Skal vi spise piller for at tabe os?
Efterspørgslen på en ny slankepille har været stor. Tidsåndens krav om det perfekte ydre kan være årsag til, at nogle går efter den nemme løsning
"Jeg vil gerne bede om en æske Alli."
"Ja, så gerne. Det bliver 364,50 kroner."
Sådan har det lydt rigtig mange gange på apoteker rundt omkring i Danmark siden mandag den 4. maj. Den dag blev den nye slankepille Alli frigivet som håndkøbsmedicin og sat til salg i 27 EU-lande og altså også i Danmark. Efterspørgslen på pillen har været overvældende. Allerede første dag, hvor den kunne købes, måtte mange apoteker melde udsolgt.
Medicinalfirmaet Glaxosmithkline, der står bag Alli, er overrasket over den store interesse.
- Vi kan se, at på grund af mediedækningen er interessen for produktet meget stor og større, end vi havde regnet med, siger marketingchef Annette Marker, Glaxosmithkline.
At danskerne ligesom resten af det vestlige verden er ramt af en fedmeepidemi, er en kendt sag. Ifølge de nyeste tal lider 10 procent af danske børn og unge af overvægt eller fedme, mens cirka 40 procent af de voksne er overvægtige og omkring 10 procent fede med risiko for alvorlige sygdomme som type-2 diabetes og hjerte-kar-lidelser. Det belaster ikke bare livskvaliteten, men også de offentlige sundhedsudgifter, og i kampagner finansieret af staten oplyses borgerne om sund kost og motion som effektiv forebyggelse.
Så hvorfor er danskerne til fals for en tilsyneladende nem løsning i form af slankemedicin? Er det, fordi det er så svært at tabe sig, eller handler det også om tidsåndens krav om det perfekte udseende?
Sagt på en anden måde af sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen, der i sidste uge i Kristeligt Dagblad skrev: "Selve tanken om, at man kan nærme sig perfektion gennem piller, er med til at nedbryde troen på, at et menneske i kraft af egen vilje skal tage skridt i livet, der bringer det fremad."
Det nikker sognepræst Palle H. Steffensen genkendende til. Sammen med teolog Svend Bjerg skrev han for nylig i en kronik her i avisen om sundhedskrigen, der er gået grassat - og om den nye moralisme, der blandt andet rammer de overvægtige.
- Det etiske problem er, hvad der driver folk til at købe slankepiller. Der ligger et pres i samfundet om, at man skal være perfekt for at være med i fællesskabet. Er man overvægtig eller bange for at blive det, reagerer man på den måde. Spørgsmålet er jo, om det er en truet gruppe, der køber de piller. De, der er mest truet af fedme, er de såkaldt lavere klasser med ringe uddannelse og dårlig økonomi. Jeg tror faktisk ikke, at de køber pillerne, for på grund af prisen kan de ikke være med. Men de er underlagt et mindst lige så stort pres, og det ligger i luften, at de bare kan tage sig sammen, siger Palle H. Steffensen.
Han kan huske dengang, da den tykke dreng eller pige blev drillet af klassekammeraterne.
- I dag er det hele samfundet, der ser misbilligende på én, hvis ikke man kan leve op til den form, som man gerne vil presse ned over alle. Det er blevet acceptabelt at se skævt til de mennesker, der er så svage, at de ikke har styr på deres vægt. Når det bliver til moralisme, ligger der en dyb psykologisk mekanisme bag, hvor man projicerer noget over på andre, for at det ikke skal ramme en selv, siger Palle H. Steffensen og tilføjer:
- Faktisk er det helt ukristeligt at se skævt til folk. Kristeligt set skal man agte det menneske, man ser.
Slankemidlet Alli er en svagere version af det receptpligtige Xenical. Afprøvningen af pillen på flere tusinde testpersoner viser, at for hver to kilo, man taber i kraft af diæt eller kostomlægning, kan den hjælpe til at tabe et ekstra kilo. Førende slankeforskere herhjemme og i udlandet har i forbindelse med lanceringen af Alli udtalt sig positivt til medierne om pillens effekt. Men som al anden medicin har Alli bivirkninger. Den hyppigste er tendens til diarré, andre er blandt andet øget tarmluft, hovedpine, lavt blodsukker og opkastninger.
