Hvorfor skal politiet tale ordentligt til folk?

-- Der er nogen, som kalder mig heksen fra Stenlille, men det er venligt ment, siger zoneterapeuten Janna Christensen. -- Foto: Kristian Djurhuus. Foto: Tegning: Peter M. Jensen

MED AFSTEMNING Politiet er en magtinstitution, dens middel er magtudøvelse, og det kræver en høj etisk standard, siger filosof Adam Diderichsen, der har skrevet den første danske lærebog om etik for politifolk

En borger bliver stoppet på gaden af en politimand. Der er blevet begået en forbrydelse i nærheden, og nu vil betjenten høre, om den pågældende har set noget.

Selvom det af politibetjenten bliver formuleret som en høflig henstilling, vil det alligevel ofte blive opfattet som en ordre, siger Adam Diderichsen.

LÆS OGSÅ: En fodboldhooligan taler ud

Han har en ph.d. i filosofi, er ansat som chefkonsulent på Politiskolen i Brøndby og er forfatter til den første lærebog herhjemme om Etik for politifolk, der udkom for nylig. Heri gennemgår han alle de mange etiske aspekter, der er forbundet med politiets arbejde. Det er, som han skriver i indledningen, svært at forestille sig et arbejde, der i højere grad rejser etiske problemstillinger end netop politiets.

Eksemplet med borgeren på gaden hører til i den lette ende. For politiet arbejder også i situationer og med mennesker, hvor normale etiske spilleregler kan være sat ud af kraft.

Normalt kan man forudsætte, at mennesker er ansvarlige fornuftsvæsener. Men denne forudsætning holder ikke nødvendigvis, hvis man har med stofmisbrugere eller mentalt syge mennesker at gøre. Normalt kan man også forudsætte, at mennesker har en eller anden form for samvittighed. Men det er heller ikke nødvendigvis tilfældet, hvis vi taler om dybt kriminelle og asociale mennesker, siger Adam Diderichsen, der betegner det, som politiet dagligt står i, som et moralsk kaos.

Storbritannien er et foregangsland i Europa, når det handler om at sætte politi-etik på dagsordenen og udgive faglitteratur om emnet. Det er en konsekvens af, at alvorlige anklager mod politiet om racisme og voldsomme demonstrationer i 1980erne skabte skel mellem politi og befolkning.

Herhjemme har der været tradition for, at viden om moralske adfærdsnormer og om, hvad der er rigtigt og godt eller dårligt politiarbejde, er blevet overleveret via uddannelse, praktik og af ældre kolleger.

Der er altid sket en overlevering af etik fra den ene generation af politifolk til den næste, så at tage fat i politi-etik som et mere akademisk område er nyt, siger Adam Diderichsen.

Det har politiet selv ønsket at sætte fokus på, og derfor blev han i 2008 ansat på Politiets Videnscenter som projektforsker med politietik som forskningsfelt. I dag fungerer han som koordinerende fagleder på Politiskolen og chef for de akademiske fag.

Men hvorfor er det nødvendigt at fastlægge en særlig politietik?

Politiet er en magtinstitution, og et af dets vigtigste midler er magtudøvelse. Men det skal helst ske på en måde, som vi som samfund kan stå inde for, det vil sige i respekt for det demokratiske samfund og borgernes rettigheder. I totalitære samfund kan politiet være en undertrykkende institution, Men et moderne, vestligt samfund som det danske vil have et politi, der har respekt for samfund og borgere, samtidig med at det beskytter mennesker og værdier, siger Adam Diderichsen.

Det store dyr i åbenbaringen, når man taler om politi og etik, er magtanvendelse. Politiet har ret og pligt til at anvende magt og må i yderste tilfælde skyde folk. Derfor bliver politietik et spørgsmål om centrale rammer for magtanvendelse.

For hvordan kan man have en solid etik, samtidig med at man overskrider en fundamental grænse for, hvordan man behandler folk slår med politistave, sætter en hund til at bide og spærrer inde i detentionen? Dér kan der være en legitimitet i, at man uskadeliggør nogen, der er til fare for andre.

Et andet område af magtanvendelsen er den måde, som politiet taler til folk på.

At behandle folk med værdighed og respekt er særlig vigtigt i politiets tilfælde. Hvordan får man det til at fungere etisk? Det gælder lige fra en uskyldig færdselsforseelse til en alvorlig voldsforbrydelse. Når man stopper folk for at køre uden sikkerhedssele, skal der også være etik til stede, for også det handler om en konflikt mellem borger og samfund.

