Andres død kan blive en god investering
Snart kan man investere i andres livsforsikringer og håbe på, at de dør tidligt. Danskerne vil formentlig ikke holde sig tilbage, men bankerne kvier sig
Invester i din nabos død. Den mulighed er formentlig på vej til Danmark efter flere års succes i udlandet, og hvorfor egentlig ikke?
Det ligner umiddelbart en god forretning for alle parter:
Du investerer nogle penge i en investeringsfond. Fonden opkøber levende menneskers livsforsikringer, betaler forsikringens præmie og hæver gevinsten, hvis forsikringshaveren dør inden 65-årsalderen, hvor forsikringen typisk udløber. Lever personerne længere, hæver de selv pengene, og investorerne har tabt.
I Tyskland har investorer allerede lagt fem milliarder kroner i den forretning, og Deutsche Bank, der står bag investeringsfonde i både Tyskland og USA, træder også snart ind på det danske marked.
Danske Bank har de seneste to år haft flere møder med tyskerne, og forretningsmodellen er på sin vis også lige til at gå til, siger cheføkonom Jens Christian Nielsen fra Danica Pension, der er pensionsselskab for Danske Bank:
"Vi sælger jo i forvejen forsikringsordninger og har aktuarer, der regner på, hvor længe folk lever. Så vi har ekspertisen til at udvikle en forretning. Men det har ingen interesse her og nu. Og der sker under alle omstændigheder ingenting, før vi har haft en betydelig debat om de etiske problemstillinger i det her."
Hvad problemstillingerne nærmere består i, vil han ikke ind på, fordi man slet ikke har haft debatten endnu. Men på den københavnske handelshøjskole CBS giver lektor Steen Vallentin, der blandt andet har specialiseret sig i etiske investeringer, gerne et bud på, hvad der holder danske banker tilbage.
"Der er jo lidt ådselsgrib over det. Og bankerne er nødt til at forholde sig til, om den slags forretning kan påvirke deres generelle image. Alle investeringer kan i sidste ende risikere at påvirke nogle menneskers liv negativt, eksempelvis hvis der er tale om produkter, der er produceret af børn eller til en meget lav løn. Men at spekulere i andres død er altså at stramme skruen," siger han.
Spørgsmålet er, om den almindelige dansker er med på stramningen. Der er i hvert fald ingen kulturelle barrierer, der holder os tilbage, mener professor Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet, som blandt andet forsker i vores forhold til døden. For selvom vi i Danmark generelt er ret forskrækkede over alt, der har med døden at gøre, herunder eksempelvis testamenter og livsforsikringer, så viser erfaringerne igen og igen, at penge overtrumfer de kulturelle barrierer.
"Hvor mange gange har vi ikke fortalt os selv, at spektakulære amerikanske fænomener aldrig ville gå i Danmark. Og så kommer de alligevel dryssende, hvis nogen kan tjene penge på det. Ikke mindst i disse år, hvor økonomien er presset, vil opfindsomheden omkring ?lette penge? ingen ende tage. Og når aktuarer og mange andre kloge hoveder har siddet og regnet på det og fundet, at der er penge at tjene, så lyder det jo som en - for at være lidt morbid - dødsikker forretning," siger han.
Rent etisk skulle der da heller ikke være noget at komme efter, mener Jesper Ryberg, professor i etik på Roskilde Universitet. Vi har jo i forvejen en arvelov, hvor nogen har interesse i, at deres ægtefælle eller forældre dør tidligt. Men vi afskaffer ikke loven af den grund, påpeger han:
"Det bliver først etisk problematisk, hvis bankerne og andre begynder at forsvare deres investering ved eksempelvis at forhale sundhedsreformer eller på anden måde påvirke, at folk lever kortere. Det skal man selvfølgelig undgå."
I Frankrig er det i dag muligt at sælge sit hus på den betingelse, at køber lader sælger blive boende og samtidig betaler alle boligudgifter, indtil sælgeren dør. Der er dog - så vidt vides - endnu ikke rapporteret nogen dødsfald, der kan relatere sig direkte til denne købeform.