Firmaer skal teste ny medicin på børn

Ved udvikling af lægemidler til børn, skal børn være forsøgspersoner. Det er forældrene, der bestemmer, om deres børn kan deltage. Det er ikke uden problemer, påpeger eksperter

Børn skal nu være forsøgspersoner, for at medicin til børn skal kunne sælges på landets apoteker. Men det rejser en række etiske dilemmaer, fordi det er forældrene, der beslutter, om deres børn skal lægge krop til forsøgene.

Det mener medlemmer af både Det Etiske Råd og Den Centrale Videnskabsetiske Komité.

Tidligere har man testet medicinen på voksne menneskekroppe og derefter sjusset sig frem til rette dosis ud fra børnenes kropsvægt.

I 2005 og i 2006 blev der kun anmeldt 21 forsøg, hvor børn var med ud af omkring 600 forsøg i alt. Men en EU-lov, der blev vedtaget for et halvt år siden, forpligter med virkning fra i torsdags medicinalfirmaer til at udføre forsøg med børn.

Jon Andersen, cand.jur. og medlem af Det Etiske Råd, mener, det er etisk problematisk, at forældre tager beslutningen.

Nogle forsøg er ufarlige. Men ved de farlige forsøg er det er vigtigt, at forældre ikke spiller hasard med børns liv. Hvis man overtaler, presser eller måske ligefrem betaler forældrene, er der en risiko for, at børnene bliver ofre. En anden risiko er, at forældrene ikke nødvendigvis har de saglige eller nødvendige forudsætninger for at træffe den beslutning. Men det er altid nemmere at træffe en beslutning om andre og melde andre til et forsøg, siger Jon Andersen.

Han peger på, at et pres på forældrene kan udløse voldsomme dilemmaer.

Men der kan være et pres på dem. Måske får de at vide, at hvis ikke de gør det, kan de medvirke til, at man stopper vigtig medicinsk udvikling forskning, som kan komme deres børn til gode, siger han.

Mette Rasmussen, professor, ph.d. ved Danmarks Farmaceutiske Universitet og medlem af Den Centrale Videnskabsetiske Komité, fremhæver også det problematiske i, at forældrene nu skal tage stilling og samtykke på deres børns vegne. Samtidig peger hun på nødvendigheden af at lave forsøg med børn.

Børn er ikke små voksne, og derfor skal der laves forsøg med børn. Men hvis vi kan skåne børnene fra at være med i forsøg, skal vi det. Det må ske alle steder, hvor det er muligt at få samme viden ved at bruge voksne forsøgspersoner. Det skal være etisk forsvarligt, for børn er ikke selv i stand til at bestemme, om de vil være med, siger Mette Rasmussen.

Hun understreger, at raske børn aldrig vil komme til at være med i den type forsøg, hvor medicin testes på mennesker for første gang.

Som forsøgene er i dag, bliver ny medicin først testet på en lille gruppe voksne, raske forsøgspersoner og derefter på den gruppe patienter, som medicinen er henvendt til.

Og man vil aldrig give medicin til børn, som voksne ikke har afprøvet eller fået før. Med mindre det er et lægemiddel, der kun er henvendt til børn. Det kunne være ved en fødselsskade, hvor barnet fødes med hul i hjertet. Der vil man måske forsøge sig med et lægemiddel, der skal lukke hullet, men som naturligvis ikke har været afprøvet på en voksen, siger Mette Rasmussen.

Unna Scherer er cand.jur. fra de fire Videnskabsetiske Komitéer for Region Hovedstaden, der godkender forsøg. Hun fremhæver også, at man som udgangspunkt stadig helst vil lave forsøgene på voksne.

Men nu må vi se, om der kommer flere forsøg med danske børn. Det er en EU-forordning, og derfor kan det være, at lægemiddelfirmaerne vælger at lave forsøg i andre lande, hvor de har gode samarbejdspartner, siger hun.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Danmark side 2