Mennesket er ingen abekat
HOMO SAPIENS TIL DEBAT Hvad er et menneske? Det spørgsmål har mennesket til alle tider stillet. I denne uge har mere end 100 evolutionsforskere fra hele verden været samlet i Århus for at definere det særligt menneskelige. Og i næste uge tager Etisk Råd med en ny hjemmeside hul på en diskussion af, hvad ny teknologi med menneskelignende robotter vil skabe af etiske dilemmaer
Billedhugger Keld Moseholm er i gang med at skabe en tre meter høj skulptur i sit atelier på den gamle skole i Fåborg, hvor han bor og arbejder. Det nye værk, der skal deltage på en stor international skulpturudstilling i Sydney, Australien, til november, er hugget ud som en obelisk i granit. To små mænd i bronze laver ravage. Den ene knækker obelisken, så den falder ned i hovedet på den anden, som er i færd med at vælte hele obelisken.
Obelisken er et af de ældste symboler, vi har, og symboliserer den første solstråle, der ramte Jorden. Når det gælder fremtiden, kan man med alt det, man videnskabeligt kan gøre med mennesket, frygte, at det liv er ved at blive ødelagt, siger Keld Moseholm.
Den 71-årige kunstner er kendt for sine såkaldte små tykke mænd, der er gennemgående figurer i hans skulpturer, som er spredt rundt i Danmark og i udlandet. Som den lille nøgne tykke mand i Kejserens nye klæder på Brandts Klædefabrik i Odense og små tykke mænd, der mases flade af Kagerullen på Museet for humor og satire i Gabrovo, Bulgarien.
Jeg arbejder i min kunst med en tidløs opfattelse af mennesket. Især med de små tykke, hvor det, jeg udtrykker, ville have kunnet opfattes for 1000 år siden og på tværs af landegrænser og sproglige barrierer. Jeg er ikke særlig verbalt udrustet, behersker kun det danske, men er blevet forstået over hele verden, fordi billedsproget er universelt. Men også fordi, tror jeg, at mange kan se sig selv i den lille anonyme figur, der også optræder i flok, hvor de vælter op ad et rør og glider ned ad kanten og ender som noget flydende.
Jeg havde ikke tænkt bevidst, at de skulle være morsomme, men det hører jeg ofte, at de er. Som for eksempel kagerullen, der maser de små figurer helt flade. Egentlig er der ikke noget sjovt ved det, men humor og tragedie ligger tæt. De små tykke mænd kan bruges til det, jeg vil udtrykke. Det er menneskelivet på godt og ondt, og vi har det hele i os, siger Keld Moseholm.
Til fælles har vi ønsket om at vide, hvad der er særligt ved os. Hvad er et menneske? Hvad er det helt præcist, der adskiller os mennesker fra dyr og maskiner og gør os menneskelige?
Det spørgsmål er aktuelt sat til debat. Det Etiske Råd har på tirsdag premiere på en ny hjemmeside om det kunstige menneske, HomoArtefakt.dk, der har til formål at være debatskabende om ny teknologi, der er på vej til at nedbryde grænsen mellem menneske og maskine. Hvilke etiske perspektiver er der i, at robotdele kan kobles til den menneskelige hjerne? Og hvad stiller man op den dag, hvor robotter er blevet så intelligente, at de minder om mennesker?
Etisk Råd vil gerne være på forkant, fordi vi kan se, at de spørgsmål med stor sikkerhed vil komme på den folkelige og politiske dagsorden om en række år, siger programmedarbejder på DR Klavs Birkholm, der er medlem af Det Etiske Råd og formand for arbejdsgruppen HomoArtefakt.
På Aarhus Universitet har man i denne uge også været på sporet af det specielle ved menneskearten Homo sapiens. Mere end 100 evolutionsforskere fra forskellige fagdiscipliner har været samlet til konferencen Human Mind Human Kind, hvor der er blevet fremlagt ny viden om de menneskelige karakteristika og nye tendenser inden for evolutionsforskningen.
Lige så længe, der har eksisteret homo sapiens, lige så længe har vi stillet os det eksistentielle spørgsmål: Hvem er vi, siger professor Henrik Høgh-Olesen, der står bag konferencen sammen med Forskningsenheden for atropologisk psykologi på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Det, som er fascinerende i disse år, er, at en række videnskaber er begyndt at interessere sig for det samme og er på sporet af de samme spørgsmål. Derfor er det vigtigt en gang imellem at samle trådene og prøve at forene kræfterne på området og i fællesskab spørge om, hvor langt er vi nået nu, og hvor mangler vi viden. Der kan være forskellige vinkler på opfattelsen af, hvordan mennesket er opstået alt efter, om man er teolog, humanist eller videnskabelig forsker. Om man er tilhænger af skabelsesantropologien eller ideen om intelligent design. Men derudover er der ikke så store forskelle på, hvad man mener, gør mennesket særligt, siger Henrik Høgh-Olesen.
