Året i etik

Årets etiske dilemma: Hvordan viser medierne flygtningedebattens magtesløshed?

Det bliver i 2016 en vigtig opgave for medierne at trænge ind bag den magtesløshed, som præger den politiske flygtningedebat på lokalt, nationalt og europæisk niveau, skriver Kurt Strand.

Den fortsatte strøm af flygtninge med kurs mod Europa bliver en af de største etiske medieudfordringer i 2016, skriver Kurt Strand. Læs hvorfor her

Hvad var den største etiske udfordring i 2015? Og hvad bliver det største etiske dilemma i 2016? De spørgsmål har Kristeligt Dagblad bedt alle medlemmer af Etikpanelet om at svare på. Her svarer Kurt Strand, journalist og underviser: 

Det står mejslet fast på nethinden hos mennesker over hele verden; billedet af en treårig drengs lig, skyllet i land på den tyrkiske kyst. Et ikonisk billede på den både forfærdelige og desperate situation især i Syrien, hvorfra de fleste flygtninge er kommet – og formentlig også vil komme fra i 2016. Et billede, som med sit meget konkrete snapshot af virkeligheden fik mange til at forstå, at nogen næppe flygter for sjov…

Men billedet repræsenterer meget mere end dét; for medier, redaktører og journalister sammenfatter det en række af de etiske overvejelser, som den slags billeder altid vil og skal føre til: For selv om det måske øger forståelsen af flygtningenes virkelighed, er det samtidig et billede, som overskrider de normale grænser for, hvad der bringes i seriøse og klassiske medier. Og da det næppe kommer til at stå alene, når historiebøgernes kapitler om disse års flygtninge- og migrationsstrømme skal skrives, er det også et koncentrat af det, som er i vente.

Den fortsatte strøm af flygtninge med kurs mod Europa bliver derfor én af de største etiske medieudfordringer i 2016. Og selv om en vis træthed forudsigeligt melder sig i alverdens redaktionslokaler, når en historie fortsætter nærmest uendeligt, er det en vigtig journalistisk opgave at fastholde den indtil videre intense dækning – herhjemme ikke mindst af hensyn til de politikere, som forsøger at skabe et indtryk af, at flygtningestrømmen nok holder op lige om lidt.

For selv om aftaler mellem EU-landene med både afrikanske stater og Tyrkiet optimistisk bedømt ser ud til at virke på Balkan og i Sydeuropa, vil presset i vores del af Europa givetvis fortsætte. Medierne må derfor vedholdende udfordre politikere, som hellere ignorerer end forholder sig til de faktiske forhold. Som da en opjusteret og formentlig realistisk stigning i antal asylsøgere fra 15.000 i 2015 til 25.000 i 2016 diskret blev skrevet ud af finanslovsaftalen efter krav fra Dansk Folkeparti. 

Til sammenligning har Norge – som indtil videre kun har haft en begrænset stigning i antallet af asylsøgere – opskrevet sine forventninger til 100.000 i 2016. Og dét på trods af skærpet grænsekontrol med krav om pas og identifikationspapirer som (endnu?) ikke er indført i Danmark…

Alt i alt bliver det således en vigtig opgave for medierne at trænge ind bag den magtesløshed, som præger den politiske flygtningedebat på lokalt, nationalt og europæisk niveau. De sædvanlige floskler fra spindoktorernes grønspættebøger skal konfronteres og udfordres med insisterende stemmer som eksempelvis Søren Jessen-Petersen, topdiplomat med næsten 35 års erfaring fra UNHCR, FN’s Flygtningehøjkommissariat. 

Jessen-Petersen har i ”Deadline” på DR2 pointeret, at ”selv om folk drukner i Middelhavet, så vil der blive ved og ved med at komme nye, der prøver turen velvidende, at det kan være risikabelt og ende galt. Forklaringen er den enkle, at dét, de flygter fra, er mere risikabelt end den farefulde færd ud på havet.”

Hverken hegn, mure eller grænsebomme vil ifølge den erfarne diplomat nytte noget. Når nogle medier og politikere i uskøn forbrødring alligevel hopper på limpinden med de lette og folkeligt populære løsninger, skyldes det måske – som tidligere indenrigs- og flygtningeminister Birte Weiss (S) sagde i et interview i ”Orientering” på P1 for nylig – at vi i dag har mere travlt med at beskytte os selv end flygtningene. 

Birte Weiss gjorde ved samme lejlighed opmærksom på, at vi jo i 1990’erne havde ganske gode erfaringer med at få de omkring 20.000 bosniske flygtninge spredt i lokalsamfund over hele landet. En erfaring, som medierne passende kunne bruge mere krudt på i forsøg på at beskrive det, som faktisk lykkes. I stedet for det, som går galt.

Uanset hvordan udviklingen bliver i 2016, er flygtningene – og ja, der skal selvfølgelig skelnes mellem ”migranter”, ”asylsøgere” og ”flygtninge” – kommet for at blive.

I hvert fald på mediernes 2016-dagsorden.

Kurt Strand er journalist, underviser og medlem af Kristeligt Dagblads Etikpanel, hvor han særligt besvarer spørgsmål om medieetik.