Vigtigt at vide om aktiv dødshjælp

Amelie Van Esbeen begyndte at sultestrejke, da hendes ønske om aktiv dødshjælp ikke blev imødekommet. Billedet er fra Saint-Bartholomeus plejehjem i Merksem. Foto: AFP Foto: Jorge Dirkx.

Hvad betyder aktiv og passiv dødshjælp egentlig. Og hvilke lande i verden har lovliggjort aktiv dødshjælp? Få svarene her

1. Aktiv dødshjælp
Aktiv dødshjælp kaldes også medlidenhedsdrab eller eutanasi, og som navnet antyder, dækker det over, at man er medvirkende til, at et andet menneske dør.
Aktiv dødshjælp er lovligt i blandt andet Holland og Belgien. Her er ydes det alene til uhelbredeligt syge, og det sker ved en overdosis af et stærkt lægemiddel.

2. Passiv dødshjælp
Ved passiv dødshjælp undlader man behandling af en dødeligt syg patient. Det kan blandt andet ske ved afbrydelse af en respirator eller ved at stoppe medicinsk behandling. Eller ved at smertelindre, så livet afkorttes. Det er lovligt i Danmark.

3. Assisteret selvmord
Assisteret selvmord er, når en person hjælper en anden til at begå selvmord. Det kan for eksempel være ved at udskrive dødelig medicin, som man kan få hjælp til hos frivillige organisationer i Schweiz.

4. Hvad er lovligt og ulovligt?
I Danmark er aktiv dødshjælp og assisteret selvmord ikke tilladt, men sker aktiv dødshjælp efter den syges eget ønske, er straframmen lavere end ved drab, og det straffes som regel med betinget fængsel. Aktiv dødshjælp er strafbart efter § 239 i Strafloven. Assisteret selvmord er ulovligt efter §240 i Straffeloven. Passiv dødshjælp er lovligt.

Andre lande: Holland var det første land i verden til at lovliggøre aktiv dødshjælp (samt assisteret selvmord). Det skete i 2001. I maj 2002 blev det legaliseret i Belgien og i Luxembourg i 2008. Assisteret selvmord har siden 1942 været tilladt i Schweiz og i de amerikanske stater Oregon (1994), Montana (2009) og Washington (2009).

5. Danskerne er for
Selvom det er ulovligt, går et flertal af danskerne rent faktisk ind for aktiv dødshjælp. Ifølge en undersøgelse foretaget af Palliativt Videncenter og Trygfonden i 2013 ønsker 71 procent af danskerne, at det skal være muligt at yde aktiv dødshjælp. 22 procent er imod, og 7 procent svarer "ved ikke".

Blandt lovgiverne i Folketinget er holdningen en anden. En rundspørge foretaget af Kristeligt Dagblad i 2013 viser, at et flertal på 61 procent af folketingsmedlemmerne er imod at gøre aktiv dødshjælp lovligt, 19 procent er for, og 20 procent har ikke taget stilling.

6. Væsentligste argument for: Selvbestemmelse
Et argument for aktiv dødshjælp er, at mennesker bør have fuld ret til at bestemme over deres eget liv og død.

Det mener for eksempel folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Helge Adam Møller. I en debat bragt i Kristeligt Dagblad den 9. februar 2010, skriver han, at det for nogle vil være den mest værdige afslutning på livet. Og han finder det forkert, at der ikke er nogen valgmuligheder, når det kommer til livets sidste beslutning.

Når vi som mennesker har haft ansvaret for hele vores liv, så bør vi ikke mod vores vilje fratages ansvaret for vores sidste time, skriver han.

7. Væsentligste argument imod: Afgrænsningsproblemer

Det væsentligste argument imod aktiv dødshjælp er, at det bliver sværere at definere grænserne i en lang række situationer.

Tidligere formand for Etisk Råd, Ole Hartling er blandt dem, der argumenterer imod brugen af aktiv dødshjælp. Han mener, at der som konsekvens af en lovliggørelse vil opstå endnu flere etiske dilemmaer.

Hvem skal have lov til at udføre aktiv dødshjælp? Er patienten under pres i afgørelsesøjeblikket? Man slipper aldrig for skønnet, og her er der ingen fortrydelsesret, citeres han for i Kristeligt Dagblad den 12. april 2010.

8. Det Etiske Råd mener
Det Etiske Råd kom sidst med en udtalelse om aktiv dødshjælp i 2012. I modsætning til rådets seneste samlede udtalelse om aktiv dødshjælp fra 2003 er medlemmerne denne gang ikke enige. Et mindretal på to af 17 medlemmer mener, at det i sjældne tilfælde kan accepteres at hjælpe håbløst syge mennesker med at afslutte livet, og at der derfor bør iværksættes en gennemgribende udredning, som skal undersøge erfaringer fra udlandet og opstille modeller for en lovændring. Derudover mener fem medlemmer, at det under helt særlige omstændigheder kan være menneskeligt påkrævet at yde aktiv dødshjælp. Men de afviser til gengæld, at disse sjældne tilfælde retfærdiggør en ændring af loven.

9. Hvad er patientens rettigheder?
Et livstestamente er løsningen, hvis man vil sikre sig bedst muligt mod at få sit liv kunstigt forlænget. I livstestamentet skal man krydse af, om man ønsker behandling, hvis man for eksempel lider af en dødelig sygdom, hvor kun en behandling kan forlænge livet. Der kan også siges nej til livsforlængende behandling i den situation, hvor du ligger hjælpeløs hen uden håb om bedring. Et livstestamente giver ikke mulighed for aktiv dødshjælp, kun passiv.

10. Hjælp til at leve til man dør
Grænsen mellem aktiv dødshjælp, assisteret selvmord og selvmord er flydende. Overvejer man nogle af delene, søger man gode råd og flere oplysninger, kan man kontakte Livslinien, en præst eller en psykolog, der alle har tavshedspligt.

LÆS MERE
: Stort tema om aktiv dødshjælp