God på den moderne måde

Tegning: Peter M. Jensen.

NÆSTEKÆRLIGHED : Er det trendy eller noget, vi mest forlanger af andre end os selv? Et netfirma har sat næstekærligheden i system. Og danskerne er med på ideen

Mads Ellegaard slog straks til, da hans ven og kollega Jonathan Løw for nogle år siden foreslog, at de sammen lavede et projekt på internettet, hvor handel blev kombineret med velgørenhed.

– På det tidspunkt havde min mor fået en blodprop i hjernen, og jeg følte en afmagt over hendes situation. Hvordan kunne jeg gøre noget? Som moderne dansker lærer man, at alting handler om faglighed og uddannelse, men det kommer man ikke langt med i den situation. Men det gjorde vi alligevel, da vi lavede Engodsag.dk, siger Mads Elle-gaard.

Den 35-årige cand.merc. i design og communication management har sammen med Jonathan Løw fået e-handelsprisen 2006 for netvirksomheden Engod-sag.dk. En moderne form for næstekærlighed, hvor forbrug og profit forenes med godgørenhed. I dag har 40.000 danskere down-loadet programmet fra Engod-sag.dk, hvor man automatisk støtter en selvvalgt hjælpeorganisation, hver gang man køber en vare hos en af de 350 butikker på nettet, der er med i initiativet. I alt 90 organisationer samarbejder med netvirksomheden, der i 2005 kanaliserede 600.000 kroner til gode formål som sygdomsbekæmpelse, humanitært arbejde og indsats for bedre miljø.

– Vi er i dag i den situation i Danmark, at stort set alle kan få opfyldt deres ønsker på den tid, det tager at oprette et kontokort. Men der er aspekter ved tilværelsen, som man ikke får opfyldt ved udelukkende at få tilfredsstillet de fysiske rammer. Der er også et menneskeligt behov for at føle, at man er god for andre. Jeg tror, at de fleste har det svært med at bruge ordet næstekærlighed, fordi det hører til i kirken. Jeg vil hellere tale om, at noget giver mening, så andre kan mærke det. Man vil godt gøre en forskel for andre end sig selv, siger Mads Ellegaard.

Det er gratis at få butikkerne til at donere penge via Engodsag.dk, og helt i tidsånden giver det forbrugeren god samvittighed og virksomheden et godt image. Det er en tendens i tiden, som i stor målestok sås, da amerikaneren Bill Gates, der grundlagde verdens største it-softvarefirma Microsoft, for nylig donerede milliarder af dollar til velgørenhed. Næstekærlighed er trendy, som sociolog og specialist i moderne livsformer Emila van Hauen skrev i en klumme i Berlingske Tidende.

Men hvad har rigmænd og kapitalstærke virksomheders profilering af sig selv med godgørenhed at gøre med det oprindeligt simple bud i Bibelen om at elske sin Gud og sin næste som sig selv?

– Det evige dilemma ligger i spørgsmålet: Hjælper du andre for at føle dig som et godt menneske? Ja, det indrømmede selv Mother Teresa. Er det skidt? Nej, det er det ikke. I det her tilfælde, hvor man hjælper andre, kan jeg ikke se noget forkert i det, så længe man ikke underkuer andre i sin godgørenhed, siger Emilia van Hauen.

Hun mener, at den moderne udgave af næstekærlighed er en modreaktion på de sidste 20-30 års selvrealiseringsbølge, som begyndte med 1970'ernes oprør mod autoriteterne og 1980'ernes ego-orientering, der blev forfinet i 1990'erne.

– Folk opdager, at uden fællesskabet er der intet. Og en del af det ikke at føle sig alene er at give, for så får man også noget. Det er en positiv spiral. I dag, hvor vi har et overskudssamfund rent materielt, tænker folk: Gud, hvor har jeg meget, jeg må kunne gøre noget for andre. Man taler også om virksomheders sociale ansvarlighed, der er en professionaliseret og rationel business-agtig udgave af næstekærlighed. Dertil kommer, at oplever vi ikke, og udøver vi ikke næstekærlighed, så overlever vi ikke som race. Hvis vi kun bekriger hinanden, uddør vi.

Ifølge Emila van Hauen lyder år 2006-fortolkningen af næstekærlighedsbudet således: Du kan ikke elske andre, hvis ikke du elsker dig selv.

– Du kan ikke give kærlighed væk til andre uden at elske dig selv på godt og ondt. Jesus og andre store åndelige skikkelser som Dalai Lama udstråler, at de virkelig godt kan lide sig selv, og derfor bliver de opsøgt af andre, fordi de får en til at føle sig godt tilpas. Moderne næstekærlighed handler ikke om Gud, men om at elske sig selv som Gud, der elsker os med alle vores fejl og mangler.

Sognepræst Johannes H. Christensen er ikke imponeret over nutidens forhold til næstekærlighed.

– Næstekærlighed er noget, som vi moderne danskere primært forlanger af alle andre end os selv. Der er en tendens til, at vi soler os i næstekærlighed. Alle promoverer sig med de rigtige meninger og med godhed, men det er ikke i sig selv næstekærligt, for det indebærer, at der er andre, der mener noget forkert. I hele området omkring politisk korrekthed er der et udslag af det. I samme øjeblik man tager kærligheden væk, bliver humanitet meget nemt til selvretfærdighed og selvgodhed.

