Etisk udfordring på Facebook

Det Etiske Råd har lavet et tiltag på internetmødestedet Facebook kaldet "Den etiske udfordrig", hvor brugerne konfronteres med forskellige etiske spørgsmål

Er du holdningsløs, eller har du en mening om tilværelsens etiske dilemmaer, lyder det i Den etiske udfordring, som Det Etiske Råds tiltag på internetmødestedet Facebook bliver kaldt.

Klikker man videre, bliver man blandt andet spurgt, hvad man mener om en sygdomssensor, der kan måle, om man har forøget risiko for at udvikle kræft.

Eller hvad man mener om at være forpligtet til at tage stilling til, om man vil være organdonor eller ej.

I lighed med andre test på Facebook, kan man efter at have klaret den etiske udfordring se, i hvor høj grad man ligner sine venner på det etiske område.

5210 brugere besøger udfordringen hver måned ifølge Facebook.