|
Etik handler om, hvad der er rigtigt og forkert. Men hvordan forstås etik historiks og filosofisk? Og hvordan kan man diskutere etik? I videoen forklarer filosof Thomas Søbirk Petersen kort og pædagogisk, hvordan det hele hænger sammen. |
| Antikken er den tidligste, historiske tid i europæisk tidsregning og regnes normalt for at gælde frem til det femte århundrede efter Kristi fødsel. I Antikken opstod traditionen for at tænke over etik også. De fremmeste navne var Platon, Aristoteles og Augustin, og fokus var især på, hvilke karakteregenskaber det gode menneske skal have. |
|
Der er ikke mange kendte filosoffer fra middelalderen sammenlignet med de andre perioder. Mest kendt er måske Thomas Aquinas (1225-1274). Det afgørende ved etikken i denne periode er, at filosofferne forsøger at sammentænke de naturlige love, som er menneskelige tilbøjeligheder, og de guddommelige love. |
|
Oplysningstiden er kendetegnet ved en stor tiltro til mennesket. Det kan også ses i etikken, hvor blandt andre Immanuel Kant forsøgte at formulere en etik uden henvisning til Gud. Det var også i oplysningstiden, at de meget populære nytte- og pligtetiske retninger blev formuleret for første gang. |
|
I moderniteten slog påstanden om Guds død for alvor igennem og havde store påvirkninger på etikken. Friedrich Nietzsches (1844-1900) og Søren Kierkegaards (1813-1855) etikker, er to vigtige retninger. Men også G.W.F. Hegels (1770-1831) meget store tiltro til historien og virkeligheden var afgørende for denne periode, hvor industrialisering, guldalder og folkevandringer fra land til by betød store omvæltninger. |
|
Etik i vores tid er radikalt anderledes end tidligere, fordi højteknologi og massemedier har ændret forudsætningerne radikalt. Men det 20. århundrede startede med angst og pessimisme. |
|
Her præsenterer vi de mest kendte bud på, hvordan man skal forholde sig til moralske problemer. De fleste filosoffer er enige om, at det kendetegnende ved mennesket er, at det ikke kan lade være med at forholde sig til sig selv og sine handlinger. Men de er ikke enige om hvordan. |
|
Metaetik handler om fundamentet for at tænke over etik. Derfor drejer metaetikken sig ofte om begrebers betydning; hvad betyder eksempelvis begreber som 'god' eller 'bør'? Et andet stort spørgsmål i metaetikken er, hvorvidt mennesker har adgang til sandheden om etik. Kan vi overhoved vide, hvad den gode handling er? Læs mere på Den Store Danske |
| Stort tema |
| Fra de gamle grækere over Kierkegaard og Kant til nutidens etiske råd, K.E. Løgstrup og Peter Singer. Her samles portrætter om etikkens hovedpersoner. |
|
Den moderne tid byder på mange nye udfordringer for etikken og er hurtigt i gang med at revolutionere måden, hvorpå vi tænker om etik. Massemedierne sørger for, at man kan argumentere for, at næsten også er et lille barn i Afrika, fordi vi nu lever i en 'global landsby', og den nyeste teknologi gør, at mennesket står i et helt nyt forhold til sig selv og naturen. Kristeligt Dagblad har stort fokus på de mange nye udfordringer for etikken og samler her de bedste temaer inden for området. |