Året i etik

Årets etiske dilemma: Børnefattigdommen vil vende tilbage

Der er nu spændt en snubletråd af fattigdom ud på vejen mod en god fremtid, skriver Rasmus Kjeldahl. Modelfoto.

Konsekvensen af de nedsatte integrationsydelser er, at børn af flygtninge ikke vil få råd til at indgå i de meget vigtige fællesskaber, som er rammen om en god barndom. Børnefattigdommen vender tilbage og bliver årets største etiske udfordring, mener direktør for Børns Vilkår

Hvad var den største etiske udfordring i 2015? Og hvad bliver det største etiske dilemma i 2016? De spørgsmål har Kristeligt Dagblad bedt alle medlemmer af Etikpanelet om at svare på. Her svarer Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår: 

Børns Vilkår skød 2015 i gang med en familiepolitisk konference på Christiansborg.

I Danmark vekslede børnefamilierne i løbet af 1970’erne et fuldtidsjob og en hjemmegående til to fuldtidsjob og en institutionsplads. Det var godt og nødvendigt, at kvinderne på en række områder fik mere lige muligheder hvad angår uddannelse og karriere. Kvinderne gav deres tid til at skabe vækst i samfundet – og en del af denne vækst blev vekslet til institutioner, hvor børnene blev passet imens.

Men i takt med at denne model blev normen, forsvandt debatten om det politiske ansvar for at sikre børnenes udvikling og en god barndom. Det blev et privat anliggende, noget der hørte til bag hjemmets fire vægge. Der opstod en stiltiende accept af, at samfundet ansvar var begrænset til at beskytte børnene mod omsorgssvigt - samt at sikre nye rekrutter til konkurrencesamfundets fronttropper gennem uddannelse.

Vi mangler derfor fortsat en værdimæssig og politisk debat om, hvilken barndom vi egentlig ønsker for vores børn, og hvem der skal løfte ansvaret for at sikre familierne gode vilkår.

For udviklingen er sket på bekostning af familien som bærende enhed: Familier bryder sammen som aldrig før, og vi slår hvert år nye rekorder for antallet af skilsmisser. Vi ser det som udtryk for et for stort pres mod familien – der er for lidt tid til hinanden: Til far, til mor og til børnene.

Alene sidste år oplevede 26.000 børn, at deres forældre flyttede fra hinanden. For mange skilsmissebørn medfører bruddet en ny tilværelse, der er delt skarpt op mellem mor og far, og hvor barnet overlades med ansvaret for at få det til at fungere. En undersøgelse, Børns Vilkår har offentliggjort i samarbejde med Egmont Fonden, viser, at halvdelen af alle skilsmissebørn oplever, at deres forældre enten ikke taler sammen eller kun taler sammen om praktiske ting.

Samtidig kan vi se en markant stigning i antallet af skilsmisser med meget højt konfliktniveau, hvor forældrene må have hjælp af myndighederne til at træffe juridiske afgørelser om bopæl og samvær.

For at fremme en udvikling, hvor både forældre og samfund sætter børnene først i skilsmisser, sluttede vi året med at afholde endnu en politisk konference på Christiansborg. Begge konferencer – den familiepolitiske og skilsmissekonferencen - indrammer på forskellig vis en af tidens største etiske udfordringer: At det stadige pres for mere vækst sker på bekostning at det allermest dyrebare – vores familieliv og vores børn.

Barndommen anno 2015 trænger til et eftersyn og diskussionen er relevant for såvel politikere, arbejdsgivere som forældre. Der findes ingen enkle løsninger, men alle der har muligheden for at påvirke rammerne har et ansvar. Børnene er vores vigtigste råstof og de har ret til en tryg barndom. 

Børnefødselsdage, spejderlejre, fritidsklubber og legeaftaler er helt almindelige og essentielle dele af mange danske børns hverdag. Men konsekvensen af de nedsatte integrationsydelser og kontanthjælpsloftet vil være, at børn af flygtninge og kontanthjælpsmodtagere ikke vil få råd til at være barn i de meget vigtige fællesskaber, som er rammen om en god barndom. 

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vil de nye lavere ydelser betyde, at mange nytilkomne flygtninge og indvandrere vil få en indkomst langt under fattigdomsgrænsen. Hårdest ramt er, ifølge AE, familier med kort ophold i landet, da de helt mister børnefamilieydelsen. En enlig med 3 børn, der lige er kommet til Danmark, ligger således 7.400 kroner under fattigdomsgrænsen hver måned. Et par med tre børn, der lige er kommet til landet, ligger 6.000 kroner under fattigdomsgrænsen – der dog bekvemt netop er afskaffet.

Børn af nytilkomne flygtninge vil altså have virkelig dårlige livsvilkår sammenlignet med andre børn. Læg dette oveni at denne gruppe af børn i forvejen befinder sig i en udsat position: Familien er flygtet fra krig og konflikt og har oplevelser med i baggagen, der er svære at lægge bag sig og som påvirker hele familien. Børnene kastes ud i en helt ukendt kultur, et nyt sprog, en ny skole og nye klassekammerater – uden de økonomiske ressourcer, der er behov for.

Børn af kontanthjælpsmodtagere vil få tilsvarende problemer med social isolation. Børn er bevidste om, at deres forældre ikke har råd, men ved også, at det er skamfuldt, og at de skal skjule det. Det betyder afbud til børnefødselsdage, fordi de ikke har råd til gaven. De inviterer naturligvis heller ikke selv, for der er intet at tilbyde – og kun skam at vise frem. De melder fra til udflugter og går ikke med kammeraterne i byen - der er ingen lommepenge til den slags.

Vi ved ikke, i hvilken grad de fattige børn i Danmark oplever sult og ikke har råd til ordentligt tøj mod vind og vejr. Men der er ingen tvivl om, at den slags helt basale svigt vil være voksende med de nye regler.

Uanset graden af omsorgssvigt vil et barn nødigt stikke ud, og det gør ondt ikke at kunne det, de andre kan. Barnet holder sine egne behov tilbage, fordi det bekymrer sig om familiens økonomi. Dertil kommer, at et barn, der opvokser i fattigdom, har dobbelt så stor risiko for at dumpe folkeskolens afgangsprøve, som børn af ikke-fattige. Det viser en analyse fra 2014, ligeledes fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Årtiers indsats for at bryde en negativ social arv vil få et kraftig skud for boven med de lave ydelser.

Vi går ud fra, at regeringen ønsker at få flest mulige flygtninge i arbejde og børn af flygtninge i uddannelse, og vi forestiller os, at man også gerne vil have kontanthjælpsmodtagernes børn til at vokse op som kompetente og stærke borgere. Der er nu spændt en snubletråd af fattigdom ud på vejen mod en god fremtid. Vi har en stor etisk udfordring i at forklare, hvorfor børnene fremover skal betale prisen for de voksnes krig – eller for forældrenes uheld på arbejdsmarkedet. 

Hvis vi sætter medmenneskeligheden over styr risikerer vi at tabe en generation af unge – både de som ingen chancer fik, og de som fik alle chancer, men ikke fik lært, at fundamentet under velfærdssamfundet er at give alle mennesker fair og lige muligheder.

Alle børn har ret til en tryg barndom.

Rasmus Kjeldahl er direktør i Børns Vilkår og medlem af Kristeligt Dagblads Etikpanel, hvor han særligt svarer på spørgsmål om børn og etik.