Læger vil lave forsøg på bevidstløse patienter

Skal læger kunne foretage forsøg på bevidstløse patienter? Foto: .

Loven forhindrer læger i at lave videnskabelige forsøg på bevidstløse patienter. Men det er på vej til at blive lavet om. Kritikere mener, at man bevæger sig ind på en etisk glidebane, hvor patienten risikerer at blive krænket

En af hjørnestenene i videnskabelige forsøg med patienter er på vej til at blive rykket. Et udvalg under Sundhedsministeriet anbefaler nemlig, at læger skal have lov til at forske på bevidstløse patienter. Det vil give vigtig ny viden om behandlingsmetoder.

"Det informerede samtykke er hjørnestenen i forskningen. Men skal vi finde ny og bedre behandling til akut svært syge patienter, som ikke selv kan give tilsagn, må vi åbne for muligheden for at kunne inddrage dem i projekter uden," siger Hanne Ravn, overlæge på intensiv afdelingen, Århus Universitetshospital.

Hun tog sidste år initiativ til, at Lægeforeningen og Dansk Medicinsk Selskab skulle arbejde på at ændre loven.

I dag kræver det mundtlig og skriftlig information og en underskrift fra patienten at bruge en patient i et sundhedsvidenskabeligt forsøg. Er patienten bevidstløs, kan pårørende sammen med den praktiserende læge give samtykke. Men i praksis sker det sjældent, fordi de ikke kan overskue ansvaret, og der ikke er tid til at spørge i akutsituationer – for eksempel ved hjertestop eller intensivpatienter i respirator.

Jacob Birkler er ph.d. i medicinsk etik og medlem af Det Etiske Råd. Han er skeptisk:

"I sådan en diskussion er det typisk at fokusere på, at det i sidste ende er til gavn for patienterne. Men man skal passe på, at man ikke krænker en masse mennesker undervejs på nytteetikkens alter."

Det er Den Centrale Videnskabsetiske Komite, som sammen med 11 regionale komiteer sikrer, at biomedicinsk forskning bliver gennemført videnskabsetisk forsvarligt. Men komitéloven skal revideres, og i den forbindelse har et bredt sammensat udvalg under Sundhedsministeriet anbefalet forbedrede muligheder for at forske på bevidstløse.

Nina Berrig, konservativt medlem af Region Hovedstaden, er næstformand i Den Centrale Videnskabsetiske Komité. Hun er splittet:

"Det er ærgerligt at sige nej til forsøg, der kan redde liv på sigt. Det er jo til samfundets bedste. Samtidig er vi jættebange for at sige ja til den slags, for hvem skal tage ansvaret, hvis det går galt? Der er ingen lette løsninger i det her," siger Nina Berrig.

Bjarne Hartung Kirkegaard, formand for Kristendemokraterne, sidder i en af de 11 regionale videnskabsetiske komiteer. Han er modstander af forsøg med bevidst- løse:

"Jeg synes ikke bare, vi skal give los, selvom vi kan få værdifuld ny viden. Som udgangspunkt skal forsøgspersoner have mulighed for at sige til og fra, så man ikke vågner op bagefter og finder ud af, at man har deltaget i et forsøg, man ville have sagt nej til," siger han.

Lone Scocozza er formand for Patientforeningen Danmark og har skrevet doktorafhandling om lægeetik i forsøg med patienter.

"Jeg er i forvejen fuld af mistillid til, hvor godt de etiske systemer fungerer, og hvor mange forsøg, der mere handler om markedsføring for lægemiddelindustrien end om patienternes bedste. Jeg synes, forsøg på bevidstløse lyder som en dårlig idé, fordi meget i forvejen tyder på, at man ikke er i stand til at håndtere de etiske problemstillinger tilstrækkeligt grundigt," siger hun.

vaaben@k.dk