Det Etiske Råd advarer mod hjernedoping
Medlemmer af Det Etiske Råd er bekymrede over en stigende brug og accept af medicin, der fremmer præstationer. De anbefaler lovgivning på området
Vi tager i stigende grad medicin for at forbedre vores præstationer. For eksempel bliver medicin mod hjertesygdomme, søvnproblemer eller adfærdsforstyrrelser også brugt af raske mennesker for at dulme eksamensnervøsitet, skærpe koncentrationsevnen eller forbedre hukommelsen. Og den udvikling er bekymrende, mener Det Etiske Råd, der i dag offentliggør en redegørelse om medicinsk optimering.
Klavs Birkholm er radiojournalist og formand for arbejdsgruppen bag redegørelsen. Han er et af de ni medlemmer i rådet, der ønsker øget regulering:
"Jeg er bekymret, fordi det indvarsler en usund konkurrence om at være mere og mere perfekt i sin mentale balance og sine intellektuelle præstationer samt en stigende intolerance over for dem, der ikke kan følge med, koncentrere sig eller er kede af det."
Der findes ikke nogen kortlægning af omfanget herhjemme, men brugen er veldokumenteret i blandt andet USA. Og ny dansk forskning viser, at hver anden dansker synes, at det er i orden at fremme præstationer på arbejde og til eksamen ved hjælp af medicin.
Claus Møldrup, professor i samfundsfarmaci ved Københavns Universitet, der i årevis har fulgt danskernes stadig mere positive holdning til præstationsfremmende midler, siger:
"Der er ingen tvivl om, at når vi har så stor en accept af det, er der en enorm kundegruppe. Og når der er kunder, er der også nogen, som vil lave produkterne. Så det er noget, vi vil se mere af," siger Claus Møldrup, der ikke selv har en sort-hvid holdning:
"Det afhænger af det enkelte præparat i den enkelte situation, hvordan man tolker brugen af det. For eksempel er der jo ikke den store forskel på, om du vælger at gå til plastikkirurgen, fordi du vil se bedre ud, eller om du vælger at tage et lægemiddel, der får dig til at se hurtigere ud. Der er i begge tilfælde tale om højteknologisk videnskab, der bliver brugt på en anden måde, end vi regnede med. Men med plastikkirurgi har vi den holdning, at du selv må bestemme, hvad du vil udsætte din krop for."
Den ene halvdel af Det Etiske Råd anser udviklingen for at være betænkelig, men finder ikke grund til at skride ind over for problemet fra politisk side, mens den anden halvdel ønsker sig en lovgivning i stil med dopingloven.
Andreas Kimergård fra Institut for Idræt på Aarhus Universitet forsker i dopinglovens virkninger. Han mener, der er behov for mere viden om omfanget af medicinsk optimering, før man lovgiver:
"Dopingloven virker i kraft af afskrækkelse, og den effekt er større, hvis man straffer efterfølgende. Men man bør overveje, om man virkelig vil kriminalisere eksempelvis studerende, der er nervøse for eksamen, forskere på universiteterne, forretningsfolk, der tager medicin, fordi de rejser meget, eller læger, der måske bruger det til at holde koncentrationen gennem en lang operation. I stedet bør man overveje, om den nuværende regulering af receptpligtig medicin og information om mulige følger af medicinsk optimering ikke bør spille en større rolle i at forhindre udbredelsen."