Risikoen for designerbørn er lille

Louise Frevert (DF) har valgt at tage orlov fra sit arbejde i Folketinget. -- Foto: Scanpix. Foto: Arkivfoto.

Barnløse par skal hjælpes bedst muligt, så befolkningstilvæksten opretholdes, mener professor, dr.med. Gunna Christiansen, medlem af Det Etiske Råd

Hvordan ser du på regeringens forslag om at gøre kunstig befrugtning gratis?

Jeg synes, det er glimrende, at det bliver gjort gratis. Der skal være lige adgang for alle til det danske sundhedsvæsen. Det undrer mig, at det er på det her område, der er indført brugerbetaling, da årsagen til nødvendigheden af kunstig befrugtning ofte er sygdom. Alle andre sygdomme håndteres gratis af sundhedsvæsenet.

Er det et problem, at næsten hvert 10. barn bliver skabt ved kunstig befrugtning?

Det er fantastisk, at det lykkes i så mange tilfælde. Danmark er det land i verden, der har den største rate af børn født efter kunstig befrugtning. Det er fantastisk, vi er blevet så gode til det, og at vi på mange måder er føren­de inden for forskning og effektivitet i forhold til at få raske og sunde børn. Det hænger sammen med, at der har været en meget liberal holdning til spørgsmålet i Danmark. Og så var vi med fra begyndelsen i 1980erne, da teknologien begyndte at gøre kunstig befrugtning mulig. Siden har forskning og udvikling af bedre metoder gjort det muligt, så vi i dag er i stand til at hjælpe rigtig mange, der ikke selv kan få børn. Men det er langtfra alle de par, som man forsøger at hjælpe, der ender med et barn. Så vi er ikke i mål.

Risikerer vi med forældrenes mange til- og fravalg at skabe designerbørn?

Kunstig befrugtning skal give par, der ikke kan få børn selv, mulighed for, at en normal æg- og sædcelle kan smelte sammen med assisteret hjælp. Men det er forkert at gå ind og pille ved generne i sædcellen eller i ægcellen. Så hvis man ønsker sig børn med bestemte egenskaber, er det etisk forkert. Det bliver et underligt samfund, hvor man vælger ud fra egoistiske synspunkter i håb om, at barnet får nogle specifikke egenskaber. Og de egenskaber finder man jo først ud af, når børnene vokser til. I dag er det heldigvis også forbudt. Selvfølgelig har alle mulighed for at få undersøgt fosteret for forskellige ting og kan på den baggrund få foretaget en abort indtil 12. uge. Men jeg tror, det er de færreste, som benytter sig af det. Og det er kun en god ting, at man kan undersøge for mere og mere. For på den måde kan man opdage alvorlige sygdomme, misdannelser og Downs syndrom hos fosteret i tide. Det jo ikke godt, hvis et barn skal igennem fem operationer det første år og så alligevel har en meget lille chance for at overleve. Det er ikke nogen god start på livet, og så kan man spørge sig selv, om det er det værd.

Hvordan tror du, området ser ud om 25 år?

Jeg tror, at udviklingen stille og roligt går mod bedre og mere effektiv behandling. Men jeg tror ikke, de teknologiske metoder vil blive misbrugt til designerbørn og den slags. Risikoen for at man får lavet mange misdannede fostre og børn er så stor, at det bliver fuldstændig uacceptabelt, at kvinder skal gøres gravide på den måde. Så det vil man holde sig fra, selvom det vil kunne lade sig gøre. Sådan var det jo også med det klonede får Dolly. Det tog næsten 500 forsøg, før det lykkedes at frembringe et enkelt får, der døde kort efter fødslen. Og langt flere fostre og børn vil gå til spilde, hvis man gjorde den slags på mennesker, fordi mennesker er langt mere komplicerede end får.

Hvis udviklingen fortsætter, drejer det sig om 40 til 50 procent af en fødselsårgang, der om 25 år er skabt i laboratorier. Er det et problem?

Nej. Ikke så længe de er sunde og raske. Der, hvor der måske kunne være et problem, er, hvis det tager alt for mange af sundhedsvæsnets ressourcer. Og så vidt jeg er orienteret, er børn frembragt ved kunstig befrugtning lige så godt i stand til at få børn som alle andre. Så der er altså ikke nogen fare for, at et stort antal af reagensglasbørn betyder, at forplantningsevnen i samfundet falder. Og vi vil jo også gerne have nogle børn, der kan vokse op og blive gode samfundsborgere, så vores befolkningstilvækst opretholdes.