Skal man altid give udenlandske hjemløse en seng at sove i?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterer sin nye regering. Foto: Søren Staal.

AFSTEMNING Københavns eneste natherberg, som kan lukke udenlandske hjemløse ind, mister fra årsskiftet sin bevilling på 3,7 millioner kroner og må lukke

.
.
JA, mener Bjarne Lenau Henriksen, frivillig præst i Horserød Statsfængsel og tidligere leder af Kirkens Korshær

Man skal altid hjælpe der, hvor det er nødvendigt, på den mest adækvate måde. Selvfølgelig skal man hjælpe nødstedte mennesker på en dækkende måde. Den forpligtelse springer ud af den barmhjertige samaritaner, som selv er udlænding i anførselstegn. Han tænker ikke over nationalitet eller tro. Han tager bare dyr olie og binder en skjorte om såret og tager ham hen på herberget. Den barmhjertige samaritaner er bedre end socialministeren, fordi han sørger for også at give den nødstedte penge, så han kan blive der. Man skal hjælpe folk, uanset om de er fremmede, ulovlige, flygtninge eller udlændinge. Det vil være uetisk ikke at gøre det. Det vil være uetisk at sige, at du ikke kan sove her, fordi du kommer fra Østeuropa. Man hjælper ikke tossegodt, men man hjælper akut her og nu.

LÆS OGSÅ: Den lange vejrudsigt er iskold for udenlandske hjemløse

Hvordan kan man forsvare at lukke folk ind, som man ikke er sikker på er i landet lovligt?

Fordi menneskelivet er større end småborgerlige regler. Det nødstedte menneskeliv er hævet over almindelig smålighed. Barmhjertigheden er spontan og har ingen bagtanker. Vi skal hjælpe dem her og nu. Så kan vi tænke videre om, hvordan man kan hjælpe dem bedre på sigt. Og det er muligt, at man ikke umiddelbart kan klare sig selv. Og så alligevel. Mange af dem er flaskesamlere, og det kan de tjene mange på. De burde have en iværksætterpris. De er gode lutherske mennesker i deres flittige arbejdsetik og knokler bagdelen ud af bukserne.

Men det er vel uforsvarligt hvis organisationerne tager mennesker ind, som er her ulovligt?

Juridisk set er mange af dem her ulovligt, det er klart, men på varmestuen tager man uforbeholdent mennesker ind. Man kan ikke forbyde en privat organisation at tage imod ulovlige indvandrere, men derfor kan vi heller ikke forhindre politiet i at komme ind. Men man kan heller ikke vide, om de er ulovlige, for Kirkens Korshær spørger ikke. Når de kommer med en synlig nød, skal der lægges en madras på gulvet, ikke stilles spørgsmål.

Kritikere hævder, at Danmark vil ende som en magnet på hjemløse fra hele verden, hvis vi gør det for mageligt for dem. Hvad mener du?

Det er vrøvl i højere potens. Det er et hypotetisk skrækscenarium. Hvis Danmark var en magnet, så var vi allerede nu blevet overrendt, men det er slet ikke tilfældet. Den holder ikke i praksis.

Der er grænser for, hvor mange hjemløse et land kan rumme. Løser det ikke problemet og får folk til at rejse hjem igen, når vi lukker overnatningsmulighederne?

Hvis herbergerne lukker, overnatter de hjemløse i det fri og finder alle mulige uhumske forhold at leve under. De tager ikke hjem af den grund. De skal tjene penge til dem derhjemme, derfor er de her. Hvis du lukker samtlige steder og varmestuer, vil de stadigvæk være her. Det er det samme som at sige, at vi nu lukker alle de dyre sygehuse, så de syge ikke kan komme ind, og så er problemet løst.

NEJ, mener professor i filosofi ved Copenhagen Business School Ole Thyssen

Vi kan ikke åbne os endeløst for alle de mennesker, der har behov for hjælp, og som gerne vil forbedre deres situation ved at komme til Danmark. Selvfølgelig skal vi hjælpe mennesker, hvis de er i akut nød. Men en ting er at give dem en seng og et måltid mad, noget andet er at give dem et ophold. De mennesker, der uden skyld er kommet i uføre, skal man selvfølgelig hjælpe. Noget andet er mennesker, der aktivt er taget herop, vel vidende at det ikke er givet, at de kan være her. De er kommet herop, fordi de regner med, at de kan få nogle goder, så de er ikke bare stakkels mennesker, som uden egen skyld er kommet i uføre.

Vi er en del af EU og har åbne grænser. Må vi så ikke hjælpe dem, der kommer, på godt og ondt?

De mennesker, som bruger de åbne grænser, må formodes at være selvstændige. De må formodes at kunne klare sig selv. De er ikke i første omgang flygtninge og ikke forfulgte. De mennesker, der selv er i stand til at rejse fra et land til et andet, er ikke ofre for noget.

Det handler også om, hvor mange vi kan klare, hvad har vi råd til, og hvilket signal vi sender. Jeg betragter politik som et område, hvor der er mange forskellige hensyn at tage. Det handler ikke kun om næstekærlighed. Det handler også om økonomi og ressourcer og spørgsmål som, hvor mange penge vi skal bruge, når Danmark er i krise. Skal vi så også påtage os ekstra forsørgelse af dem, som så at sige ikke er med i klubben?

København er før blevet kaldt Europas varmstue. Vil det sige, at du betragter det som en del af løsningen at lukke de tilbud, der hjælper de udenlandske hjemløse?

Det har vist sig, at de mennesker, der kommer herop på grund af de åbne grænser, også snakker sammen. Det er accelerationsmodellen, at når først mennesker opdager, at de kan få hjælp, så kommer der flere. De er jo ikke dumme, så hvis de oplever, at der er et sted, de kan blive taget godt imod og få mad og lægehjælp og tjene lidt penge, så er det indlysende et interessant land at komme til. Man vælger selvfølgelig den gæstfrie by frem for den ugæstfrie. Og som udgangspunkt kan jeg godt lide at være gæstfri, hvis det drejer sig om et menneske eller to, men det er ikke godt, når gæstfriheden betyder, at der pludselig står 200 mennesker i mit hjem. Der er en grænse for gæstfriheden, og gæstfriheden er ikke ensbetydende med, at alle har ret til at komme til Danmark og modtage ydelser.

Hvad så, hvis det betyder, at der i yderste konsekvens er mennesker, der ligger og dør i gaderne?

De mennesker, der er i stand til selv at rejse til Danmark, er også i stand til at rejse tilbage. Men er et menneske så langt ude, at det ligger og dør på gaden, så skal det selvfølgelig have hjælp. Der er grænser for, hvilken synlig elendighed man kan tage på sig. Men igen, hvis en lang række psykisk syge finder ud af, at der er gode behandlingstilbud i Danmark, og store grupper begynder at rejse herop for at få behandling, så har vi et problem.

-- Vi lever i en kompromissøgende tid, og der er det en selvstændig pointe, at den måske mest blændende videnskabsmand nogensinde netop blev det ved at søge ad egne veje og mod de enkle, men kompromisløse forklaringer, siger forfatteren Tor Nørretranders, der er aktuel med bogen "Einstein, Einsten". -- Foto: Kristian Djurhuus. Foto: Hans Christian Jacobsen.
Ole Thyssen. - Foto: .