Overvægtige aber skaber debat

I laboratorier verden over opfedes forsøgsaber i kampen mod livsstilssygdomme som fedme og diabetes. Men forsøgene er urimelige og unødvendige, siger dyreværnsorganisationer.

Mens et nyt EU-direktiv skal skærpe kravene til brugen af aber i dyreforsøg i Europa, stiger efterspørgslen på forsøgsaber til forskning i resten af verden.

Især overvægtige forsøgsaber er i øjeblikket i høj kurs blandt forskere, der undersøger fedme.

Men brugen af forsøgsaber til at forske i menneskers livsstilssygdomme møder kritik fra dyreværnsorganisationer i USA og Danmark, der betegner forsøgene som uberettigede og opbevaringen af aberne for urimelig.

I et forsøgscenter i Oregon i USA er forskere i øjeblikket i gang med at fede en abekoloni op til tests for at forske i menneskers fedme og diabetes.

Oregon National Primate Research Center huser over 4000 aber. For bedst muligt at kunne monitorere abernes fødevareindtag opbevares nogle af de overvægtige aber i individuelle bure i måneder eller år ad gangen, hvilket også begrænser deres motion. Nogle af dem får dagligt insulinindsprøjtninger mod diabetes, og nogle lider af åreforkalkninger, skriver The New York Times. Efterspørgslen på overvægtige aber stiger støt i takt med kampen mod fedme, som i USA har udviklet sig til en folkesygdom.

I Danmark anvender man ikke længere forsøgsaber i forskning. De sidste danske forsøgsaber fra Skt. Hans Hospital blev overdraget til Ebeltoft Zoo i 2004.

Søren Kent Pedersen, dyrlæge og projektleder for forsøgsdyr i Dyrenes Beskyttelse, mener ikke, at behandling af fedme og andre livsstilssygdomme kan betegnes som et rimeligt grundlag for at anvende aber som forsøgsdyr.

Der er jo nok viden og kostråd til at kunne imødegå livsstilssygdomme som fedme. Man behøver ikke forsøgsaber for at vide, hvordan man undgår det. Der bør kun være undtagelser, hvor der står menneskeliv på spil. Ikke for at tilfredsstille kommercielle hensyn, siger Søren Kent Pedersen.

I Europa ville tests på forsøgsaber i forbindelse med fedme være i strid med et nyt EU-direktiv, vurderer Søren Kent Pedersen. EU-direktivet var i sidste uge til førstebehandling i Folketinget og foreskriver blandt andet, at aber bør opstaldes under forhold, der tilgodeser deres naturlige behov. Det kræver gruppeopstaldning, og at aberne lever i et såkaldt beriget miljø med plads til at klatre.

Når aberne isoleres i bure og fratages muligheden for motion, er det ifølge Søren Kent Pedersen kritisk, fordi det afskærer dem fra deres vante interaktion.

Man frarøver sociale dyr muligheden for at omgås artsfæller. For mennesker i fængsel regnes det for voldsomt kompromitterende for velfærden at være placeret i isolation. Den parallel kan man trække til aber, siger han.

De korpulente primater udgør nyttige forsøgsdyr, fordi de har betydeligt mere til fælles med mennesker, end forsøgsrotter har, både fysiologisk og i deres spisevaner. Ligesom mennesker spiser aberne, når de keder sig, og når de ikke er sultne.

Ifølge Søren Kent Pedersen er anvendelsen af aber som forsøgsdyr forbundet med særligt mange etiske problemer, fordi aber er så højt udviklede dyr.

De har en så høj grad af bevidsthed og veludviklet psyke. Det er jo intelligente dyr. Og dyr, som føler lidelse svarende til hvad mennesker gør, fortæller han.

Indenfor det sidste årti er to dyreværnsaktivister blevet ansat på forsøgscentret i Oregon, og har forevist dokumentation for det, de vurderer, er misrøgtede og usunde aber.

Jim Newman, talsmand for centret, siger til The New York Times, at beskyldningerne er ubegrundede, og at inspektører fra det amerikanske landbrugsministerium efter hver episode ikke fandt tilfælde regelbrud.