10 vigtigste ting at vide om abort

Basal viden om abort. Etisk, historisk og aktuelt

1. Dilemmaet: Hvornår er et liv et liv?

Det helt store etiske dilemma omkring abort er, hvornår livet begynder. Hvornår et foster er et menneske med dertilhørende rettigheder. Det er et spørgsmål, der dårligt kan besvares med fakta alene, og meningerne er skarpt delte.

Nogle, for eksempel den katolske kirke, mener, at livet opstår allerede ved undfangelsen. Dermed kan brugen af fortrydelsespiller ligefrem defineres som provokeret abort - eller drab. Omvendt mener andre, at fosteret først kan betegnes som levende individ efter fødslen.

Ifølge dansk lov betragtes det ufødte foster som et barn efter 22. uge.

2. Indførelsen af fri abort

Danmark var blandt de første lande i verden, der indførte den fri abort. Men faktisk var der helt indtil 1866 dødsstraf for at få foretaget en abort. Loven blev løbende revideret, indtil 1973, hvor den fri abort blev indført.

Nu fik alle kvinder, uanset situation, ret til fri abort indtil 12. graviditetsuge.

3. Abortgrænsen er vidt forskellige i Europa

I England er grænsen 24. uge. Omvendt er provokeret abort i nabolandet Irland i udgangspunktet forbudt med mindre, at kvindens liv er i fare.

I Danmark kan man indtil den 12. graviditetsuge frit få en provokeret abort. Herefter skal der en tilladelse til.

4. Efter 12. uge skal man have tilladelse til abort

Efter 12. uge kan kvinder få tilladelse til abort, hvis særlige fysiske eller sociale omstændigheder gør sig gældende.

Hvis barnet efter fødslen vil få en alvorlig fysisk eller psykisk lidelse. Hvis kvindens fysiske eller psykiske helbred udsættes for fare i forbindelse med graviditeten. Hvis graviditeten skyldes voldtægt eller incest. Hvis kvinden på grund af dårlig begavelse ikke kan drage omsorg for et barn. Hvis kvinden på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden kan drage omsorg for et barn. Hvis graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil være så alvorlig en belastning for kvinden, at det af hensyn til hende, til opretholdelse af hjemmet eller omsorgen for andre børn i familien anses for påkrævet, at graviditeten afbrydes.

Søger kvinden om abort efter 12. uge, skal hun skannes, så fosterets præcise alder kan afgøres. Hospitalet sender herefter en anmodning videre til regionens abortsamråd, som afgør, om abort kan tillades. Abortsamrådets afgørelse kan ankes til Abortankenævnet.

5. Regler kan omgås

Titusindvis af polske kvinder rejser til Tyskland for at få en abort, og nordmænd rejser til Sverige. Et lands love om grænsen for fri abort forhindrer altså ikke nogen i at få en senere abort i et andet land.

6. Hvordan foregår en abort?

I dag er der to måder at foretage en abort. Hvilken metode, der benyttes, afhænger især af, hvor sent i graviditetsforløbet, aborten skal foretages. Man kan få en medicinsk abort. Ved en medicinsk abort får kvinden 1-3 piller, som gør, at livmoderen ikke reagerer på kroppens graviditetsbevarende hormon

Eller man kan få en kirurgisk abort. En kirurgisk abort foregår ved, at lægen udvider livmoderhalsen, så livmoderhulen kan blive tømt for graviditetsvæv med et sug. At få foretaget en abort er ikke risikofrit. I yderst sjældne tilfælde kan man dø af det eller blive steril.

Derudover er der faren for fortrydelse og depression. Selvom der ikke tales meget om dette i debatten om abort, er det et stort, psykologisk problem for mange danske kvinder.

7. Fosterdiagnostik fører til flere sene aborter og nye etiske dilemmaer.

Sene provokerede aborter er steget voldsomt i de senere år. Årsagen er det landsdækkende tilbud om fosterdiagnostik til alle gravide, der blandt andet har resulteret i, at antallet af børn født med Downs Syndrom aldrig har været lavere.

Fosterdiagnostik afslører nemlig sygdom og genetiske defekter i fosteret, som man ikke ville have opdaget tidligere. Dermed stilles gravide i et svært, informeret valg, de ikke tidligere ville have stået i:

Hvis barnet mangler et ben, en arm eller lignende - eller har Downs Syndrom - skal det så fødes? De fleste vælger at få en abort.

Og det udgør et andet etisk problem. Den ny teknologi baner vej for en form for racehygiejne, mener i hvert fald tidligere formand for Det Etiske Råd, Ole J. Hartling med flere.

Hovedstadens Sygehusfællesskab gjorde for nogle år siden op i kroner og ører, at det var billigere at tilbyde fosterdiagnostik, end at de handicappede bliver født.

8. Fosterets etiske status

Hvordan skal det aborterede foster behandles? Praksis i Danmark har været vidt forskellig: Nogle fostre ender på forbrændingsanstalten, andre bliver nedgravet på en kirkegård. I marts 2011 udsendte Det Etiske Råd en anbefaling: At der bør tilbydes anonym nedgravning af fostre aborteret efter uge 12, men at forældrene altid skal inddrages i beslutningen om, hvordan fostret håndteres.

9. Abortmodstand

I Danmark er den nuværende ordning med en grænse for fri abort efter 12. uge og mulighed for at søge om dispensation efter 12. uge. I Folketinget er det kun Kristendemokraterne, der ønsker grænsen sænket.

Men antallet af abortmodstandere herhjemme er svagt stigende med græsrodsorganisationer som Retten til Liv i front.

I resten af Europa har såkaldte pro-liv-organisationer mere og mere vind i sejlene, og i USA hører man sågar om mord på abortlæger med jævne mellemrum.

10. Antal aborter

Siden loven indtraf i 1973, har antallet af aborter ligget jævnt på 15.000-20.000 indgreb hvert år.

Man kunne tro, at screeninger og anden ny teknologi fører til flere aborter på verdensplan. Men faktisk forholder det sig omvendt.

Antallet af aborter på verdensplan er faldende.