Se og Hør-dom kan bedre mediernes etik

Journalist Ken B. Rasmussen (tv.), tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup (i midten) og tys-tys-kilden Peter Bo Henriksen i Retten i Glostrup i går. – Tegning: Søren Mosdal.

Medieforsker glæder sig over, at der med domme mod tidligere Se og Hør- ansatte er statueret et eksempel. Det kan hjælpe journalister til i fremtiden at sige fra over for chefers pres om at begå ulovligheder

På verdensplan sidder flere hundrede journalister i fængsel. I Danmark har journalister hidtil undgået ubetingede fængselsstraffe – i hvert fald for forhold, der havde med deres journalistiske arbejde at gøre. I går blev den tradition brudt.

Tidligere chefredaktør på ugebladet Se og Hør, Henrik Qvortrup, blev i den såkaldte Se og Hør-sag ved retten i Glostrup idømt et år og tre måneders fængsel. Det ene års fængsel er dog gjort betinget mod vilkår om 200 timers samfundstjeneste. To andre tidligere journalister og en tidligere chefredaktør fra bladet blev også dømt i det, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største mediesag.

Alle tre domme blev gjort betingede mod vilkår om samfundstjeneste. En enkelt tidligere chefredaktør blev frikendt, mens sagens ikke-journalistiske hovedperson, den såkaldte tys-tys-kilde, Peter Bo Henriksen, fik halvandet års ubetinget fængsel for at have hacket kendtes kreditkortoplysninger og solgt dem videre til Se og Hør.

Han ankede som den eneste på stedet sin dom, mens de øvrige udbad sig betænkningstid. Allerede nu kan medieforskere imidlertid konkludere, at den aktuelle sag ikke er noget demokratisk krisetegn, som når journalister sættes bag tremmer i stort tal for eksempel i Tyrkiet.

Tværtimod kan dommen vise sig at forbedre mediernes etik til gavn for samfundet, mener professor Mark Ørsten fra institut for kommunikation og humanistisk videnskab ved RUC, Roskilde Universitet.

”Jeg ser dommene som en god ting for journalistikken. Journalistisk etik rejser mange spørgsmål, og der kan være mange meninger om, hvad der er rigtigt og forkert. Men retten i Glostrup har tegnet en klar linje ved at sige, at dette her er forkert. Det tror jeg kan blive en hjælp for mange journalister, som nu får en anledning til at sige stop over for deres redaktører. Mange kan godt føle sig under et pres, men hvis man bliver klandret for at være en ’historiedræber’ og den slags, er det blevet legitimt at sige, at der er grænser,” siger Mark Ørsten.

Ifølge ham har det ikke altid hjulpet på etikken, at et medie har kunnet få ”en lille lussing” i Pressenævnet, hvis det har overtrådt de presseetiske regler.

I alle de nordiske lande er det uhyre sjældent, at medier kommer ud i denne slags sager, og derfor er tilliden til medier generelt forholdsvis høj, selvom undersøgelser indimellem opgør journalisters troværdighed som meget lav på linje med brugtvognshandlere og politikere.

Reuters institute for the study of journalism har offentliggjort en større undersøgelse blandt mediebrugere, det vil sige dem, der faktisk selv læser aviser og ser og lytter til de elektroniske medier. Her er tilliden til danske medier fortsat forholdsvis høj, men tilliden til journalisterne er dog en del lavere.

De nordiske medier oplever fortsat høj tillid i forhold til for eksempel britiske og amerikanske medier. Danske medier scorer dog en smule lavere end deres nordiske kolleger, og Mark Ørsten mener, at både den aktuelle sag og den såkaldte Michael Qureshi-sag, hvor en BT-journalist opdigtede citater fra en lang række kilder, har ramt alle danske medier.

”På kort sigt har de skadet tilliden til medierne, men jeg tror, at Se og Hør-sagen på længere sigt kan få en positiv betydning for mediernes etik,” siger Mark Ørsten.

Journalist, forfatter og foredragsholder Poul Smidt mener også, at medierne har noget at lære af Se og Hør-dommene. I en analyse på Dansk Journalistforbunds hjemmeside skriver han, at journalister kan lære, at de skal være varsomme med brugen af betalte kilder.

Kernen i sagen var, at Se og Hør betalte en medarbejder, Peter Bo Henriksen, som først var i IBM og siden i Nets, for at aflure, hvor kendte personer brugte deres kreditkort og dankort. På den måde kunne ugebladet jævnligt opsøge de kendte, selv på fjerne rejser. Pengene til Peter Bo Henriksen, 10.000 kroner om måneden, blev betalt sort gennem mere end tre år, og Peter Bo Henriksen skal ud over at afsone fængselsstraffen også betale godt 365.000 kroner, som retten har konfiskeret. Forudsat at han ikke senere bliver frikendt, for han ankede i går dommen på stedet.

”Hvis de kendte, de kongelige og offentligheden skal drage en lære af afgørelsen, så er det, at den systematiske overvågning og udnyttelse af personlige data er en alvorlig forbrydelse, som straffes strengt. Det bør ikke kunne ske igen, ” skriver Poul Smidt.

Han hæfter sig ved, at det ikke er selve offentliggørelsen af oplysningerne om de kendte, men kun indsamlings- metoden, som retten har dømt ud fra.

”Den fysiske overvågning af de kendte er ikke blevet gennemlyst og vurderet. Paparazzi-metoderne er de samme i morgen som i går, og det vil være lovgivningsmæssigt mere end besværligt at dæmme op for de metoder, som den enkelte kan finde meget belastende,” hedder det i indlægget.

Også Poul Smidt fremhæver, at den enkelte journalist har et ansvar for ikke at medvirke til straffelovsovertrædelser, og derfor skal man sige fra, når man er på usikker grund.

I en anden analyse nævner han, at regeringen er på vej med en stramning af lovgivningen om privatlivets fred og ærekrænkende beskyldninger. Straffelovrådet kommer snart med en betænkning netop om de emner, og regeringen ventes at fremlægge sit lovforslag til februar. Poul Smidt håber, at ”Folketinget viser mådehold og ikke gennemfører en kollektiv afstraffelse af dansk presse for de etiske svigt på Se og Hør. Der er forskel på journalistik, og der er masser af dansk journalistik, som i modsætning til sladderen har samfundsmæssig interesse.”

Henrik Qvortrup, som i går fik den hårdeste straf af de fem mediefolk, havde ikke mange kommentarer til dommen, ud over at han nu vil overveje, om den skal ankes. Og at han gerne vil videre med sit liv.

Det var Henrik Qvortrup, som oprindeligt indgik aftalen med tys-tys-kilden, men han havde alligevel håbet på en frifindelse.

Han har i sin karriere været rundt i mange hjørner af pressen, fra journalist på Jyllands-Posten, til spindoktor for daværende formand for Venstre, Anders Fogh Rasmussen, til chefredaktør på BT og Se og Hør, til politisk redaktør og politisk kommentator for TV 2. De seneste år har han udgivet egne politikerinterviews på internettet og arbejdet for Radio 24/7.

Fra radiostationen var beskeden i går, at Henrik Qvortrup ikke kan være ansat, så længe han afsoner en dom. Om han kan senere, afhænger af, om det passer ind i kanalens programflade, lod administrerende direktør Jørgen Ramskov forstå – med det etiske argument, at når han har udstået sin straf, er han vasket ligeså ren som alle andre.