneste alternativ er jo ikke, at man siger sit arbejde på tobaksfabrikken op. Der kan også være andre muligheder. Man kan f.eks. udøve moralsk ansvarlighed ved f.eks. at påvirke tobaksvirksomheden til at gøre deres produkter mindre farlige og afhængighedsforstærkende. Eller man kan prøve at få virksomheden til at lave andre produkter.

Dette er, hvad tobaksvirksomheden Marlboro gjorde, da de begyndte at satse på tøjmarkedet i stedet for kun at producere tobak. Denne strategi gør, at virksomheden ikke er så afhængig af at producere tobak og måske på sigt kan gøre, at Marlboro kan nedlægge produktionen af tobak.

Men hvad så, hvis du har en pensionsordning? Bør du flytte den, hvis den bidrager til, at folk dør på grund af eksploderede miner, eller at pensionsselskabet understøtter børnearbejde?

Det taler for en flytning, at det nok ikke vil gå særligt meget udover din pension, da man også kan få et højt afkast i andre pensionsselskaber. Et lille tab kan måske komme på tale, men hvad er vigtigst? Nogle ekstra kroner på kistebunden, eller at folk undergår, at civile blive slået ihjel af miner?

Så det vil typisk ikke være særligt omkostningsfuldt for dig og dine nærmeste at skifte pensionsselskab i en sådan situation. Igen kan man her rejse den indvending, at dit skift ikke vil have nogen som helst betydning for de negative konsekvenser som f.eks. antallet af minedræbte. Men det behøver ikke at være sandt. Jo flere individer, der flytter deres pension væk fra selskaber, der investerer i personmineproduktion, jo færre selskaber vil investere i personmineproduktion. Og på et tidspunkt kan det måske ikke betale sig at investere i den form for produktion.

Følgerne kunne være, at produktionen af miner, der slår mange civile ihjel vil falde.

LÆS OGSÅ: Danske banker tjener penge på sult

Endeligt, hvis vi blot fokuserer på pensionsselskaber, der investerer i virksomheder, der anvender børnearbejde, kan man indvende, at børnearbejde jo ikke altid behøver at være umoralsk.

Hvis alternativet til børnearbejde (f.eks. at arbejde på en fabrik der væver tæpper) er prostitution eller misbrug, kan børnearbejde være et bedre alternativ.

Så summa summarum: Hvor vidt man bør forhindre de, isoleret set, negative konsekvenser af de handlinger, som man er (delvist) moralsk ansvarlig for, afhænger af, om de konsekvenser, der isoleret set er negative (f.eks. børnearbejde set i isolation), fra en samlet betragtning er negative.

At arbejde på en tobaksfabrik, givet at man ikke kan eller har svært ved få et andet arbejde, gør, at man er delvist (eller mikroskopisk) moralsk ansvarlig for kræfttilfælde. Men ved at beholde sit arbejde, i stedet for at blive arbejdsløs, kan man måske gøre mere gavn ved at have råd til at give sine børn en god opvækst og hjælpe andre nødlidende i udviklingslandene end ved at blive arbejdsløs.

STIL ET SPØRGSMÅL TIL ETIKPANELET: spoerg@etik.dk

LÆS OGSÅ: Flere svar fra Etikpanelet