Hvorfor er god etik og moral ikke nok til at udrydde børnearbejde?

Wan Kang, 10, hammers steel bars at a construction site in Xi'an, capital of northwest China's Shaanxi province July 21, 2007. Wan uses his summer vacation to help his parents, who were both migrant workers at this construction site. China aims to bring 90 percent of its workforce under the protection of formal labour contracts by the end of 2007, a spokesman with the Chinese Ministry of Labour and Social Security said, Xinhua New Agency reported. Picture taken July 21, 2007. REUTERS/China Daily (CHINA) CHINA OUT

Det er kun en lille andel af børnearbejdet i Den Tredje Verden, der er målrettet eksportvarer. Langt de fleste børn i verden producerer til lokale og nationale formål. Foto: CHINA DAILY Denmark / Scanpix

Mellem 160 og 220 millioner børn verden over knokler hver dag i strid med FN's Børnekonvention

Man skulle tro, at gentagne afsløringer af børnearbejde i kakaoplantager, på tekstilfabrikker og i farlige miner rundt om i verden efterhånden havde fået bugt med det værste af slagsen. Men antallet af børn under 15 år, der slider og slæber mange timer om dagen til ussel løn under kummerlige forhold, er stigende.

Senest har dokumentarudsendelsen "Chokoladens mørke side" på DR 1 afsløret, hvordan børn under slavelignende forhold sikrer, at danske forbrugere kan sætte tænderne i den brune, søde masse og slukke tørsten med en kakaomælk til billige penge. Og stort set samtidig med, at dokumentaren rullede over tv-skærmen, viste en undersøgelse lavet af organisationen DanWatch, at lærernes og pædagogernes pensionspenge bliver investeret i virksomheder, der benytter sig af børnearbejde i Bangladesh og Liberia.

Tilbage sidder man med en dårlig smag i munden og med en fornemmelse af, at mere kontrol, klarere regler og en væsentlig strammere etik kan løse problemet. Men så enkelt er det ikke, lyder meldingen fra både erhvervslivet, hjælpeorganisationer og politiske instanser. For børnearbejde er mere komplekst end som så.

For det første er fattigdom den væsentligste årsag til, at familier sender deres børn i arbejde. Derfor skal fattigdom og sult bekæmpes, hvis man vil have bugt med børnearbejde.

– Der er ikke ret mange forældre, der ønsker, at deres børn skal ødelægge deres liv på grund af arbejde. Men har man ikke råd til at sætte mad på bordet, bliver børnene en del af familiens overlevelse, siger Steen Andersen, generalsekretær i den danske afdeling af FN's børneorganisation, Unicef.

For det andet er det kun 5 til 10 procent af alt børnearbejde, som den vestlige verden har direkte indflydelse på via import og handel. 90-95 procent handler om lokal og national produktion inden for eksempelvis bygge- og anlægsbranchen eller landbruget. Og her kommer de internationale virksomheders samfundsansvar og etik til kort.

– Lige så kritiske vi kan være, og ligeså mange krav vi kan stille, ligeså meget må vi erkende, at det ikke kan løses gennem etisk virksomhedsproduktion i den rige del af verden alene, siger Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp.

– Med kritisk forbrug og etisk handel rammer vi kun toppen af isbjerget, siger han.

Gennem de seneste 10 år har multinationale virksomheder med base i den vestlige verden ellers været i fokus i forbindelse med at sætte en stopper for børnearbejde. Ud over få brodne kar er der snart ikke den virksomhed, der ikke har et etisk kodeks og en formuleret politik for, hvordan den tjekker, at leverandører og underleverandører lever op til virksomhedens krav.

Etisk mærkning af varer som eksempelvis Fair Trade har også vundet frem, så vi som forbrugere kan være med til at støtte produkter, der er blevet til på ordentlig vis og under ordnede forhold.