Mennesker har behov for at vide, hvad der gør os til en unik art. Det ligger dybt i vores psyke, siger Peter K.A. Jensen, ledende overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Sygehus, samt forfatter til bogen Menneskets oprindelse og udvikling.
Jeg holder mange foredrag om emnet og oplever en gevaldig interesse. Det har vist sig, at også dyr kan fremstille primitive redskaber, og det er sågar lykkedes ved intensiv træning at lære chimpanser et simpelt tegnsprog. Hvis vi virkelig går i dybden med de kvaliteter, der er unikke for os, må vi erkende, at vi i et vist omfang må dele nogle af dem med andre primater. Derfor bliver det mere vigtigt at finde ud af, hvad der virkelig adskiller os fra dyrene, siger Peter K.A. Jensen.
Han forklarer, at udviklingen fra dyr til menneske sandsynligvis begyndte for seks til syv millioner år siden. Mennesket og chimpansen har ifølge naturvidenskabelige teorier haft en fælles stamfader. På et tidspunkt blev udviklingen skilt i to retninger: Den ene udviklingsline blev til de to nulevende chimpansearter, og den anden til det, der i sidste ende endte med os.
I de første adskillige millioner år var der ikke meget, der adskilte os fra menneskeaber. Men mennesket er den eneste primat, der går og står oprejst på to ben. Det var det første, der skete på vores udviklingstrin, viser fossilrester. Men bortset fra den oprette gang adskilte vore ældste forfædre sig næppe væsentligt fra menneskeaberne. Det gjaldt også adfærden og den føde, som vore forfædre indtog, der på daværende tidspunkt var nogenlunde det samme som chimpanserne. Vi var vegetarer med undtagelse af et par termitter i ny og næ. Det viser undersøgelser af tænder blandt andet, siger Peter K.A. Jensen.
På dette tidspunkt var hjernens udvikling slet ikke gået i gang endnu, og han kalder derfor vore tidligste forfædre for abemennesker. Men så skete der et kvantespring i udviklingen. Pludselig har abemenneskene fået en hjerne, der er 50 procent større end deres forfædres. En chimpansehjerne er cirka 400 kubikcentimeter, hvorimod et menneskes hjerne i dag fylder 1350-1400 kubikcentimeter. For to en halv millioner år siden voksede hjernernes størrelse altså pludselig til 600-700 kubikcentimeter.
Samtidig begyndte de systematisk at bruge og fremstille redskaber af sten. Der er nok en sammenhæng her mellem en stigende intelligens gennem hjernens øgede størrelse og fremstillingen af nye redskaber. Undersøgelser har vist, at man faktisk kan partere en elefant med de redskaber, man havde dengang. Og adgangen til animalsk føde og mere næringsrige og kalorierige fødeemner såsom hjernemasse og knoglemarv har også været afgørende for den videre udvikling af hjernen, forklarer Peter K.A. Jensen..
Det blev også begyndelsen på vores egen, Homo-slægtens, udvikling. For omkring to millioner år siden opstod en ny art, Homo ergaster det arbejdende menneske som havde en kropsform, der næsten 100 procent svarer til den nutidige og en hjernestørrelse på 800-1000 kubikcentimeter.
Indtil videre var udviklingen udelukkende sket i Afrika, men med Homo ergaster bevægede arten sig uden for det afrikanske kontinent, og vi kan nu med en vis retfærdighed begynde at tale om, at der eksisterer mennesker på Jorden uden dog dermed at antyde, at der er tale om mennesker med alle de kvaliteter, der karakteriserer os moderne mennesker. Det, der karakteriserer Homo sapiens, er blandt andet vores måde at kommunikere med hinanden. Ydermere er vi i stand til at udnytte erfaringer for fortiden og planlægge for fremtiden,.
