Er kapitalisme og idealisme hinandens modsætninger, når det gælder tøjproduktion?

MED AFSTEMNING: Fremover vil det være nødvendigt for alle tøjproducenter at tænke bæredygtighed ind i forretningsstrategien, mener direktør for børnetøjsfirmaet Katvig

Hun er hverken tilhænger af dommedagstrusler eller af et forbrugsstop. Truslerne gør snarere folk handlingslammede end motiverede, og et liv helt uden forbrug er utopi i længden i hvert fald.

Det mener 41-årige Vigga Svensson, tidligere radio- og tv-vært hos DR og TV 2 og nu på 10. år direktør for det danske børnetøjsmærke Katvig, som hun i sin tid etablerede sammen med makkeren Katrine Collette.

Det farverige og mønstrede børnetøj bliver i dag solgt i 20 lande og er i øjeblikket nomineret til Nordisk Råds natur- og miljøpris 2013, der gives til en virksomhed, der bidrager til at reducere menneskets negative fodspor i naturen. I det hele tage bliver Katvig ofte fremhævet som en frontløber inden for bæredygtig tekstilproduktion.

Men det siger nok lige så meget om vores konkurrenter, som det siger om os. Mange af de store virksomheder rykker først, når de mærker en direkte trussel fra forbrugerne, konstaterer Vigga Svensson med et skævt smil.

LÆS OGSÅ: Virksomheder vil have brugt tøj retur

Generelt er hun nemlig ikke imponeret over etikken i tekstilbranchen:

Det er en ubegribelig gammeldags måde, de fleste virksomheder producerer tøj på i dag. Og nogle gange kan jeg ikke lade være med at sige, hvor dum har man lige lov at være. Hele industrien er bygget på at masseproducere så meget tøj så billigt som muligt uden skelen til, om det foregår under kummerlige forhold. Men fordi stort set al produktion er flyttet langt væk fra Danmark, lykkes det de fleste at lade være med at forholde sig til det. Det var noget andet for 30 år siden, da produktionen stadig var i landet, og det rent faktisk kunne være din egen moster, der havde syet din frakke. Følelsesmæssigt har vi meget svært ved at forholde os til noget, der foregår på den anden side af kloden.

Vigga Svensson har inviteret indenfor i sit lille stråtækte fiskerhus i Taarbæk nord for København, hvor hun bor sammen med sin mand, Peter, datteren Alia på 14 år og sønnen Sigge på 10. Netop Sigges ankomst til verden var årsagen til, at Katvig blev en realitet. Dengang handlede det ikke om bæredygtighed, men om, at der manglede noget mere spændende børnetøj på markedet, som på det tidspunkt var præget af Disneyprint og lyserødt og lyseblåt. Men det var lige indtil, at Katvig for alvor fik indsigt i tekstilbranchen.

Det tøj, der fandtes, var konventionelt og kedeligt. I begyndelsen var vi ikke klar over, at man kunne forholde sig etisk til produktion af børnetøj. Vi koblede det ganske enkelt ikke med bæredygtighed og etik. Men så lærte vi branchen at kende og fandt ud af, at det er en branche, hvor stort set alle er tabere, og hvor der ikke er nogen etik omkring produktionen. Både lokalmiljøet, arbejderen på fabrikken og forbrugeren taber i sidste ende på grund af den måde, tøjet bliver produceret på. Blandt andet fordi det meste er smækfyldt med skadelige stoffer.

Derfor blev det også en målsætning for Katvig at tjene penge på en etisk forsvarlig måde. Og selvom det var dyrt, ansatte virksomheden en ekspert i bæredygtig tekstilproduktion.

Vi måtte erkende, at det er en sindssyg stor opgave at være pioner. Du befinder dig et sted, hvor ingen har været, og hvor der ikke findes nogen skilte. Det er dyrt og frustrerende, blandt andet fordi du skal bruge langt flere ressourcer på kontrol, og så findes der ikke særlig mange bæredygtige leverandører af tekstiler. Samtidig har du en stor markedsføringsopgave i at fortælle forbrugerne, hvorfor dine produkter pludselig er blevet dyrere at producere.

I begyndelsen havde Vigga Svensson derfor ofte en følelse af, at hun og Katvig gjorde tingene meget vanskeligere for sig selv.

Men så skete der efterhånden en transformation, fordi vi kunne se, at det begyndte at give mening på et helt andet plan. Der er en stor stolthed og motivation forbundet med at få det til at lykkes, sige direktøren.

Da hun for 10 år siden begyndte at lave børnetøj, havde hun ingen forudsætninger for at kaste sig ud i det. På samme måde anede hun ikke, hvad det ville kræve at omlægge til en så bæredygtig produktion som muligt. Men hun har aldrig været i tvivl om, at det var den rigtige vej at gå. Vigga Svensson definerer det selv som en umiddelbar indignation.

Jeg har aldrig været elevrådsformand eller noget i den stil. Men jeg er helt klart nem at indignere. Og jeg har altid været grebet af, hvordan man kan få folk til at vælge det rigtige. Den indignation er min drivkraft. Jeg vil gerne vise, at det kan lade sig gøre at opføre sig ordentligt. Og jeg synes egentlig, det er lidt utroligt, at der er behov for, at man beviser det.

Er du ikke selv med til at fastholde forbrugerne i et unødigt behov, når du fire gange om året lancerer en ny børnetøjskollektion til markedet?

