Alle ved bedst om sundhed
Eksperter i sundhed oplever hård konkurreret fra selvhjælpsbøger
Når juleanden og flæskestegen har gjort det vanskeligt at passe bukserne, kan det være fristende at traske hen til boghandleren, hvor meterlange hylder med selvhjælpsbøger lokker med hurtige smutveje til en slank krop og et bedre liv.
Men lad være at tro på de gyldne løfter, lyder det fra flere sundhedseksperter, der især undrer sig over, hvordan stadig flere danskere skrotter de officielle kost- og sundhedsråd til fordel for almindelige menneskers mere eller mindre hjemmestrikkede mirakelkure.
Den undren møder man blandt andet hos Per Brændgaard Mikkelsen, cand.scient. i human ernæring og forfatter til flere af Sundhedsstyrelsens officielle kostvejledninger.
– Selvhjælpsbøgerne er oftest virkningsløse, i værste fald skadelige. Men vi ser en problematisk udjævning, hvor man ligestiller en enkelt persons erfaringer med videnskabelig viden, baseret på årtiers forskning. En forklaring kan være, at der i stigende grad bliver fokuseret på sundhed som et projekt, og derfor tror mange, at de kan sammensætte deres egne kure og behandling, siger Per Brændgaard Mikkelsen, som dog godt forstår fristelsen til at hoppe på de nemme løsninger.
– Selvhjælpsbøgerne lover langt mere, end der er fagligt belæg for. Som ekspert kan jeg måske love, at du om 20 år vil have mindsket din risiko for bestemte sygdomme med nogle procent, hvis du spiser og motionerer helt rigtigt. Det sælger bare ikke lige så godt som budskabet om, at du på 10 uger kan blive 10 år yngre, siger Per Brændgaard Mikkelsen med henvisning til selvhjælpsbogen "10 år yngre på 10 uger", der er baseret på sygeplejersken Thorbjörg Hafsteinsdottirs hjemmeudviklede kostplan og har solgt mere end 50.000 eksemplarer.
Samme succes kendetegner den meget omtalte Kernesund-bølge, hvor journalistægteparret Ninka-Bernadette og Morten Mauritson har solgt mere end 130.000 bøger med deres advarsler mod blandt andet gluten og mælk.
Professor Bente Klarlund Pedersen, direktør ved Danmarks Grundforskningscenter for Inflammation og Metabolisme samt medlem af regeringens Forebyggelseskommission, ser mest af alt tendensen som udtryk for selvoptagethed.
– Disse bøger bliver ikke læst af den enlige mor, men bruges af de ressourcestærke til at signalere overskud og kontrol. Bøgerne indeholder en masse vrøvl, og det virker mest af alt som navlepilleri, siger Bente Klarlund Pedersen.
Morten Mauritson, den ene halvdel af ægteparret bag Kernesund-bølgen, ser dog ikke sig selv som en modpol til eksperterne.
– Vi deler ud af de erfaringer, som har virket for os, og så siger vi egentlig bare, at de måske også kan virke for andre, siger Morten Mauritson og efterlyser en større åbenhed hos den etablerede ekspertise.
– Der er ikke kun en vej til bedre sundhed og trivsel. Eksperterne repræsenterer en vej, vi står for en anden. Men vi kan helt sikkert lære af hinanden, og når så mange danskere faktisk vælger at bruge disse bøger, er det formentlig udtryk for, at de rummer noget af værdi, siger Morten Mauritson.