Debat

Kristent klimaansvar må inspirere kynikere

Gitte Seeberg er generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Foto: Arkivfoto

Det er godt nyt, når religiøse organisationer tager ansvar for at bremse klimaforandringerne. Men hvor længe skal vi vente, før de kristne intentioner breder sig til kortsigtede og kyniske investorer?

Kirkernes Verdensråd, der repræsenterer over en halv milliard kristne i 150 lande, besluttede for nylig, at rådet vil droppe alle sine investeringer i fossile brændsler som kul, olie og gas.

Det er en fremragende nyhed og noget som må gøre indtryk alle de steder i verden, hvor man fortsat investerer i selskaber, der lever af at forværre klimaforandringerne.

Nobelprisvinder og tidligere ærkebiskop Desmond Tutu har været en af fortalerne på området og har opfordret til en boykot i stil med den mod apartheid i hans hjemland Sydafrika.

Og kirkelige organisationer verden over er allerede begyndt at udfase deres investeringer i den sorte energi. Fra USA har det blandt andet lydt, at man dropper investeringerne, fordi ’klimaforandringerne udgør en katastrofal trussel og at vi som forvaltere af Guds skaberværk simpelthen må handle.’

Og sådan er det. Vi lever i en verden, som vi har til låns, en verden, som vi skylder vores efterkommere at passe på. Hvis vi med kortsigtede økonomiske afkast for øje investerer i fossil energi, der beviseligt er med til at øge klimaforandringerne og skabe ekstremt vejr, hungersnød, væbnede konflikter og flygtningestrømme, ja, så træffer vi et amoralsk valg.

Det indser flere og flere finansielle institutioner og med Verdensbanken og Den Europæiske Investeringsbank i spidsen har de i løbet af det seneste år taget de første skridt og ændret deres investerings- og udlånspolitikker, så de kun i yderst sjældne tilfælde vil finansiere kulkraftværker.

Men de danske pensionskasser er påfaldende inaktive. Her investeres der fortsat intensivt i nogle af verdens mest klimaødelæggende virksomheder. Det handler om at sikre højest muligt afkast til kunderne, lyder undskyldningen gang på gang.

Og ja, det er vigtigt, at vi hver især får en god pension, men det er også kortsigtet, kynisk og egoistisk, for det er også vigtigt, at vores børnebørn ikke tænker tilbage på os, som den generation, der havde muligheden for at bremse klimaforandringerne, men ikke gjorde det, fordi vi skulle have råd til at endnu en golfferie i vores alderdom.

Man skal huske på, at man godt kan skabe højt afkast uden at investere i fossil energi. Det er ikke enten eller. 

Derfor bør Kirkernes Verdensråds beslutning inspirere pensionskasserne og andre investorer, der i dag har en forkærlighed for fossil energi og kortsigtede og kyniske løsninger.

Vi har ikke råd til at vente ret meget længere, for det er alment accepteret, at jo længere tid vi venter, jo dyrere bliver det ikke bare at gøre noget ved klimaforandringerne, det bliver også mindre sandsynligt, at vi overhovedet kan bremse dem.