Og det er da også blevet bedre, for så vidt angår den del af børnearbejdet, der har med de globale virksomheder at gøre, lyder meldingen fra både Unicef og flere humanitære organisationer.

Alligevel vises der med jævne mellemrum dokumentarudsendelser og fortælles historier om, hvordan børn sidder op til 12-14 timer om dagen på fabrikker eller slider sig selv op i farlige miner, for at vi kan tale i mobiltelefoner, købe billigt tøj og sætte ild til farvestrålende fyrværkeri nytårsaften.

Oven på dokumentaren "Chokoladens mørke side" var selv organisationen Fair Trade Mærket Danmark ude at sige, at den ikke kan stille 100 procents garanti for, at der ikke er børnearbejde bag enkelte produkter, der bærer mærket. Men hvorfor er det ikke muligt for virksomheder at sikre, at dele af produktionen ikke udføres af børn?

– Mange multinationale virksomheder er gode til at lave tjek og uanmeldte besøg, og det virker måske også i de første tre-fire led i produktionen. Men helt ude i yderste led kan det være svært at tjekke, om alt går ordentligt til, siger Steen Andersen fra Unicef.

Tekstilindustrien er en af de brancher, hvor der jævnligt afsløres børnearbejde. Og selvom tøjkæden H&M, der får produceret store dele af kollektionen i udviklingslandene, laver op mod 2500 anmeldte og uanmeldte besøg om året i bomuldsmarker og på fabrikker, kan tøjgiganten ikke garantere, at produktionen er helt fri for børnearbejde.

– Vi opdager indimellem børn under 15 år ved vores inspektioner. Det skyldes som regel sløsede ansættelsesprocedurer eller snyd med børnenes fødselsdatoer. Derfor kan vi desværre ikke garantere, at der ikke forekommer børnearbejde i produktionen, men vi gør, hvad vi kan for at forhindre det, siger Katarina Kempe, pressemedarbejder i H&M.

I erkendelse af, at børnearbejde er svært helt at undgå, har flere virksomheder inden for de senere år, herunder også H&M, engageret sig i skole- og uddannelsesprojekter og doneret millioner af kroner via Unicef og humanitære organisationer som eksempelvis Red Barnet.

– Det er selvfølgelig glædeligt og et skridt i den rigtige retning, men der skal mere til, siger Steen Andersen fra Unicef.

Ifølge Unicef og flere humanitære organisationer er der brug for både en kortsigtet og langsigtet indsats. På den lange bane er skole- og uddannelse altafgørende for at komme børnearbejdet til livs. Derfor arbejder organisationerne med skoleprojekter i mange af de lande, hvor børnearbejde er mest udbredt.

– Ved at gøre det kan vi vise regeringerne i de enkelte lande, hvad det betyder for et samfund, at børn lærer at læse og skrive og får en reel uddannelse, og på den måde kan vi med en smule tvang få dem til at samarbejde med os om at udbrede de modelprojekter, vi laver, siger Steen Andersen.

Til syvende og sidst handler forbrugerens, virksomhedens og politikerens etiske ansvar derfor ikke kun om børnearbejde her og nu, men om fattigdomsbekæmpelse generelt, siger Obaidur Rahman, der er Red Barnets rådgiver i Bangladesh inden for virksomheders samfundsansvar med fokus på børnearbejde.

– Det er der slet ikke nok fokus på. Hverken fra virksomhederne, fra udviklingslandene eller fra de mange donorlande, der poster penge i humanitære projekter. Hvis vi virkelige mener, at vi vil børnearbejde til livs, kræver det, at vi bekæmper fattigdom på verdensplan. Det er en meget stor opgave, hvor alle skal tage deres del af ansvaret og have etikken i orden, siger han.

duus@kristeligt-dagblad.dk

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

W.A. Mozarts Klaverkoncerter

kr. 399,00 Køb

Anna Netrebko og Plácido Domingo: "Giovanna D'Arco"

kr. 189,00 Køb

Israels kontraster

kr. 13.495,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.