Skal man betale løsepenge til gidseltagere?

Jeppe Nybroe fotograferet af sine kidnappere. Se flere billeder ved at klikke på pilen i billedet. Foto: People's Press

Regeringer verden over står stadigt hyppigere i et vanskeligt dilemma, når deres statsborgere tages som gidsler af terrorister. Spørgmålet er, om man skal slække på statssikkerhed og principper og forhandle - eller om man skal lade være og risikere gidslernes liv

”Du skal ringe til den danske regering!”.

Sådan lød ordren til journalist Jeppe Nybroe i februar sidste år, da han blev kidnappet i en libanesisk landsby på grænsen til Syrien. Gidseltagerne, der viste sig at være fra Islamisk Stat, havde udstedt en såkaldt fatwa over den danske journalist. Kendelsen lød på, at han skulle købes fri for 20 millioner dollars - ellers ville han blive slagtet.

”Jeg forsøger at forklare og argumentere, og især forsøger jeg at overbevise dem om, at Danmark ikke vil betale for at få frigivet gidsler, kendte eller ukendte. Men det vil være rimeligt at konkludere, at de ikke umiddelbart er mænd, der køber sund fornuft. Og desuden har andre europæiske lande betalt,” skriver Jeppe Nybroe i sin bog ”Kidnappet”, der udkom i tirsdags.

I fire uger sad Jeppe Nybroe indespærret uden dagslys, hvor dødstrusler og fysisk vold var hverdagskost. Her et år efter han blev taget til fange, opfordrer han til, at EU-landene bør afvise ethvert krav om løsepenge i alle fremtidige gidseltagninger for at undgå at agere sponsor for terrorvirksomhed. Nogle europæiske lande som eksempelvis Frankrig og Spanien er kendt for at betale løsepenge. Andre lande som Storbritannien og Danmark har allerede den officielle holdning, at man ikke køber gidsler fri. Men på trods af at den politiske holdning har været klar i årevis, er det alligevel ikke helt så simpelt. For hver eneste gang en kidnapning finder sted, skaber det et kolossalt etisk dilemma mellem gidslet og de pårørende på den ene side og regeringens ansvar for samfundet på den anden. Det mener domprovst i Viborg Stift, Thomas Frank, der har forsket i krigens etik og gjort tjeneste som feltpræst.

”Regeringen skal arbejde på fornuftens principper og forvalte ud fra det. Det skaber et dilemma, fordi man ikke kan forvente, at de pårørende til gidslet kan forholde sig til en beslutning om ikke at betale gidseltagerne ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Det er ligesom, at man ikke kan forholde sig rationelt til sin egen død,” siger Thomas Frank.

Jeppe Nybroe og hans pårørende erfarede selv, hvordan det var at befinde sig i dette dilemma. Den danske stat indgik ikke i nogen forhandlinger med gidseltagerne, som var overbevist om, at Jeppe Nybroe måtte have kontakter i regeringen.

Jeppe Nybroes familie er ikke skuffede over regeringen, som i deres øjne gjorde det rigtige ved ikke at betale en løsesum til gidseltagerne fra Islamisk Stat. Det var Jeppe Nybroes bror, Jacob Nybroe, der var ansvarlig for de beslutninger, der måtte træffes undervejs, ligesom han indsamlede penge til løsesummen og havde kontakten til den professionelle forhandler, familien hyrede.

Han fortæller, at det ikke er nogen rar tanke, at løsepengene for hans bror går til at finansiere krig og terror.

”Når man betaler løsepenge til Islamisk Stat og andre terrororganisationer, er man jo med til at finansiere terrorister, som bekæmper de soldater, vi har flyvende oven over dem. Så vi bidrager til vores egen modstand, og det er problematisk ud fra en etisk betragtning. Det er bare ikke et valg, man har som privatperson,” siger Jacob Nybroe og fortsætter:

”For en stat er det jo et egentligt sikkerhedsspørgsmål. Hvis gidseltagere mener at vide, at en given stat betaler løsesum for sine borgere, ville vi alle have en prisseddel om halsen, når vi rejser. Og ikke bare blandt religiøse ekstremister som Islamisk Stat, men også blandt de gidseltagere verden over, der driver kidnapning som en udelukkende økonomisk motiveret kriminel forretning.”

Løsesummen blev ifølge Jacob Nybroe finansieret udelukkende gennem donationer fra familie, venner og andre private donorer. Han peger ligesom sin bror på, at EU-landene bør give håndslag på, at man fra statslig side ikke betaler løsepenge.

”Vi har ringet rundt til alle, der havde en puls blandt venner, bekendte og erhvervsfolk. Privat har man ikke noget valg og må gøre, hvad der skal gøres. Stater må gøre det, de skal gøre, og jeg synes, den danske stat gjorde det helt rigtige. Men så længe der er lande i Europa, som betaler løsepenge for deres borgere, så tror gidseltagerne ikke på, at Danmark ikke betaler. Jeg tror ikke, det nogensinde gik op for Jeppes gidseltagere, at den danske stat ikke ville betale. Men det gjorde den altså ikke,” siger Jacob Nybroe.

Det er svært at gøre op, hvor mange penge, terror-organisationerne har tjent på kidnapninger. Ifølge en undersøgelse foretaget af den amerikanske avis The New York Times har al-Qaeda siden 2008 som minimum tjent i omegnen af 125 millioner dollars - svarende til over 800 millioner kroner. Ifølge Berlingske er både den amerikanske og britiske regering i en offensiv på de indre linjer for at få deres vestlige allierede til at stoppe med at udbetale penge til terrorister og samtidig slå ned på private indsamlinger som den, der fik Jeppe Nybroe fri. Ifølge lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen vil det være vanskeligt at effektuere en erklæring, hvor EU-landene stopper med at betale gidseltagere.

”Der er mange regeringer, der officielt aldrig kunne finde på at betale løsepenge, men de gør det altså alligevel. I den ideelle verden gjorde de det selvfølgelig ikke, men det ville også være rigtig svært at håndhæve en lov, der forbyder, at man betaler for at få gidsler frigivet. Politikerne ville heller ikke bryde sig om at håndhæve en lov, der ville skride ind over for det danske firma, der fik Eddy og Søren (sømændene Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, der var gidsler i Somalia i godt to år,red.) frigivet. Det tror jeg, vil skabe nogle rigtig dårlige forsider på Ekstra Bladet og BT,” siger Peter Viggo Jakobsen.

Også Thomas Frank har svært ved at se, at man kan have et generelt princip om, at det er irrationelt for en regering at betale gidseltagere. Han mener ikke, det altid er tilfældet.

”Den største udfordring for vores del af verden er lige præcis at forholde sig rationelt til gidseltagninger. Noget af det letteste i de her situationer med krig og terrorisme er at blive grebet af vrede og være i sine følelsers vold. En af de største øvelser er derfor at trække vejret og forsøge at forholde sig rationelt til tingene. Selvom vi må forvente, at vores politikere har evnen til at gøre det, er det ikke altid virkeligheden,” siger Thomas Frank.

Daniel Rye Ottosen fotograferet på stranden i Mogadishu, Somalia, inden han blev kidnappet. Se flere billeder ved at klikke på pilen i billedet. Foto: Freya Ingrid Morales
Søren Lyngbjørn (tv.) og Eddy Lopez fotograferet fem måneder efter kidnapningen. De små billeder viser, hvordan de så ud under gidseltagningen. Se flere billeder ved at klikke på pilen i billedet. Foto: TV2