Det er vigtigt, at politifolk tænker over de ting, når de står i situationen at de har pligt til at tale ordentligt til folk, også selvom de er sure over, at de får en bøde. Der er grænser for, hvad politiet skal finde sig i, men de må håndtere den enkelte situation ud fra en sammenkædning af psykologi, hvad der er lovligt og ikke lovligt og etik. Man kan godt tale til folk med værdighed og respekt, når der skal udskrives en bøde. Det er der mange politifolk, der er rigtig gode til at omsætte i praksis. Men det er samtidig vigtigt, at der står respekt om politiet, for så behøver de at bruge mindre magt.

Ifølge Adam Diderichsen gælder reglen om, at politiet skal behandle borgere med værdighed og respekt og på en sagligt objektiv måde i alle tilfælde, også når det handler om et menneske, der har begået den værst tænkelige forbrydelse.

Det er ikke det samme som at være sød, men man skal ikke stå og råbe skældsord til vedkommende. Politiets opgave er at efterforske sagen og anholde forbryderen, men ikke at straffe ham. På det psykologiske plan kan det være forståeligt, hvis man har lyst til at hævne sig på en gerningsmand som den norske, efter at man måske som politimand har været vidne til de frygteligste konsekvenser af hans ugerninger på Utøya. Men også han skal behandles på en ordentligt måde, og hans rettigheder overholdes. Selv han er beskyttet af politiet.

Netop i sådan en sag bliver politiets faglighed vigtig. Her er ens samfundsfunktion i fokus, og det centrale er at træde et skridt tilbage fra sin egen følelsesmæssige reaktion. Man skal undgå at sætte sig ned på samme plan som gerningsmanden, der har en voldsøkonomi, hvor det handler om, at den stærkeste overlever. Politiet slår hårdest i den sammenhæng, men det er væsentligt, at det foregår som en civiliseret magtudøvelse.

Når man som politibetjent går på gaden i uniform, er man en offentlig person. Det er også et aspekt af politietik, ligesom der er ting, som politifolk ikke kan tillade sig.

Man skal passe på med fritidsarbejde og vennekreds for at sikre sig, at politiet er uafhængigt, og at der kan stå respekt om en polititjenestemand, siger Adam Diderichsen.

Han betegner den danske politistands etiske standard sammenlignet med andre europæiske lande som god. Problemer med racismesager, korruption og politibrutalitet findes stort set ikke.

Men alle kan blive bedre, og det gælder også dansk politi. Derfor er der også god grund til fortsat at arbejde med og træne en høj etisk standard i den måde, som politiet i Danmark behandler borgerne på. Generelt er de elever, der er på Politiskolen, optagede af, at der er en høj etik i politiet. Det skal de også være, ellers hører de ikke til her på skolen.

Men vi må væk fra de løftede pegefingre. Folk skal have lov til selv at finde løsninger på ekstreme problemer i pressede situationer, hvor der skal handles her og nu. Fulde folk, der brækker sig ud over en, værtshusslagsmål, stærkt ophidsede folk det er mennesker i grænsesituationer, som man mange gange har at gøre med. Det er nemt at være bagklog, men sværere at stå i situationen.

Hvad enten det er mord eller husspetakler, skal den enkelte kunne se sig i spejlet bagefter og tænke over, om det var en god måde, han eller hun fik løst politiopgaven på. Også det etiske aspekt man skal kunne forholde sig kritisk til sit eget og kollegernes arbejde. Det skal være sådan, at folk selv kan tænke etisk og sætte ord på egne værdier.

Derfor må der meget gerne være fokus på etik på Politiskolen og i politiet, så man også i fremtiden kan gøre sig fortjent til befolkningens tillid.

remar@k.dkAdam Diderichsen

Født 1969 i København. Uddannet som ph.d. i filosofi fra Roskilde Universitet. Ansat som projektforsker med politietik som forskningsfelt på Politiets Videnscenter i 2008. Er i dag ansat som koordinerende fagleder på Politi-skolen og chef for de akademiske fag. Forfatter til Etik for politifolk. Bor i Endeslev på Sjælland.

Neonkorset her er apotekernes symbol i Frankrig. Her kan man ud over den traditionelle medicin også købe homøopatisk medicin, som staten også giver tilskud til. -- Foto: Polfoto. Foto: Privat.