Læge: Ulighed i sundhed stiger, når krisen kradser

Der har været mange etiske udfordringer i sundhedssektoren i 2015, skriver Torben Mogensen, læge og tidligere direktør på Hvidovre Hospital. Medicinprioritering og ulighed i sundhed er dog tidens største dilemmaer, mener han

Hvad var den største etiske udfordring i 2015? Og hvad bliver det største etiske dilemma i 2016? De spørgsmål har Kristeligt Dagblad bedt alle medlemmer af Etikpanelet om at svare på. Her svarer Torben Mogensen, tidligere lægelig direktør på Hvidovre Hospital:

2015 har været et år med mange etiske udfordringer. Inden for sundhedsvæsnet stod udfordringerne ligefrem i kø. For mig har prioriteringsdebatten, som bliver mere og mere påtrængende, været den vigtigste etiske udfordring. Alle - undtagen en række politikere – mener, vi bliver nødt til at prioritere. 

Samfundet har simpelthen ikke råd til at betale for de nye meget dyre behandlinger. Jeg er personligt ikke i tvivl om, at samfundet vil have råd til selv meget dyr medicin, når medicinen har nærmest mirakuløs virkning. Det gælder for eksempel medicin til at behandle HIV/AIDS. 

Problemet opstår, når vi taler om ny medicin, som kun har marginal forbedring i forhold til den gammelkendte medicin. Selv om ny medicin måske kan mere i forbindelse med alvorlige sygdomme som for eksempel kræft, er forskellen minimal. Det, man skal huske på, er, at alternativet til dyr medicin ikke er ingen behandling. Det er en anden behandling. 

I debatten hører man tit udsagnet om, at man ikke kan sætte pris på liv. Og at det er det, man gør, hvis man på grund af økonomi ikke tilbyder den ”bedste” behandling. Det bliver en meget påtrængende debat i fremtiden, fordi der tilsyneladende forventes en stadig bedre offentlig sektor - inklusiv sundhedsvæsen - uden vilje til at betale. Pengene skal jo komme et sted fra. I dag kommer de fra andre opgaver i sundhedsvæsnet. Det kan betyde, at forsøg på at redde liv ét sted kan koste liv et andet sted. 

2016 bliver også et år med mange etiske udfordringer. Inden for sundhed er der spørgsmålet om, hvordan vi håndterer genteknologiens udvikling. Nye teknologier bliver efter alle erfaringer taget i brug. Debatten om aktiv dødshjælp, som dukker op med jævne mellemrum, vil også afføde mange etiske diskussioner.

Jeg tror dog, at det største etiske dilemma inden for sundhedssektoren i 2016 vil være håndteringen af ulighed i sundhed. Det er veldokumenteret, at der er stor forskel på helbred og livslængde afhængigt af ens sociale og økonomiske muligheder. 

Det gamle udtryk om at ”det er bedre at være rask og rig end syg og fattig” gælder desværre stadig. Et andet gammelt udtryk, ”sygdom er hvermands herre”, gælder med store forbehold. Selvfølgelig kan man blive syg, selvom man er rig, men risikoen er langt større, hvis man lever på skyggesiden. 

Hvor er det etiske dilemma i dette? En væsentlig årsag til den øgede sygdom hos personer, der lever på skyggesiden, er uhensigtsmæssig levevis. Der bliver røget mere og spist mere usundt på skyggesiden. Hvordan håndter vi den uhensigtsmæssige levevis, når mennesker selv må og skal bestemme, hvordan de ønsker at leve? 

Der er ingen tvivl om, at mange mennesker føler, at der bliver talt ned til dem, når man prøver at argumentere for en ændret livsstil. Har mennesket måske ikke en fri vilje? Er man ikke bare en bedrevidende ekspert som i øvrigt ændrer rådgivning hele tiden? 

Der er ligeledes stærke kræfter i tobaks- og levnedsmiddelindustrien, der har store interesser i at indtagelsen af usunde fødevarer fortsætter. Et klassisk eksempel på sidstnævnte er industriens held med at få stoppet fedtafgiften. En afgift, som blev indført for at ændre folks levevis. Et lignende eksempel kendes fra New York. Her ville borgmesteren forbyde salg af store sodavand. Et godt initiativ for at begrænse den stigende overvægt, men det blev forhindret at dem, der tjener penge på at udsætte befolkningen for større og større risici for overvægt. 

Vi har således en økonomisk magt, der prøver at lokke en større mængde kalorier i befolkningen. Hvordan får vi en dialog, som begrænser denne indflydelse, uden at målgruppen føler sig talt ned til? Vi har behov for handling. Da Danmark meget sent indførte rygeloven, lykkedes det, men siden er alle initiativer løbet ud i sandet. Men det er sikkert, at der bliver nødt til at ske noget snart. Stigningen i overvægt, med diabetes til følge, må og skal bremses. Det samme gælder rygning og overforbrug af alkohol. 

De stadig ringere levevilkår for mennesker på skyggesiden, som er blevet indført de seneste år, virker desværre modsat. Dårlige forhold giver mere sygdom.

Torben Mogensen er tidligere lægelig direktør på Hvidovre Hospital, formand for Selskab for Medicinsk Prioritering og medlem af Kristeligt Dagblads Etikpanel