Når den biologiske far er et nummer
De fleste børn, der er undfanget med donorsæd, vil aldrig kunne spore deres genetiske far. Det er dybt problematisk, mener nogle, mens andre fremhæver, at det er vilkårene for deres tilblivelse. Ophæves anonymiteten, forsvinder donorerne
Michael Loft Nielsen er far til fire. Godtnok har han ingen gener involveret i sine fire børn, der dog alle er helsøskende, idet han og hustruen benyttede den samme sæddonor ved de tre graviditeter, de har gennemgået den ene med tvillinger til følge.
Børnene kan ikke spejle sig i mig, men så kan de gøre det i hinanden. Der er ingen tvivl om, at jeg er børnenes far, men havde vi haft muligheden, havde vi valgt en kendt donor, så vi kunne give børnene chancen for en dag at møde ham, de er genetisk forbundet med, siger Michael Loft Nielsen, der også er formand for Foreningen donorbørn og forældre.
Omkring 400 børn bliver hvert år skabt ved hjælp af sæd fra en donor. Det kan være heteroseksuelle par, hvor mandens sædkvalitet er ringe, enlige kvinder, der endnu ikke har fundet manden i deres liv samt lesbiske par, der ønsker at blive forældre.
I Danmark er de fleste sæddonorer anonyme, hvilket passer såvel donorer som forældre godt, idet mange familier ikke ønsker at leve med risikoen for, at de en dag får en fremmed ind i familien noget, som navnlig den sociale far kan opleve som en trussel. De fleste donorer er unge studerende, der heller ikke er synderligt interesserede i om 18 år at blive opsøgt af en hobefuld børn. Omvendt søger en del enlige og lesbiske kvinder en såkaldt åben donor, så barnet, når det bliver voksent, kan møde sin genetiske far, hvis det har behov for dette. Loven er dog lavet sådan, at kendte donorer kun må anvendes af ikke-læger, og det betyder i praksis, at vil man have en åben donation, foregår det på en af de jordemoder-ledede inseminationsklinikker.
Jeg tror ikke, at donorbørn generelt vil have behov for at opspore donoren, men ved anonym donation får de heller aldrig chancen. Hvis min datter, der er otte år i dag, om nogle år vil møde donor, fordi hun er nysgerrig, og det kunne få nogle brikker hos hende til at falde på plads, er det umuligt, siger Michael Loft Nielsen, hvis forening har valgt den pragmatiske løsning. Den foreslår, at såvel åben som anonym donation skal være muligt for lægerne at tilbyde, så forældre selv kan vælge den model, de mener passer bedst ind i familien.
Den model kendes fra blandt andet Australien, Californien og Holland, men flere europæiske lande har valgt udelukkende at tillade åbne donationer af hensyn til børnene. Sådan er det i blandt andet Sverige og Norge med det resultat, at der er stor mangel på donorer, og at forældrene rejser til Danmark. Dels for at undgå ventetiden og dels for at få den anonymitet, som de foretrækker. Derfor bør vi ikke indføre forbud mod anonyme sæddonorer i Danmark, mener lektor på Københavns Universitet, læge Lone Schmidt, der blandt andet forsker i ufrivillig barnløshed.
Forbyder vi anonyme donorer, får vi mangel på sæd og øget fertilitetsturisme barnløse tager derhen, hvor de kan få den model, der passer dem, siger hun.
Ifølge hende viser internationale undersøgelser af donorbørn, at det allervigtigste er, at de får at vide tidligt, hvordan de er skabt og som en integreret del af fortællingen om deres tilblivelse. Disse børn føler sig elskede og er ikke så optagede af, hvordan de blev til, men mere af at de blev til.
Det værste er fortielse og hemmeligholdelse, og vi ved fra Sverige, at mange heteroseksuelle forældre fortier det for børnene, fordi de frygter, at børnene så som voksne vil opsøge donoren. Det ønsker forældrene ikke. Hvis vi har begge muligheder, sikrer vi, at flest muligt får imødekommet deres ønske om et barn, og at så stor en andel som muligt af børnene får at vide, hvordan de er blevet til, siger Lone Schmidt.
Jordemoder Nina Stork har i snart 10 år har drevet Storkklinik, hvor hun tilbyder insemination af enlige, lesbiske og heteroseksuelle par. Hun har i halvandet år tilbudt skandinavisk donorsæd fra kendte donorer, og det vælger mellem 15 og 20 procent af kvinderne.
Det er navnlig singler og lesbiske, der efterspørger åbne donorer. Når muligheden er der, tør de ikke lukke den dør for deres kommende barn, siger de typisk. Men der er en risiko for, at der opstår falske forhåbninger hos mødrene og deres børn om, at de får en far at se engang. Det får de ikke. De får en donor, som ud over 20 donorbørn forhåbentlig også har sine egne børn. Barnet får ikke en far, og der bliver ingen emotionelle udvekslinger, siger Nina Stork, der mener, at lægerne bør have samme mulighed som hun og kunne tilbyde såvel åbne som lukkede donationer.