Arbejdsmiljø

Er det din chefs ansvar, at du får frisk luft?

Medarbejdere i et land som Danmark har en fri vilje, og de kan sagtens selv finde ud at tilrettelægge deres tid og deres liv, så de får både sol, frisk luft og gavn af naturen, hvis de vil - men det er ikke virksomhedens ansvar at sørge for det, skriver etikkonsulent Christina Busk. Modelfoto.

Burde virksomheder i Danmark skabe flere udendørs arbejdspladser? Nej, skriver etikkonsulent Christina Busk. Brug pengene på noget andet og lad medarbejderne selv administrere deres livskvalitet

Vi kender det alle sammen: De første solstråler rammer din næstetip efter en lang kold vinter.

Gader og stræder ligner myretuer. Folk myldrer rundt med store solbriller og blege ben. Det eneste, vi har lyst til, er at være udenfor.

Vi kender det også en varm sommerdag, når solen brager igennem, og folk, der har fri, valfarter til stranden. Og der sidder du, bag skærmen, bag vinduet, lukket inde fra 8-16 og åh, hvor kunne det være skønt bare at kommer derud.

Og hvorfor så ikke bare arbejde udenfor?

Kunne vi ikke lave en lov om, at alle virksomheder skal indrette en udendørs arbejdsplads? Burde virksomheder egentlig ikke indrette sig, så der er langt bedre mulighed for at arbejde udenfor?

Det korte svar til dette er nej.

Ikke et nej til muligheden, men et nej til burde.

Muligheden for frisk luft, solskin og den dejlige natur er alle mennesker vel undt. Men er det en rettighed? Det er det vel i det store perspektiv, altså i vores liv generelt set.

Men i vores arbejdsliv er det næppe en rettighed, vi kan påberåbe os. Og derfor er det vanskeligt at tale om et "burde" for virksomheder. For hvordan skulle sygeplejersken på onkologisk afdeling kunne indrette sin arbejdsplads udendørs?

Der findes massevis af arbejdspladser og job, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at have arbejdspladsen udenfor. Ja, man kan vel sige, at der vil være arbejdspladser, hvor det er direkte umuligt og måske også farligt.
 
Derudover så findes der jo også virksomheder, der har en placering i noget, der ikke kan betegnes som den skønne natur.

Her tænker jeg på de virksomheder, der er placeret sig ved motorvejene. Det gør de af hensyn til tilgængelig for deres kunder og ofte også for deres medarbejdere - og det er jo også et vigtigt hensyn. På sådanne arbejdspladser ville de fleste nok betakke sig, hvis de blev placeret ved et skrivebord udenfor.

Der er rigtig mange ting virksomheder burde, der er meget ansvar, som virksomheder burde tage - og som de sikkert også tager - men hvorvidt medarbejderne får sol, frisk luft og glæde af Guds grønne natur er ikke en af tingene. Der er mange andre ting, der er væsentligere.

For eksempel at sikre, at virksomheders adfærd ikke påvirker, natur, miljø og menneskerettigheder i en negativ retning. Det burde alle kere sig om.

Medarbejdere i Danmark er mennesker, der alle har deres frie vilje intakt, for sådan er det i vores samfund.

Vi har fri vilje til at vælge vores arbejdsplads, vi har også ret til at forlade den og finde en anden. Det er selvfølgelig ikke altid muligt, nogle gange kan man sikkert have oplevelsen af at være mere eller mindre stavnsbundet til arbejdspladsen, fordi man frygter ikke at have noget job.

Langt de fleste mennesker har dog også til en vis grad indflydelse på deres eget arbejdsliv på arbejdspladsen.

Den gode ide har alle jo ret til at få og ytre sig om. Vi har alle ret til at engagere os og påvirke vores arbejdsplads i en bestemt retning.

Når vi begynder at tale for meget om ”burde”, ja, så bevæger vi os ind på et felt, hvor det lugter af formynderi.

Hvorfor egentlig? Ja, det er en hårfin balance, for hvorfor er det så ikke formynderi at tale om et burde, når det handler om ansvaret for naturen og miljøet og menneskerettigheder.

Fordi der her er tale om det ufrie.

Naturen er ikke fri til at gå sin vej, miljøet er ikke fri til bare at forføje sig - og mennesker uden menneskerettigheder er ikke frie til bare at få de rettigheder, vi har.

Men medarbejdere i et land som Danmark har en fri vilje, og de kan sagtens selv finde ud at tilrettelægge deres tid og deres liv, så de får både sol, frisk luft og gavn af naturen, hvis de vil. Men det er ikke virksomhedens ansvar at sørge for det.

Når det er sagt, så kan der være alle mulige gode grunde til at nudge mennesker til at bevæge sig, få frisk luft og mærke solen.

Der kan også være alle mulige små tiltag, der kan gøres. Det kan være, at kantinen også serverer mad, der kan tages med i hånden, så kan man gå udenfor, mens man spiser. Det kan være, der er gode havemøbler, der inviterer til, at man holder et udendørsmøde. Det kan være, at man som virksomhed opfordrer alle medarbejdere til at tænke over, hvordan de bruger deres pauser, ude eller inde. 

Der er også alle mulige gode grunde til at involvere medarbejderne i, hvordan de gerne vil indrette deres arbejdsdag, og hvilke ideer de har til tiltag, der kan både øge produktiviteten og fremme livskvaliteten.

Der er mange muligheder for, at virksomhederne kan opfordre deres medarbejdere - og for at medarbejderne kan opfordre hinanden - til at vælge de sunde valg og de valg, der giver livskvalitet også i arbejdstiden.

Men derfra og så til at sige, at virksomhederne burde indrette arbejdspladsen, så medarbejderne kan arbejde udenfor, der er langt.

Burde virksomheder i Danmark bekoste indretning af udendørs arbejdspladser? Nej!

Brug pengene på noget andet og lad medarbejderne selv administrere deres livskvalitet.