Vi skal ikke have assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp i Danmark

Kræftsyg ældre mand har smertestillende plaster på brystet. "Er ingen helbredelse mulig, er der altid en behandling, nemlig behandling af smerter,"skriver dagens debattør ARKIVFOTO Foto: Mikkel Østergaard Denmark

"At dø er ikke en rettighed - at dø er en følge af livet," skriver Nanna Drejer, som er speciallæge i intern medicin. Hun er imod assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Med overskriften Retten til at dø skal forbedres skriver Birgit Raben en kronik i Kristeligt Dagblad den 31. juli, hvor hun kommer ind på emnerne assisteret selvmord og aktiv dødshjælp.

Birgit Raben bruger udtrykket retten til en værdig død. Men at dø er ikke en rettighed at dø er en følge af livet. Kronikøren skriver også i sin kronik om sin sygdom: For en måned siden var der stadig håb, og lidt senere: Jeg vil vældig gerne leve videre lidt endnu.

LÆS OGSÅ:
Retten til at dø skal forbedres

Disse udtryk rammer sagens kerne. Trods alvorlig sygdom er det næsten et urinstinkt, at syge klamrer sig til livet. For en måned siden var der stadig håb ja, der er altid håb! Jeg vil endda sige som læge, at det er en dødssynd at tage håbet fra en syg. Det kan godt være, der ikke er nogen kurativ behandling, men håbet må man ikke slukke.

Der er heller ingen læger, der skråsikkert kan skønne, hvor længe en alvorligt syg patient har igen. Et terminalt sygdomsforløb kan strække sig over dage, uger og måneder.

Kronikøren mener, at lægen må give patienten et medikament, der betyder, at den pågældende ved egen hånd, når situationen bliver ubærlig, kan afslutte sit liv med lægelig rådgivning. Dette kaldes for assisteret selvmord. Endvidere slår Birgit Raben til lyd for, at i de tilfælde, hvor en patient ligger håbløst syg og lidende, må der findes frem til, hvordan procedurerne bør være. Dertil kan jeg kun sige, at læger i Danmark er ikke uddannede i at yde hjælp til assisteret selvmord, ligesom vi heller ikke har procedurer i sidstnævnte tilfælde.

LÆS OGSÅ:
En enkeltbillet til Zürich

Derimod har vi i Danmark en udmærket sundhedslov, der giver lægerne mulighed for, at en uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand. For er der ingen helbredelse mulig, er der altid en behandling, nemlig behandling af smerter, lindring af angst og ubehag samt andre palliative tiltag.

Til slut i sin kronik skriver Birgit Raben: men jeg tror ikke, min Gud vil have noget imod, at jeg selv besluttede at ende mine lidelser. Nu er det vanskeligt at definere, hvad lidelse er, men jeg er enig i, at enhver er selv ansvarlig for sit eget liv.

Til gengæld kan man ikke lægge ansvaret for sit liv over på et andet menneske, som Birgit Raben giver udtryk for i sin kronik med hensyn til at ville have lægelig hjælp til at gøre livet forbi. Lægen Tage Voss har engang sagt: Hvis man vil af med livet, før det vil af med én, så må man selv tage ansvaret for det.

Vi skal ikke have indført hverken assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp i Danmark, for vi har som nævnt en udmærket sundhedslov, der også giver mulighed for oprettelse af et livstestamente.

Nanna Drejer, speciallæge i intern medicin og geriatri, Præstevænget 30, Svendborg