Børn med Downs syndrom fravælges
MED AFSTEMNING Færre og færre danske børn med Downs syndrom kommer til verden, viser nye tal. På det punkt adskiller Danmark sig fra sine europæiske naboer
Antallet af børn, der i Danmark bliver født med Downs syndrom, daler fortsat. Sidste år kom 21 børn med den særlige kromosomfejl til verden mod henholdsvis 29 i 2008 og 26 i 2009, viser nye tal fra Cytogenetisk Centralregister på Aarhus Sygehus.
"Langt de fleste, der kommer til screening, vælger at få en abort, hvis der findes Downs syndrom. De 21 fødsler sidste år skyldes formentlig, at moderen valgte ikke at komme til screeningen, eller at kromosomfejlen ikke blev fundet," forklarer den ansvarlige overlæge for Downs-screening på Føtalmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet, Karin Sundberg.
LÆS OGSÅ: Fostret personificeres gennem vores moderne teknologi
Tendensen bliver fulgt med stor bekymring hos Landsforeningen Downs Syndrom.
"Det er katastrofalt, fordi de aborterede børn er børn, der er undfanget i kærlighed og positiv forventning, men som er blevet vejet og fundet for lette. Det kan ikke undgå at have afsmittende effekt på dem, der i dag lever med Downs syndrom," siger foreningens næstformand Grete Fält-Hansen.
Alene det første år, screeningstilbuddet trådte i kraft, blev antallet af børn med Downs syndrom reduceret fra 61 til 33. For i Danmark er der stor tilslutning til screeningerne og konsekvenser af deres resultater. Og på det punkt adskiller vi os fra andre europæiske lande.
Omkring 99 procent af dem, der får at vide, de venter et barn med Downs syndrom, vælger nemlig en abort herhjemme. I Norge gælder det kun i 88 procent af tilfældene og i Storbritannien i 92 procent af tilfældene. Og hverken i Sverige, Norge eller Holland får kvinderne tilbudt en screening automatisk.
En af årsagerne til den høje abortrate herhjemme er, at undersøgelsen for Downs syndrom er sat så nøje i system, mener læge og medlem af Det Etiske Råd Lotte Hvas. Desuden er man i Danmark mere optaget af kvinders frie valg, selvom valget måske ikke er så frit endda.
"Screening er noget, samfundet gerne ville bruge penge på. Det er et tilbud, kvinder føler, de bør tage imod. Og det er svært for kvinderne at sige fra, også hvis de får tilbudt en abort, hvis de venter et barn med Downs syndrom," siger Lotte Hvas, der har forståelse for, at kvinder vælger abort, men ser det paradoksale i, at man screener for Downs syndrom, fordi det er muligt. Og ikke nødvendigvis fordi det er det værste.
Formanden for Landsforeningen for udviklingshæmmede og pårørende (LEV), Sytter Kristensen, ser tendensen i Danmark som et udtryk for en stræben efter det perfekte.
"Vi tåler ikke modgang. Så det at skulle leve med et barn, der ikke lever op til idealbilledet, gør helt sikkert en forskel. Men vi har også i mange år haft ret til fri abort og dermed også retten til at fortryde. Det har så den negative effekt, at vi glemmer at se på de positive træk hos for eksempel et menneske med Downs syndrom," siger hun.
Tilbage på Føtalmedicinsk Afdeling mener Karin Sundberg dog, at man skal respektere det valg, kvinderne træffer.
"Virkeligheden er, at gravide gerne vil have screeningstilbuddet. Det må man respektere. Og så er det vigtigt, at man respekterer de kvinder, der vælger en abort på grund af Downs syndrom. For det er et meget tungt valg, de træffer. Og det er meget trist, at de skal have skyldfølelse over den beslutning. Der skal være plads til de børn, der bliver født med Downs syndrom, men også de kvinder, der skal leve videre efter at have valgt en abort," siger hun.