For mange er det let at skyde bæredygtighed ned som idealisme. Det er derfor, det er vigtigt at koble det med kapitalisme. At se det som en forretningsmodel, man kan tjene penge på. Jeg mener, det er naivt at tro, at man kan stoppe forbruget. Men jeg tror på, at vi må tjene vores penge på anderledes måder i fremtiden. Jeg mener, at det her er en moderne måde at drive forretning på. Jeg tror ikke, der går mange år, før man vil sige, at det er håbløst umoderne at drive forretning på tabere. Jeg tror på, at det game, hvor det udelukkende handler om profit, snart har spillet fallit. Jeg tror på, at de, der tager et ansvar, bliver belønnet, mens de, der er for langsomme, bliver straffet.

I løbet af sin overgang til en mere bæredygtig produktion har hun måttet sætte sig ind i de forskellige tekstilers egenskaber. For eksempel har hun erfaret, at bomuld ikke er en specielt god fiber, fordi den skal vaskes ofte og er længe om at tørre. Og fordi den bliver produceret langt væk.

Men lige nu bruger vi økologisk bomuld, fordi der ikke er et bedre alternativ. Bæredygtig tekstilproduktion er ekstremt kompliceret, og det, du tror er det rigtige valg, kan vise sig ikke at være det. Derfor er det også en konstant proces, hvor du aldrig rigtig kommer i mål.

Et problem i tekstilbranchen er de store affaldsmængder, som det kasserede tøj genererer. Selvom jeres tøj er økologisk, ender det vel stadig som affald i sidste ende?

Der er ingen tvivl om, at den lukkede cirkel er det mest optimale, når det kommer til bæredygtighed, og det er ikke meningen, at vores tøj skal ende sammen med husholdningsaffaldet. Derfor arbejder vi også på at opfinde en ordentlig exit til tøjet, når det er slidt op. Noget kan måske trevles op og genbruges til nye tekstiler, mens andet kan fødes på ny som isolering eller papir. Vi har faktisk allerede tøj i vores sortiment, der er lavet af gammelt tøj.

Katvig handler ikke kun om at sælge en masse kulørte sparkedragter og hagesmække. Ansvaret rækker længere end det, mener Vigga Svensson, der bruger en del af sin tid på at undervise på det, der hedder Katvigs Bæredygtighedsskole. Cirka en gang om måneden inviterer hovedkvarteret eller nogle af de butikker, der sælger Katvig, kunderne på skolebænken.

Mange forbrugere har en følelse af, at en T-shirts liv starter i det øjeblik, de køber den i butikken, og ikke, som tilfældet er, lang tid før på bomuldsmarken. Det er livet før butikken, jeg prøver at sætte folk ind i. Jeg forsøger simpelthen at få dem til at koble bæredygtighed og tøj.

Hvordan kan man som forbruger være sikker på, at det har en effekt at købe bæredygtigt?

Som forbruger er det meget svært at vide, hvilke processer ens tøj har været igennem, inden det når frem til butikken. Derfor handler det netop om, at folk ikke må resignere, fordi de får følelsen af, at verden alligevel går under i morgen. Derfor er det vigtigt at kommunikere løsningsorienteret. Forbrugerne skal forstå, at de rent faktisk kan ændre noget ved at stille spørgsmål til måden, tøjet er produceret på.

Leasing af tøj og byttemarkeder er en anden bæredygtig vej frem, mener direktøren. Fra 2014 vil det være muligt at lease børnetøj hos Katvig. Mod at betale et månedligt abonnement er kunderne sikre på kun at have tøj i den rigtige størrelse liggende på hylderne. Når børnene er vokset fra det, er det muligt at returnere det brugte tøj og lease en ny sending tøj i den rigtige størrelse. Det leasede tøj bliver vasket og ordnet efter brug, og det uden pletter og slitage bliver sendt videre i leasing-systemet.

Det er et stort problem i vores del af verden, at vi slet ikke bruger tøjet nok. En undersøgelse fra England viser, at vi i gennemsnit bruger tøjet seks gange, inden det bliver smidt ud. Det skaber ekstremt meget affald, og man udnytter slet ikke de ressourcer, der er blevet brugt på at producere tøjet. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis en bodysuit fra Katvig kun bliver brugt 10 gange, når den egentlig kan bruges 200. Som forbruger er det billigere at lease børnetøjet og levere det tilbage, når det er blevet for småt og så få noget andet igen i den rigtige størrelse. Og for os som virksomhed er det selvfølgelig også en fordel, at vi i princippet kan sælge den samme dragt syv gange i stedet for en, siger Vigga Svensson.

Mange mennesker giver udtryk for, at de gerne vil redde verden. Hvorfor optager det dig så meget?

Jeg mener, at det er blevet min opgave at sætte en agenda og gøre en forskel. Jeg vil gerne være en god rollemodel. Jeg tror, det er naturligt, når du får børn, at du begynder at forholde dig anderledes til fremtiden. Udødeligheden forsvinder, og du føler en anden ansvarlighed for verden. Og du føler dig mere sårbar over for klimaproblemerne, for eksempel, siger hun.

Men hun tror ikke på, at dommedagsretorik virker på forbrugerne.

Ligesom du ikke kan true dine børn til at opføre sig ordentligt, mener jeg heller ikke, at man kan true forbrugerne til det. De skal vælge den bæredygtige løsning, fordi de synes, det er det sjoveste, fedeste og mest fornuftige økonomisk og ikke af politiske eller religiøse årsager. Der vil altid være en skeptisk onkel til familiemiddagen, som ikke kan forstå det med økologi og bæredygtighed.

Vigga Svensson