Læreres mobning af elever er tabu
Forskere er netop nu ved at kortlægge baggrunden for, at hver sjette skoleelev har følt sig nedsættende behandlet af en lærer
En lærer griber ind i et mellemværende mellem to elever og støtter sig til den enes forklaring om, at den anden prøvede at opdrage på de andre. Derfor får hun i alles påhør den besked af læreren, at Frøken Rappenskralde skal tage den lidt med ro.
Eksemplet er gengivet på foreningen Børns Vilkårs hjemmeside og rejser spørgsmålet: Når en politimand ikke må kalde en demonstrant perle, hvad kan en lærer så tillade sig at kalde sin elev?
Den situation bør ikke forekomme, hvor en elev føler sig mobbet af læreren, siger Karin Villumsen.
Hun er specialkonsulent ved Dansk Center for Undervisningsmiljø, som sammen med Børnerådet er ved at undersøge, hvad der får elever til at føle sig mobbet af deres lærere. En tidligere undersøgelse har nemlig vist, at 16 procent eller cirka hver sjette elev har følt sig mobbet af en lærer.
Ifølge Karin Villumsen er det tabubelagt at tale om de situationer, hvor lærere går verbalt over stregen over for elever, men der er brug for at få frem i lyset, hvilke situationer elever oplever som mobning:
Læreren er i en professionel rolle og en magtposition, som ikke må misbruges.
Ole Kyed, skolepsykolog i Lyngby-Taarbæk kommune og medlem af Børnerådet, understreger, at det ikke er muligt at opstille lister over, hvad en lærer må og ikke må kalde eleverne, for det handler om, hvilken relation der er.
Jeg kender lærere, der kan slippe af sted at sige alt. De kan kalde eleven store idiot uden at nogen opfatter det som andet end humor, siger han.
Hanne Knudsen, adjunkt ved Danmarks Pædagogiske Universitetskole, forsvarer i dag ph.d.-afhandlingen Har vi en aftale? om mødet mellem skole og hjem, som efter hendes vurdering er præget af bebrejdelser og skuffelser på begge sider. Hun har hæftet sig ved en særlig pædagogisk spørgeform.
Lærere stiller ofte spørgsmål, de selv kender svaret på. Det er meget magtfuldt og nærmer sig tvang. For eksempel: Tror du, vi gør det her for at hjælpe dig eller genere dig?, siger Hanne Knudsen, som dog mener, at den slags spørgsmål kan have en funktion i et landskab, hvor lærere ofte anklages for ikke at påtage sig autoritet.
Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, har forsket i folkeskolens problemer med urolige elever. Han oplyser, at begrebet klasseledelse er ved at vinde frem. Det dækker over, at læreren har lov til at træde frem som den, der er ældre, ved mere og har ret til at udøve sin autoritet:
Men gør man ikke ved at forfalde til tarvelig sprogbrug som at kalde eleven dumrian. Det gør man ved at møde velforberedt og til tiden i stedet for at komme lallende seks-syv minutter for sent med en kop te i hånden.