– Næstekærlighed er ikke noget, man snakker om, men noget man praktiserer. Idet man snakker om det, har man suspenderet næstekærligheden. I det forlangende svigter du den. Du er ikke den, der kan forlange noget af andre, du kan give noget til andre. Og det handler ikke kun om at hjælpe andre og sætte sig selv til side for andre. Næstekærlighed kan også give sig udslag i vrede. En meget stor del af det sociale fremskridt er skabt i næstekærlighedens navn, som da Peter Sabroe kæmpede for børnehjemsbørnene. Han talte ikke om næstekærlighed, men om at gøre deres vilkår bedre og slog ikke sig selv til ridder på sin indignation, siger Johannes H. Christensen.

Næstekærlighedsbudet er med Jesu ord det største bud af alle. Det kaldes også det dobbelte kærlighedsbud, fordi det både i Det Gamle og Det Nye Testamente formuleres som et krav om, at man både skal elske sin Gud og dertil sin næste som sig selv. Det er også et bud, der traditionelt bliver opfattet som nærmest umuligt at leve op til. Hvorfor?

– Kristendommen siger, at selv om du er næstekærlig, er du en synder med tilgivelsesbehov. Men ingen vil vide af at være en synder. Det er et mosgroet kristent begreb, som de fleste tror har med sexlivet at gøre, og det er vi kommet ud over. Men synd er kristeligt set vores allesammens grundlæggende selvoptagethed, at vi altid har os selv i tankerne, altid selv er i centrum og altid forsøger at undgå ulyst og søge lyst. Vi kan ikke undgå det, for det ligger i den menneskelige natur. Så i den sammenhæng er synd ikke et moralsk begreb, men noget der er givet i og med, at vi er mennesker.

– Næstekærlighed skal forstås, som Jesus praktiserede den. Der kom aldrig et menneske til Jesus med uforrettet sag. Nogle gik derfra i skuffelse, men de fik svar alle sammen. Det er den konkret praktiserede næstekærlighed. Men al filosofering over næstekærlighed er et stort svigt, for så sidder du passivt i stedet for at være ude i virkeligheden og praktisere den. I kirken får vi det at vide. At du skal gå ud og leve dit liv og uden tanker om tab eller mening komme mennesker i møde, som Jesus gjorde det, siger Johannes H. Christensen og tilføjer:

– Vi kan ikke være som Jesus alle sammen. Derfor skal vi lytte til det ord, der siger: Du er en synder, men du er en tilgivet synder. Og i sjældne benådede øjeblikke kan du blive et redskab for næstekærligheden.

Jens Gaardbo, tidligere studievært på TV 2, nu direktør i sit eget kommunikationsfirma, Gaardbo Comm, er flere gange blevet bedt om at stå i spidsen for store landsdækkende indsamlinger til fordel for nødlidende, men har takket nej.

– Nogle gange kan det næsten være for meget med alle de organisationer, der bestemt skal være der, men som jeg kan blive lidt irriteret over, når de skal fortælle, hvordan man skal bidrage. Og selv om Dansk Røde Kors' generalsekretær Jørgen Poulsen ikke moraliserer, føler jeg altid lidt skyld, når han er i fjernsynet for at fortælle om en ny stor katastrofe. Røde Kors gør et kæmpe- stort nødvendigt arbejde. Men jeg vil bare være mig selv og overføre lidt hist og pist. Jeg synes at det er en meget privat sag og føler mig lidt omklamret af de store organisationerne, siger Jens Gaardbo.

Så hvorfor sagde han ja, da han blev bedt om at sidde i bestyrelsen for den velgørende internetvirksomhed Engodsag.dk?

– Fordi det med Engodsag.dk er en privatsag samtidig med, at det ordentligt og sagligt er bygget ind i vores digitale væremåde. Det er fantastisk, at velgørenhed kan være en diskret og personlig ting, der er inkorporeret i vores forbrug. Jeg kan godt lide, at virksomheden køres helt usentimentalt som en klassisk kommerciel forretning samtidig med, at den kaster penge af sig til hjælpearbejde. På den måde bliver næstekærlighed en del af det almindelige liv, når vi opfører os normalt.

– Næstekærlighed er for mig noget, der skal komme indefra. Og firkantet sagt handler det om at forbedre andre menneskers vilkår og at vise andre interesse. Jeg er ikke noget specielt religiøst menneske, men en meget stor beundrer af den kristne etik. For mig er næstekærlighed ikke kun noget, man skal give til folk, der har det rigtig skidt, nødlidende i Den Tredje Verden og så videre. Masser af rige mennesker har også brug for det. Så for mig går næstekærlighed 360 grader rundt, siger Jens Gaardbo.

Engodsag.dk's stifter Mads Ellegaard blev sammen med sin makker Jonathan Løw for nylig fuldtidsansat efter at have arbejdet ulønnet for sagen i tre et halvt år.

– Jeg har det skønt med arbejdet. Der er en helt anden tilfredsstillelse ved det i forhold til de tidligere job og firmaer, jeg har haft. At der er en ekstra mening gør noget i forhold til arbejdsglæden. Min mor overlevede blodproppen i hjernen, men med efterfølgende mén i form af hjerneskade. Hun er glad for, at jeg gør det her med Engodsag.dk. Så har det båret noget godt med sig, siger Mads Ellegaard.

remar@kristeligt-dagblad.dk