Livets ukrænkelighed

Foto: Modelfoto: stock.xchng

De tyske kristendemokrater strides om, hvorvidt arvelige sygdomme på forhånd kan fratage livet dets værdi

SPØRGSMÅLET OM, hvad liv er, har optaget mennesket siden tidernes morgen. Men først med den avancerede medicin, som i dag står til vores disposition, spørger vi også om, hvornår livet begynder. Straks ved undfangelsen? Først efter 12 ugers graviditet? Eller måske ikke før fødslen?

Sat på spidsen er det spørgsmålet om, hvornår vi i stedet for abort vil kalde en svangerskabsafbrydelse drab. Men det er også spørgsmålet om, hvad vi vil tillade os at gøre ved et liv i dets spædeste form, nemlig en befrugtet ægcelle. For med den moderne genteknologi er det muligt at afgøre, om den disponerer for arvelige sygdomme.

Med andre ord kan et par, der frygter at give en arvelig sygdom videre til deres afkom, få vurderet den faktiske risiko, før en befrugtet ægcelle sættes op i kvindens livmoder. Men hvilke sygdomme diskvalificerer et liv, før det er blevet til?

Metoden kaldes præimplantationsdiagnostik (PID) og er aktuelt blevet diskuteret i Karlsruhe, da de tyske kristendemokrater, CDU, holdt partikongres.

Anledningen til diskussionen gav forbundsdomstolen i Leipzig, da den i juni frifandt en gynækolog for at have forbrudt sig mod gældende love ved at diagnosticere ægceller for arvelige sygdomme. "Der findes tusinder af genetiske defekter, og så kan man ikke i blinde undersøge for en tilfældig sygdom," som gynækologen forklarer avisen taz. "PID er en målrettet diagnosticering for en bestemt sygdom."

Det har han selvfølgelig i, men det er heller ikke diagnostikken som sådan, der volder kristendemokraterne bekymringer, men derimod risikoen for, at mennesket skal gøre sig til herre over, hvilket liv der er værd at leve. På den måde vil man krænke "livets hellighed", som en delegeret udtrykte det, da livet er "Guds gave og ikke givet under visse betingelser".

EN ANDEN kristendemokrat talte i stedet om "den humanitære fornufts bud" og "medmenneskelighedens princip", der burde tillade, at man i ganske særlige tilfælde og inden for "snævre grænser" hjælper berørte par. Uden mulighed for diagnostik ville de måske slet ikke turde sætte et barn i verden eller kun gøre det med risiko for, at de fuldt legalt på et senere tidspunkt i graviditeten vælger en abort, hvis en simpel scanning viser, at barnet er svært handicappet.

Ved afstemningen om, hvad partiet skal anbefale, når en lov om forbud mod PID kommer til behandling i Forbundsdagen senere på året, blev et ja vedtaget med et beskedent flertal. "Den knappe afgørelse viser, at bioetiske spørgsmål er så komplekse, at de ikke lader sig beskrive i enkle sætninger," formanede CDU'eren og forskningsministeren Annette Schavan i Die Welt. "I vores samfund må vi skabe et klima, hvor handicappede mennesker føler sig velkomne."

Derfor hedder det i partiets argumentation for et forbud, at "menneskets ukrænkelige værdighed som Guds skabning ikke står til menneskelig rådighed", og at "alle mennesker er lige meget værd".

Sådanne religiøse formuleringer falder til gengæld andre for brystet, herunder kulturredaktør Christian Geyer i Frankfurter Allgemeine Zeitung. Ganske vist nægter han ikke, at man selv i en sekulariseret stat som den tyske kan og må gøre sine religiøse motiver politisk gældende. For ham er spørgsmålet imidlertid, om det kristelige i CDU?s argumentation er andet end ord.

Eksempelvis diskuterede man i Karlsruhe det retoriske spørgsmål, om Forbundsdagen – hvis den tillader PID, men sætter snævre grænser for dens brug – i takt med fremtidige forbedringer af de diagnostiske metoder i hvert enkelt tilfælde skal afgøre, hvorvidt de medicinske grunde er tilstrækkelige til at foretage en PID. "Men det er ikke forbeholdt en kristendemokratisk partikongres at indse, hvor illusorisk talen om snævre grænser for PID er."

Geyer har utvivlsomt ret i, at man ikke i en lov kan definere præcise grænser for brugen af PID, når metoden bestandigt udvikles. Og derfor kan man godt med ham ærgre sig over, at et såre rationelt argument partout skal garneres med metafysiske og religiøse referencer.

debat@k.dk

Peter Tudvad er forfatter og filosof og bor i Berlin. På denne plads skriver han hver uge om europæisk værdi- og kulturdebat