Biobrændsel er vores eneste mulighed

Vi skal sende u-landene en fiskestang, ikke fisk, siger Mariann Fischer Boel. -- Foto: Christophe Caraba.

Interview Landbrugskommissær i EU Mariann Fischer Boel (V) mener, at sammenhængen mellem biobrændsel og sult er overdreven. Desuden findes der lige nu ikke bedre løsninger, hvis målene om CO2-nedskæring skal nås, siger hun

EU's satsning på biobrændstof er kaldt forbryderisk og bliver beskyldt for at tage maden ud af munden på verdens fattigste. Men sådan hænger virkeligheden ikke sammen, mener tidligere fødevareminister og nuværende landbrugskommissær Mariann Fischer Boel (V).

- Når vi i EU holder fast i, at 10 procent af alt brændstof til transport skal bestå af biobrændsel i 2020, er det, fordi transportsektoren udleder klart mest CO2, og tallet er stigende. Den eneste løsning lige nu har vist sig at være biobrændstoffer som ætanol og biodiesel samt el fra vindenergi. Derfor satser vi på disse muligheder, for sammenhængen med forholdene for verdens fattigste er vildt overdreven.

- Når priserne på eksempelvis korn steg så voldsomt i 2007 og 2008, skyldtes det tre faktorer: En dårlig høst i blandt andet Australien. At opsvinget har fået asiaterne til at spise mere kød frem for ris, hvilket kræver mere korn til at opfede dyrene. Og for det tredje spekulerede mange investorer i fødevarer og tvang priserne op.

I Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og OECD har analyser vist, at helt op til 75 procent af prisstigningerne skyldtes produktionen af biobrændsel. Er de alle sammen helt galt på den?

- Hvorfor er priserne på korn og majs så raslet ned, samtidig med at produktionen af bioætanol er stigende? Det mangler jeg simpelthen et svar på.

Der går 240 kilo majs - nok til at brødføde en sultende et helt år - på en tank biobrændsel. Uanset hvad, så er det vel mange sultende, man kunne hjælpe, hvis man fandt noget andet brændstof end mad?

- Man skal lige huske på, at vi havde sultende mennesker i verden, inden vi begyndte at tale om biobrændstoffer. Men jeg vedkender gerne, at der er en sammenhæng mellem biobrændstof og forholdene for landbruget i u-landene, men den er slet ikke så afgørende, som OECD og Verdensbanken og andre gør den til.
Hvad gør dig så sikker på, at det er dig, der har ret?

- Ingen kan jo forklare mig, hvordan det ellers kan være, at fødevarepriserne er faldet igen. Selv ikke fra nødhjælpsorganisationerne har jeg fået gode eksempler på, at biobrændstoffer tager maden ud af munden på u-landene. Hvis jeg kunne se, at det var sådan, ville jeg da genoverveje løsningsmodellen. Biobrændsel er simpelthen ikke skurken.

Er der under alle omstændigheder ikke noget paradoksalt i, at du som landbrugskommissær støtter at bruge landbruget til at producere energi?

- Landbrugets opgave er selvfølgelig at være fødevareproducent, ikke energiproducent. Nu har man så opdaget, at man kan bruge mange af spildprodukterne - altså halm, træflis, gylle og slagteriaffald - til at producere energi og dermed også vækst. Husk på, at det ikke er EU's opgave at sende fødevarer til u-landene. Vi skal sende dem en fiskestang, ikke fisk.

Et flertal af bioforskerne er kritiske over for, om biobrændsel overhovedet er CO2-venligt, når man tager hele processen inklusive transport med. Er det ikke på tide at søge andre løsninger?

- Metoderne er jo dikteret af de mål om reduktion, der er sat op. Skal vi nå målene, er der kun biobrændstof, hvis vi ikke vil gøre os afhængige af import af energi.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk