Lægens etiske vare-deklaration
Tillid er ikke nok, når patienten lægger livet i hænderne på lægen. Der skal også et løfte til, mener overlæge Poul Jaszczak
Da Poul Jaszczak aflagde sit lægeløfte i 1973, var det uden festivitas og taler. Samtidens unge syntes, at den slags var noget borgerligt pjat, og den unge læge satte demonstrativt bare sit navn på et stykke papir på fakultetets kontor. Det var ganske enkelt en forudsætning for at få sin kandidateksamen.
Men løftets indhold har alligevel altid haft stor betydning for Poul Jaszczak, der i dag er overlæge på Herlev Hospital og formand for Lægeforeningens etiske udvalg.
Som professionel læge står man i den situation, at en patient lægger livet i hænderne på en. Det udmønter sig i et særligt ansvar. Som patient må man have ikke bare tillid, men også en fornemmelse af, at personen står for nogle grundlæggende værdier og principper, siger han.
Poul Jaszczak kan ikke løftet udenad, men han finder det ind imellem frem og læser på det.
Jeg gør det, når jeg udfordres på nogle af principperne. For eksempel at man skal være ubrydeligt tavs, når nogen henvender sig til en for at få hjælp. Eller som for nylig da der var et pludselig politisk brøl fra de danske regioner om, at vi har så få ressourcer, at vi skal prioritere visse sygdomme frem for andre. Det er jo i direkte strid med lægeløftet.
Kunne man være læge uden løftet?
Det kunne man måske godt, men det er lægernes fælles etiske, ideologiske grundlag den varedeklaration, man som læge giver det offentlige samfund og ens patienter. Og derfor mener jeg ikke, man skal afskaffe det.
Det danske lægeløfte fejrer 200-års-jubilæum i 2015. Men oprindeligt bygger det på den græske læge Hippokrates flere tusinde år gamle løfte.
For nogle år siden overvejede jeg, om lægeløftet skulle revitaliseres, og ved den lejlighed fandt jeg også det oprindelige græske lægeløfte frem, som jo har lagt de etiske standarder for, hvad det vil sige at være læge. Men hvis der er brug for modernisering, skulle det være, fordi man vil lave en mere moderne tekst. Og der er jeg bange for, at det vil føre til en forfladigelse, sådan som det danske sprog har udviklet sig.
I løftet ligger en forventning om, at lægen skubber andre hensyn til side, kigger på det enkelte individ og vil gøre, hvad der er menneskeligt muligt for at hjælpe. Og dermed hænger lægernes insisteren på de rette økonomiske og praktiske rammer for deres arbejde tæt sammen med løftet, mener Poul Jaszczak og peger på, at for eksempel privatiseringen i sundhedsvæsnet udfordrer lægeløftet.
Et grelt eksempel er det amerikanske system, hvor patienter, der ikke er forsikrede, bliver sat ud på gaden. Privatiseringen og forsikringsgørelsen af sundhedsvæsnet kan komme i direkte strid med løftet om at tage sig af den enkelte uanset anseelse og rigdom.
Poul Jaszczak synes ikke, det er nemt at holde lægeløftet i dag.
Oprindeligt handler løftet om at løsrive lægen fra magthavernes politiske stridigheder og påvirkninger. Men hvis man skal gøre alt, hvad man kan for patienten, så er det svært, når man bliver bundet ind af en meget snæver økonomisk, politisk ramme. Så kommer man nogle gange til kort.