Ulighed og forbrugerræs
Peder Agger, cand. scient., professor og formand for Det Etiske Råd
Hvad er det største etiske problem i dag?
- Det er uligheden i samfundet, hvor mange har for meget og flere for lidt. Dels herhjemme med stigende uretfærdighed, nød og tab af tryghed til følge. Dels globalt hvor uligheden lægger sig i vejen for bæredygtige løsninger på blandt andet natur- og klimaproblemerne, fordi de fattige lande har mere presserende problemer. Bæredygtighed er et spørgsmål om at tænke langt og bredt og ikke kun på sine egne nære og kortsigtede behov.
Synes du, at etiske spørgsmål fylder nok i den offentlige debat?
- Nej. Jeg så også gerne større opmærksomhed på den etiske devaluering, der sker i kølvandet på markedssamfundet. Som sociologen Zygmunt Bauman er inde på i sin bog om etikken i forbrugssamfundet, appellerer forbrugsræset til mindst fire af de syv dødssynder: Griskhed, nydelsessyge, misundelse og frådseri. Det er i sidste ende ødelæggende for mennesker, natur og samfund. I øvrigt synes jeg, at de etiske debatter har det svært, fordi det kræver tid at belyse begge sider af et etisk dilemma. Det går dårligt i spand med nutidens zapperkultur. Og så synes jeg, at den etiske debat ofte er for intolerant over for mindretal som homoseksuelle, muslimer og autonome.
Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?
- Hvornår ikke? Tilværelsen er fuld af små og til tider større etiske dilemmaer: Skal jeg smutte over for gult eller vente, efterlade avisen i kupeen eller tage den med, købe konventionelt eller økologisk? Heldigvis kan små dilemmaer vende så hyppigt tilbage, at det ender med, at man af vane vælger det rigtige. Et af de større dilemmaer, jeg sidst har oplevet, var, da Det Etiske Råd skulle afslutte sin redegørelse om organdonation, og jeg ligesom de øvrige medlemmer skulle tilkendegive, hvor jeg stod. Jeg endte med at anbefale obligatorisk stillingtagen til organdonation og formodet samtykke for dem, der alligevel af en eller anden grund ikke får taget stilling. Jeg følte, at jeg anstændigvis nu også selv måtte lade mig registrere. Det har taget mig 68 år at nå til den beslutning.
Hvad er den største etiske udfordring, du har været i?
- Skilsmisse. Det at tage valg som man ved, vil gøre nogle, man elsker, ondt, men som man tager, fordi det af en eller anden grund, når alt kommer til alt, alligevel må formodes at blive det mindste af to onder. Her tænker jeg på alle implicerede - ikke mindst børnene.