- Den virker som en slags fedt-antabus. Hvis man spiser mad med for meget fedt, bliver det fedt, som tarmen ikke kan optage, udskilt med afføringen. Derfor er det vigtigt at spise en fedt- og kaloriefattig kost sammen med Alli for at opnå vægttab og undgå bivirkninger, siger sundhedsfaglig direktør Lotte Fonnesbæk, Danmarks Apotekerforening.
Her får man først i slutningen af juni salgstallene for Alli. Men allerede nu har man overblik over, hvem det er, der køber slankepillen. Ifølge apotekerne er det primært målgruppen, det vil sige mennesker med overvægt. Men der er også andre, som har en mere bikinisæson-agtig tilgang til ønsket om at tabe sig.
- Nogle af dem bakker ud, når de hører, hvad det går ud på. Apotekerne yder en del rådgivning i forbindelse med pillen, blandt andet om, hvordan den virker, om bivirkninger og om vitamintilskud og vigtigheden af kostomlægning. Det er et begrænset antal kilo, man kan tabe sig ved hjælp af pillen, viser studier, cirka to-tre kilo efter et halvt år, hvis man lægger kosten om. Det er ikke en mirakelkur, og man må ikke tro, at den løser alle problemer. Sund kost og motion er vejen frem, siger Lotte Fonnesbæk.
Forskningen i medicinske løsninger på overvægt og fedme resulterer ikke bare i nye slankemidler. For nylig kom det frem, at man i USA har indført en ny behandling med hjerneoperation mod fedme. Indtil videre har to fedmepatienter fået foretaget indgrebet, der har til formål at styre sultfornemmelsen, og i Danmark afprøver forskere metoden på grise. Men er piller og kirurgi en etisk korrekt kur?
Professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen, der er medlem af regeringens Forebyggelseskommission, vil ikke være talsmand imod slankemedicin og -kirurgi.
- Men det er vigtigt, at det forbeholdes individer med store problemer. Nogle er svært genetisk disponeret for fedme, og for dem er det rigtig godt, at der er behandlingsmuligheder i form af medicin. Men det er også vigtigt, at man ikke ser det som en strategi mod fedmeproblemerne i vores verden. Det vil være problematisk, hvis man mener, at de skal løses ad medicinsk vej, når man taler om befolkningen som sådan.
- Jeg mener, at det, der skal til, er undervisning, oplysning og strukturelle tiltag som at lære alle børn at spise sundt og at indrette samfundet, så også motion bliver mere tilgængelig, siger Bente Klarlund Pedersen.
For tidligere formand for Det Etiske Råd, overlæge Ole Hartling, Vejle Sygehus, er det etisk ligetil, at alvorlig sygdom kræver behandling.
- Her kunne kirurgisk indgreb også i hjernen komme på tale, naturligvis forudsat, at behandlingseffekten er dokumenteret, og at bivirkningerne er så kendte og vel beskrevne som muligt. Og forudsat - som fremhævet i Sundhedsloven - at patienten er informeret og har samtykket i behandlingen. Tabletbehandling kan under de samme forudsætninger også gives.
- Anderledes når det drejer sig om behandling af "ikke-sygdomme", hvortil let til moderat overvægt må regnes. Lægegerningens historie har skræmmende eksempler på drastiske behandlinger af ikke-sygdomme, for eksempel hjernekirurgiske indgreb mod homoseksualitet. Og tabletbehandling? Jeg ville være varsom med at sælge slankemedicin som håndkøbsmedicin. Der er endnu ikke set en slankemedicin, som ikke før eller siden har vist sig at have bivirkninger. Som bekendt får man sjældent noget gratis.
For Ole Hartling bliver de etiske overvejelser tydelige, når det handler om at se på, hvem der kan skades, og hvem der har et beskyttelsesbehov mod at bruge medicin mod fedme.
- I mine øjne kan det ikke uden videre lægges ud til den enkeltes selvbestemmelse, fordi forudsætningerne for udøvelse af denne selvbestemmelse ikke umiddelbart er til stede. Den pågældende vil være underlagt det kulturelle pres, at kun slankhed accepteres som æstetisk.