Året i etik

Årets etiske dilemma: Hvordan skal vi reagere på terror?

En fransk soldat patruljerer foran Eiffeltårnet i Paris få dage efter terrorangrebene fredag den 13. november. Foto: Joel Saget/AFP

Historiebøgerne vil primært huske 2015 som et blodigt år i terrorens voldsomme tegn. Og tilsvarende det kommende 2016. Vores reaktion på terror er tidens største etiske udfordring, skriver Jakob Dreyer

Hvad var den største etiske udfordring i 2015? Og hvad bliver det største etiske dilemma i 2016? De spørgsmål har Kristeligt Dagblad bedt alle medlemmer af Etikpanelet om at svare på. Her svarer Jakob Dreyer, der er administrerende direktør i efterretnings- og sikkerhedsvirksomheden CERTA Intelligence Security:

Når man er fast blogger på et dagblad og skriver om emnerne terror, ekstremisme, spionage og kriminalitet, drømmer man naturligvis om at skrive en status over det forgange år nogenlunde således:

”Ja, atter ser vi så tilbage på et år, hvor vi heldigvis oplevede absolut intet, der blot mindede om terror. Ej heller så vi bare skyggen af spionage, alle hackere synes forsvundet fra jordens overflade, og det er som om, at organiseret kriminalitet er gået af mode. Alle kan vi med andre ord leve i fred, passe vores forretninger og ikke et sekund behøve bekymre os om sikkerhed, beskyttelse eller værn mod onde kræfter.”

Desværre er dén lykkelige status så langt fra virkelighedens verden som fred i Mellemøsten, sne i Sahara og regeringschefers enighed om globale klimamål.

For 2015 stod præcis i terrorens afskyvækkende tegn. Angrebene nærmest haglede ned blandt andet over satirebladet Charlie Hebdo, et jødisk supermarked i Paris, Krudttønden og Synagogen i København, Bardo-museet i Tunesien, en fabrik i Grenoble, to turisthoteller i turistbyen Sousse i Tunesien, moskéen i Kuwait, fredsmarchen i Ankara, toget fra Amsterdam til Paris, et russisk fly over Sinai, en række mål i Paris, en bus fyldt med sikkerhedsfolk i Tunesiens hovedstad, Tunis og et luksushotel i Malis hovedstad Bamako. For blot at nævne nogle af angrebene.

Og læg dertil alle de ukendte angreb, som vi sammen formåede at forhindre ved hjælp af overvågning, adgangskontrol og sikring af private hjem og virksomheder. Eller alle de angreb, som vestlige efterretningstjenester fik afværget – alene i England har den britiske efterretningstjeneste, MI5, ifølge chefen Andrew Parker forhindret seks større terrorangreb det seneste år.

Samtidig blev det danske hverdagssprog udvidet med navnene på fjerne islamistiske terrorgrupper som Islamisk Stat, Boko Haram, Al-Shabaab, Al-Qaeda, Jabhat al-Nusra, Jemaah Islamiyah og Al-Qaeda-grupperne Aqap og Aqim.

Og folkesjælen fik tilført adskillige skud angst, frygt, frustration, vrede, hævntørst og uenighed. Hvormed terroren på en måde vandt første halvleg. 

Og netop dét er måske tidens største etiske udfordring for Vesten: At vi på den ene side fortsat og stenhårdt skal og må bekende os til demokrati, menneskerettigheder, ordentlighed og vores kristne grundværdier. Men på den anden side også må stå sammen uden mellem-national splittelse, vaklen blandt vores politiske ledere eller – i sidste ende – tøven i kontant, fysisk imødegåelse af angrebene. Det er, når vi er under pres, at vi skal demonstrere, at vi fortsat kan holde vores grundlæggende værdier i hævd. Men samtidig er det under angreb, vi skal bevise, vi kan stå sammen.

Men er terror-bølgen da ikke overstået nu, og kan vi ikke i et kommende forår kravle ud af vores mentale beskyttelsesrum og missende mod solen føle os sikre på hverken at snuble over bombebælter, krumsabler eller AK47-rifler?

Nej, det kan vi ikke – dette er desværre kun begyndelsen.

Som følge af det seneste terrorangreb i Paris valgte dansk politi at hæve sit interne beredskabsniveau til det næsthøjeste, det såkaldte ”markant forhøjet beredskab”. Efter angrebet på Charlie Hebdo blev beredskabet hævet til ”let forhøjet beredskab”, og efter terrorangrebet i København blev niveauet hævet til ”forhøjet beredskab”.

Tilsvarende erklærede Frankrigs præsident Francois Hollande landet i tre måneders undtagelsestilstand, Bruxelles var for nylig sat i allerhøjeste alarmberedskab med lukkede skoler, kontorer og metro, og Mali og Tunesien erklærede henholdsvis 10 og 30 dages undtagelsestilstand.

Den anerkendte svenske terrorforsker og forskningschef på Forsvarshögskolan i Stockholm, Magnus Ranstorp, har ved flere lejligheder slået fast, at Danmark vil blive ramt af terror. At det kun er et spørgsmål om tid.

Jeg ønsker brændende, at Ranstorp tager fejl. At Danmark i 2016 ikke bliver ramt af dræbende skud, lemlæstende sprængladninger og dødbringende blankvåben rettet mod civile, bløde mål. At ingen onde kræfter vil ramme kvinder, børn og familiefædre på lørdagsindkøb, unge mennesker til koncert eller funktionærer på vej hjem med S-toget.

Desværre føler jeg mig overbevist om, at 2016 vil byde på øget sandsynlighed for terror i gaderne i byer som Aalborg, Aarhus, Odense eller København. Mange indikationer peger i den retning, og vi kan ikke sikre os 100 procent.

Men hvordan kan vi så forberede os bedst muligt?

Det kan vi på flere måder:

1) Giv aldrig køb på de grundlæggende værdier, vi bekender os til på vores breddegrader. Blot fordi vores modstandere er afstumpede psykopater, behøver vi ikke selv at blive det.

2) Lad os hjælpe hinanden til ikke at blive grebet af panik og ty til hovsaløsninger. Modtræk til terror kræver køligt overblik og intelligente modløsninger.

3) Opbyg passende og afbalanceret beskyttelse – på virksomheder, i hjemmet og i institutioner. Og tænk sikkerhedskultur ind i hverdagen på linje med førstehjælp, klimaberedskab og trafikregler.

Og - nåh ja: 4) fold hænderne og bed.

Jakob Dreyer er administrerende direktør i efterretnings- og sikkerhedsvirksomheden CERTA Intelligence Security og medlem af Kristeligt Dagblads Etikpanel, hvor han særligt besvarer spørgsmål om terror, ekstremisme, spionage og kriminalitet.