Hvad er moral?

@Fotobyline:Tegning: Søren Mosdal

Forskningen i religion og moral er stadig mere præget af en naturvidenskabelig tilgang. Det giver nye vinkler på en århundreder gammel diskussion, men har også sine klare begrænsninger, mener teologer

Niels arbejder på en kemisk fabrik. En dag kommer han til at sende dødelig gas ud i ventilationssystemet. Gassen vil først nå et rum med fem personer, som helt sikkert vil dø, hvis ikke han gør noget. Det eneste, han kan gøre, er at trykke på en knap og lede gassen en anden vej, hvorved kun ét menneske dør. Hvis han trykker på knappen, er det så moralsk i orden, strengt forbudt eller midt imellem?

Mennesket har altid diskuteret moralske dilemmaer som det ovenstående. Svarene har varieret, og det samme har fortolkningerne af dem. For tiden blive de i høj grad fortolket gennem en naturvidenskabelig tankegang, sådan som det sker i en ny undersøgelse på baggrund af den såkaldte Moral Sense Test (Moralsk Sans Testen). Tusindvis af mennesker – på tværs af religion, uddannelse og kultur – har taget testen, der består af en række klassiske, moralske dilemmaer. Og de svarer omtrent ens. Konklusionen fra forskerne er, at moral ligger i vores biologi og fungerer uafhængigt af religion.

Om den konklusion giver mening, er der delte meninger om, for svaret er ikke så entydigt nej, som det har været. Det skyldes blandt andet en generel sekularisering af samfundet og ateisternes fremmarch. Men også en tendens til at betragte religion og moral på en grundlæggende ny måde. Frem til midten af 1990'erne var det især den såkaldte værdi- og kulturrelativisme, som var udgangspunktet for forskningen og for debatten om eksempelvis moral. Her mente flertallet af forskerne, at der ikke fandtes nogen universel, menneskelig natur, og vores moral varierede derfor i forskellige kulturer og epoker. Svaret på dilemmaerne ville altså være bestemt af en fælles kultur, eksempelvis den folkekirkelige etik, som tilhører en bestemt periode. Går man bare 1000 år tilbage i tiden, ville tilsvarende dilemmaer give andre svar.

Men vores forhold til moral har altid svinget som et pendul, forklarer ph.d. i teologi Lars Sandbeck. De senere år er der således opstået en modreaktion mod det relative syn. Nu er ambitionen hos mange forskere i stedet at finde en uforanderlig, menneskelig natur gennem især biologien og hjerneforskningen. Man vil have vished, så man ud fra objektiv viden – det vil sige fornuft og videnskab – kan forklare kulturelle fænomener, eksempelvis religionens og moralens opståen.

– Dybest set er det et historisk pendul mellem ideologier, der betoner enten orden eller kaos, siger Lars Sandbeck.

– Oplysningstiden var et forsøg på at finde en universel orden i den menneskelige etik. Reaktionen var romantikken, hvor alting skulle være voldsomt. Så kom positivismen, der ledte efter videnskabelige resultater, som samfundet skulle indrettes efter. Og derefter kom post-modernismen, hvor alting igen flød. Nu ser det ud til, at vi er på vej mod orden igen.

At det er sådan, er der egentlig ikke de store problemer ved, mener flere teologer. Heller ikke inden for noget så ikke-videnskabeligt som religionsforskningen. Men det har nogle begrænsninger. At alle har samme moral uanset religion er derfor en sandhed med modifikationer, siger professor i teologi på Aarhus Universitet Svend Andersen.

For det er kun den umiddelbare moral, man måler, og ikke alle overvejelserne bag moralske afgørelser. Og det er netop forskellen i overvejelser og ikke den umiddelbare reaktion, der gør, at kristne eksempelvis er dybt splittede i spørgsmålet om aktiv dødshjælp.

Noget andet er, at den videnskabelige metode er meningsløs i forsøget på at forklare religionens oprindelse gennem evolution. Det svarer ifølge Svend Andersen til, at en matematiker skulle interessere sig for, hvordan evnen til at regne er udviklet rent biologisk, når det afgørende er gyldige beviser for et givent problem.

– Ved blot at måle den mest primitive form for moral får man slet ikke det virkeligt interessante ved religionen med: Hvad betyder Gud. Hvad betyder livet efter døden og opstandelsen. Alle de eksistentielle spørgsmål, der udgør kroppen af religionen, kan man ikke måle, siger han.

Hans kollega, professor Armin Geertz, er på samme linje. For man vil aldrig videnskabeligt kunne bevise, at vores moral er ens, og at den blev udviklet før religionen, påpeger han. Men det er antropolog og ateist Dennis Nørmark til gengæld uenig i. For videnskab er ikke målinger alene, det er også at betragte virkeligheden, som tydeligt viser, at religiøse mennesker generelt ikke opfører sig mere moralsk end alle andre. Det er endda typisk meget religiøse mennesker, der begår terror, og sagerne om katolske præster, der misbruger børn, tårner sig op i disse år. Et væld af antropologiske undersøgelser har desuden vist, at vi opfører os grundlæggende ens på tværs af alle skel.

Modstanden mod den nye type videnskabelige undersøgelser af religion skyldes altså ikke alene dens begrænsninger, men snarere en indgroet modvilje mod at se religion som et produkt af evolutionen og erkendelsesmæssige udviklinger, siger han.

Men ét er, hvordan teologer og ateister forholder sig. Noget andet er dem, der i større eller mindre grad identificerer sig med at være kristen: præsterne og menigheden. Går der skår i deres kristne selvfølelse, hvis det virkelig er rigtigt, at der ikke følger en særlig moral med det at være troende?

Det burde der ikke, mener formand for Den Danske Præsteforening, sognepræst Per Bucholdt Andreasen. For kristendommen er netop ikke en lovreligion, men en religion der sætter mennesket frit til at handle under det ansvar, som forkyndelsen sætter den troende under. Han tvivler da også på, at der er nogen i kirken, der ville rejse sig og gå, hvis han sagde, at kristne ikke havde en særlig moral.

– Denne undersøgelse ryster måske nogle på den kristne højrefløj. Men mest af alt ryster den nok synet på kristne blandt den brede befolkning, hvor det er en almindelig fordom, at kristne ser sig selv som særligt moralske. Det er i hvert fald ikke sådan, jeg oplever det at være kristen, siger han.