Det Etiske Råd ønsker love om fosterundersøgelser
Et flertal i Det Etiske Råd vil have politikerne til at regulere, hvor meget gravide må få at vide om deres foster. Overlæger advarer
Folketingets politikere skal være med til at sætte grænser for undersøgelsen af fostre, så vi ikke ender med arve-hygiejne. Det er hovedpointen i en længe ventet redegørelse fra Det Etiske Råd om fremtidens fosterdiagnostik.
Redegørelsen bliver offentliggjort i dag, og i en kronik i Kristeligt Dagblad løfter medlem af rådet Klavs Birkholm sløret for konklusionerne.
"Er denne regulering en politisk opgave for Folketinget og regeringen? Ja, mener rådets flertal, endda en meget vigtig opgave. Hvilke individer vi fremover vælger at frasortere, og hvordan vi vælger at håndtere det uperfekte og det ufuldkomne, vil have den allerstørste betydning for fremtidens menneskesyn og samfundets bærende værdier", skriver Klavs Birkholm i dagens kronik.
Inden for få år vil man sandsynligvis kunne tilbyde danske kvinder en meget omfattende viden om deres kommende barns sygdomme og handicap på et meget tidligt tidspunkt i graviditeten.
På den baggrund anbefaler et flertal i rådet, at kvinderne kun skal have adgang til undersøgelser, hvis lægerne skønner, at der er særlige grunde – for eksempel arvelige sygdomme i familien. Flertallet anbefaler desuden lovgivning på området frem for at overlade beslutningerne alene til kvinderne.
Ann Tabor, professor og overlæge ved Rigshospitalet er ikke begejstret for anbefalingen fra Det Etiske Råd:
– Politisk styring taler mig rigtig meget imod. Jeg synes, det skal være noget, patienten og lægen finder ud af sammen. Det er ikke noget samfundet skal lave lister over. Man kan håbe, at der ikke er nogen i Folketinget, der tager det op. Formålet med de retningslinjer, vi har i dag, er at sikre kvindernes selvbestemmelse. Vi bringer dem ud i nogle svære valg, men de har et frit valg i dag, og det synes jeg, vi skal værne om, siger Ann Tabor og peger på, at de danske kvinder har taget valgmuligheden til sig: 92 procent af de danske kvinder valgte i 2007 at sige ja tak til at lade deres foster undersøge ved hjælp af blodprøver og scanninger.
Afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Peter Saugmann-Jensen var en af arkitekterne bag det tilbud om fosterdiagnostik, som alle gravide har fået siden 2004. Et af hovedargumenterne bag tilbuddet er kvindens ret selv at bestemme, hvad hun ønsker at få at vide om fostret. En politisk begrænsning vil være et brud på denne selvbestemmelse mener han:
– Der vil altid kunne findes grunde til at begrænse selvbestemmelse, men selvbestemmelse vægtes højt i sundhedsvæsenet. Og hvis man vil stille kvindelige patienter anderledes i denne forbindelse, kan det kun gøres af lovgivningens vej.
Og politikerne er klar over, at de formodentlig skal tage stilling til spørgsmålet, siger sundhedsordfører for Venstre, Birgitte Josefsen. Hun er personligt bekymret for udviklingen i fosterdiagnostik:
– På en klinik i København kan man få en ultralydsscanning inden graviditetens 12. uge og få at vide, om man venter en dreng eller en pige, så man kan få lavet en abort, hvis man mener, at barnet har det forkerte køn. Det er meget usmageligt. Teknologien går så vidt efterhånden, at man kniber sig selv i armen. Jeg tror ikke på, at vi kan bremse den teknologiske udvikling, men vi bliver nødt til at sætte nogle rammer for, hvor langt vi vil gå. Jeg vil meget gerne sikre, at vi ikke når til et punkt, hvor der spekuleres i "racehygiejne". Og så skal der jo lovgivning til, siger Birgitte Josefsen, der understreger, at hun taler på egne vegne, da folketingsgruppens medlemmer er fritstillet politisk, når det gælder etiske spørgsmål.