Danmark vil blive ramt af terror igen

Arkivfoto af politiet, der holder vagt foran Krudttønden efter terrorangrebet på Østerbro i København mandag morgen d. 16. februar 2015 Foto: Søren Bidstrup

Hverken Folkemøde eller folketingsvalg blev forstyrret af terror – men dermed er truslen mod Danmark ikke tryllet bort. Den rette sikkerhed i korrekte mængder kalder på dialog og samarbejde – ikke på pigtråd, våben og regler som spændetrøjer

Folkemødet blev ikke ramt af terror. En hær af politibetjente indkapslede arrangementet i sikkerhed, og hverken højrenationalister, islamkritikere eller karikaturtegnere blev angrebet med sværd, automatvåben eller sprængstoffer. Om politiet holdt terroristerne væk fra Bornholm, eller terroristerne slet ikke havde planlagt at rejse til Allinge, får vi aldrig at vide. Faktum er, at intet skete – hvilket naturligvis er befriende.

Tilsvarende har vi netop afsluttet en valgkamp, der ej heller bød på væbnede angreb på politiske møder, attentater mod folketingskandidater eller bomber mod valgstederne. Sådanne forhold er måske også umiddelbart utænkelige i Danmark men ikke desto mindre faste ingredienser i valghandlingen i en lang række ustabile lande.

Bevares, et par særligt udsatte folketingskandidater blev i den hjemlige valgkamp udstyret med diskrete livvagter – men disse kom heldigvis aldrig ikke i aktion, eftersom intet ubehageligt indtraf (hvis man ser bort fra valgkampens verbale angreb og krige på ord).

Men er konklusionen så, at der i virkeligheden ikke eksisterede nogen trussel mod hverken Folkemøde eller folketingsvalg? Og er det udtryk for grundløs bekymring og overdreven frygt, når myndighederne, sikkerhedsindustrien, medierne og eksperterne advarer mod risikoen for terror og tordner, at vi må beskytte samfundet bedre?

Center for Terroranalyse under PET beskriver terrortruslen mod Danmark som værende ”alvorlig” og anfører, ”at der er personer, som har både intention om og kapacitet til at begå terror i Danmark, motiveret af militant islamisme.” Centret peger på ”den særlige trussel, der er mod symbolmål, såsom jødiske mål og personer, institutioner og begivenheder, der opfattes som krænkende for islam.” Hertil kommer ”en trussel mod ubeskyttede, civile mål.”

Så jo, truslen eksisterer, og den er ganske reel, selvom vi ikke oplever den fysisk i vores hverdag. Og lad os desuden lakonisk konstatere, at Danmark vil blive ramt igen, fordi vi aldrig kan gardere os 100 procent mod terror. Chancen for at du, kære læser af Kristeligt Dagblad, bliver ramt, er til gengæld uendeligt lille.

Men tilbage til Bornholm og til folketingsvalget. Intet ubehageligt indtraf, om end truslen mod såvel Geert Wilders og co. som folketingsvalget (grundet dets høje symbolværdi som demokratiets allerhelligste event) var til at få øje på.

Hvorfor skete intet? Jo, at alle angreb åbenbart blev undgået eller afværget har naturligvis mange årsager, hvoraf flere kan tilskrives godt arbejde fra sikkerhedsmyndighederne. Ofte vil det dog være kombinationen af mange forhold, der sammen bidrager positivt til fred og ingen fare. Ganske ligesom det ofte er en række uheldige omstændigheder og kædereaktioner, der tilsammen baner vejen for, at et terrorangreb kan finde sted.

Politiets tilstedeværelse på Bornholm oplevedes markant i gadebilledet. Og alene synet af så mange blå skjorter, skudsikre veste og Heckler & Koch-pistoler kunne sikkert tage modet fra selv den mest dedikerede eller selvsikre attentatmand. Taktikken var synlig sikkerhed og masser af den – og dermed blev den psykologiske del af krigen vundet.

Problemet var så, at det virker lidt udansk, når sikkerheden fylder så meget. Vi er herhjemme og i resten af Skandinavien vant til, at sikkerhed ikke må se ud af helt så meget. Vores virksomheder og institutioner er ikke beskyttet bag pigtråd og bevæbnede vagter, og ministre og virksomhedsledere bliver ikke eskorteret af militære eliteenheder. Nej, vi bekender os til en anden sikkerhedsideologi.

Og denne består i intelligente løsninger, diskrete foranstaltninger og sikkerhed, hvor vi sammen – hvad enten vi er borgere ude i offentligheden eller kollegaer på en arbejdsplads – alle bidrager til at passe på hinanden. Vores opfattelse af sikkerhed er baseret på tillid og dialog i stedet for et sikkerheds-diktatur, der som en spændetrøje tvinges ned over vores hoveder.

Og netop dét er læren af den seneste tid: Vi kan og bør alle bidrage til sammen at øge dette samfunds robusthed. Alle kan vi tage et ansvar, og alle kan vi spille en rolle. Desuden må vi sammen finde den rette balance mellem på den ene side en passende robusthed i de samlede sikkerhedsforanstaltninger, vi opstiller. Og på den anden side forsvaret af den frie, åbne og individ-respekterende samfundsform, vi holder i hævd på disse breddegrader.

Øvelsen er ikke nem men kræver alle gode kræfters bidrag, så vi hverken skaber et samfund i belejringstilstand bag pigtråd og våben eller naivt forsvarer en sikkerhedsmæssig Morten Korch-idyl med alt for lave værn mod onde kræfter.

Jakob Dreyer er medlem af Kristeligt Dagblads Etikpanel, og du kan stille ham spørgsmål om etiske dilemmaer inden for terror, overvågning, kriminalitet og ekstremisme. Jakob Dreyer er medejer og adm. direktør i efterretnings- og sikkerhedsvirksomheden CERTA Intelligence & Security, der tilbyder private virksomheder beskyttelse mod terror, spionage, cybercrime og organiseret kriminalitet.