Vores kreativitet og innovative kraft er enestående blandt alle levende organismer. Vi har en uovertruffen evne til at forny og tilpasse os. Vi bygger huse, transportmidler og syr klæder. Som den eneste art på Jorden tilpasser vi os ikke kun med biologiske midler, men i endnu højere grad med kulturelle midler. Grundlaget for det moderne menneske er formentlig udviklingen af et symbolbaseret, avanceret sprog, som først faldt på plads for cirka 50.000 år siden. Det har været det afgørende skridt til det fulde menneske, vi kender i dag, siger Peter K.A. Jensen
Trods de mange ligheder mellem mennesker og dyr er der markante forskelle. Professor i antropologisk psykologi Henrik Høgh-Olesen, der er medarrangør af konferencen på Aarhus Universitet om det særligt menneskelige, peger på tre temaer: Symbolske adfærdsmønstre, redskabsfremstilling samt socialitet og moral.
Det ser ud til, dags dato, at vi er de eneste, der udtrykker kunst. Det har vi blandt andet set ved hulemalerierne, hvor vi er gået ind i dybe huler og har brugt lang tid på at udsmykke dem fra gulv til loft. Vi har også begravelsesriter. Det begyndte for 300.000 år siden, mens individualiserede jordfæstelser kom for omkring 100.000 år siden. Her bragte man våben, gaver og føde med i graven. Det fortæller blandt andet, at den døde er savnet og bliver æret.
På samme måde er vi også de eneste, der bruger kult og religioner. Dertil kommer, at mennesket er et meningsskabende individ. Vi er hele tiden i færd med at spore vores rødder, som også ved denne konference. Det er særegent menneskeligt, siger Henrik Høgh-Olesen og fortsætter:
Dyr er ferme værktøjsmagere. De kan afbarke grene og bruge dem til at fange termitter med. Men det ser ikke ud til, at dyr kan kombinere to eller flere emner til et værktøj. Det er en ting, vi mennesker først har lært meget sent ind i tilværelsen, hvor der pludselig kom et skaft på øksen, og spyddet blev forbundet med en spydkaster. Vi begyndte at tage hensyn til, hvad de her redskaber skal kunne.
Og så er der det moralsk-etiske aspekt. Selvom det har vist sig, at blandt andet aber også har delingsregler og ofte agerer efter et noget for noget princip, så er der andre elementer, der kun gør sig gældende for mennesker. For eksempel er vi mennesker i stand til at forestille os verden, som den kunne være. Vi er i stand til at have nogle idealer, der kan virke som styrebilleder for vores adfærd. Vi tænker: Hvad burde jeg gøre i dennes situation? Bør jeg skrige og slå eller blot vende mig om og gå? Det ved vi ikke, om dyr kan gøre. Som mennesker kan vi overskue disse burde-scenarier, og derved får vi en horisont af muligheder, og det giver en frihed. Det gør en verden til forskel, siger Henrik Høgh-Olesen og tilføjer, at udviklingen i vores art på ingen måde er færdig.
Chips med Den Danske Encyklopædi indopereret i mennesket hjerne. Proteser, der styres via den handicappedes tanker. Plejerobotter og robotter som personlige partnere. Forskningen og udviklingen inden for ny teknologi er på vej til at overskride grænsen mellem mennesker og redskaber. Det fordrer nødvendigheden af at se nærmere på konsekvenserne, mener Klavs Birkholm, formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe HomoArtefakt.
Indoperation af chips med viden kan indebære, at mennesker bliver drastisk mere ulige end tidligere. Det er et af de etiske dilemmaer, det rejser. Der arbejdes også med, at menneskeliggøre robotter. Skal disse robotter så have rettigheder for at hindre, at vi begynder at behandle dem som slaver? Vil det betyde, at vi også behandler hinanden som slaver?Og Hvad sker der, når mennesker knytter sig til robotter? Man kan nævne så mange etiske dilemmaer, at det er uendeligt.
Udviklingen er overvejende positiv, når det handler om at reparere mennesker, der er kommet ud for ulykker eller har alvorlige sygdomme. Men det er syge forestillinger, hvis man tror, at mennesket er ren ånd, og at kroppen kan erstattes af kunstprodukter. Min krop er fuld af ar, og i min efterhånden høje alder, er det en del af mig. Man kan ikke adskille krop, ånd og bevidsthed. Vi er det hele, siger Klavs Birkholm.
Hans bud på, hvad et menneske er, begynder med et citat af digterpræsten Grundtvig:
Mennesket er ingen abekat, men et guddommeligt eksperiment af ånd og støv og jeg tilføjer hvis opgave er at nå til forståelse af sig selv, sin bestemmelse og sin Gud.
@kristeligt-dagblad.dk