Vi har det svært med døden

"Hvor insisterende skal man som læge være, når man tilbyder den uhelbredeligt syge endnu en behandling, og hvornår skal man holde inde og respektere den syges beslutning om at dø?" spørger Else Smith sig selv i dagens etiske udfordring

Hvad er det største etiske problem i dag?

Dilemmaet om vores fælles samfund versus det private, som bliver særlig tydeligt i disse krisetider, hvor ressourcerne er knappe. Hvad er offentligt, og hvad er privat? Hvor ender min frihed af hensyn til andre? Den diskussion tager vi sjældent, og i stedet bliver det oftest en diskussion om økonomi eller politik i form af socialisme kontra liberalisme. Vi er blevet meget afhængige af hinanden, ikke bare i Danmark, men i hele verden, og selvom vi har meget til fælles, er hver enkelt person forskellig, og der må være rum til, at vi hver især kan leve det liv, vi ønsker.

LÆS OGSÅ: Er det nødvendigt at gå over grænsen for at få besøgende til udstillinger?

Synes du, etiske spørgsmål fylder nok i den offentlige debat?

Der går stort set ikke en dag, uden at der skrives om noget i aviserne, der indebærer etik. På den måde fylder det meget. Men ofte inddrages den etiske vinkel ikke tydeligt, og derfor får vi mange gange ikke den del af diskussionen. Ligesom vi ofte har vurderet de sundheds- eller miljømæssige konsekvenser ved et lovforslag, før det blev vedtaget, kan vi overveje, om vi ikke også skal have en etisk vurdering.

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Da min mor for få år siden fik konstateret kræft, som havde spredt sig, også under behandlingen. Hospitalet tilbød derfor en anden behandling, hvor chancen for succes var 20 procent. Men min mor afslog. Hun ville have sin sidste tid hjemme uden behandling. Det var et stort dilemma for mig, for som læge mente jeg egentlig, at hun skulle tage imod tilbuddet, men samtidig var jeg ikke i tvivl om, at jeg burde bakke hende op. Jeg aftalte alligevel en lægetid for min mor, men hun ringede næste morgen og fastholdt sit afslag. Hun var en god vestjyde, som aldrig har ringet og forstyrret mig, bortset fra da min far døde, så hendes beslutning stod fast. Fire måneder efter døde hun efter 10 afsluttende dage på hospice. I dag er jeg helt sikker på, at hun traf den rigtige beslutning, selvom jeg dengang følte det meget grænseoverskridende, at hun reelt valgte døden, når der trods alt stadig var en chance, også selvom ikke engang jeg troede på den.

Hvad er den største etiske udfordring, du har mødt?

Da jeg som ung læge arbejdede med unge aids-patienter. Dengang var der ikke en rigtig god behandling at tilbyde, så når de blev alvorligt syge, ville de dø, for de kunne blot ligge ulykkelige og opgivende i sengen. Begge parter vidste godt, at behandlingen ikke ville helbrede patienten, så han en dag kunne træde rask ud af sygesengen. Hvor insisterende skal man som læge være, når man tilbyder den uhelbredeligt syge endnu en behandling, og hvornår skal man holde inde og respektere den syges beslutning om at dø? Begge hensyn skal respekteres, vil man sikkert svare, men hvad, når de to hensyn er i konflikt? Der var jeg nødt til at stole på min indre menneskelighed, for det, der forventedes af mig, rakte ud over fagligheden.