Kan man mærke sig til dyrevelfærd?

Man forhindrer soen i at træde sine smågrise ihjel ved at anbringe den på begrænset plads med en barriere imellem, som her på billedet. Foto: Scanpix

Titusindvis af døde grise i svinestierne hver dag , systematisk afklipning af haler og begrænset plads at leve på. Der er rigeligt at gøre for at fremme dyrevelfærden for danske svin. Men en ny velfærdsmærkning møder kritik

Hver dag dør 24.000 smågrise på de danske landbrug enten under fødslen eller af sygdom, underernæring eller på grund af begrænset plads. På et kalenderår løber det op i mere end 8,5 millioner døde svin, som ikke når at udtjene deres mål som aftensmad på et dansk eller udenlandsk middagsbord. Svinene, der overlever frem til slagtning, lever i 9 ud af 10 tilfælde med kuperede haler, selvom det er ulovligt at klippe deres haler rutinemæssigt.

Svineindustrien i Danmark er et betændt debatområde, hvilket kun er blevet forstærket af det øgede fokus på dyrevelfærd. Fødevarestyrelsen har derfor fremlagt et nyt velfærdsmærke, der ved tildeling af en til tre stjerner skal vejlede forbrugeren om svinets opvækst.

For at kunne få minimumsanbefalingen på en stjerne, må svinet eksempelvis ikke være rutinemæssigt kuperet. Har svinene været fritgående, og har de haft rigeligt med halm og plads samt en transporttid under otte timer til slagtning, prydes pakken i køledisken med tre stjerner. Endnu er ikke alle detaljer om den nye ordning, der ventes at træde i kraft om et års tid, offentliggjort. Men de informationer, der er kommet ud, møder imidlertid kritik fra blandt andre Coop, Forbrugerrådet Tænk og Dyrenes Beskyttelse.

Sidstnævnte kritiserer ordningen for ikke at bringe noget nyt til bordet, eftersom alle kriterierne for at få de maksimale tre stjerner allerede er dækket enten af Dyrenes Beskyttelses eget mærke eller det statsligt kontrollerede Ø-mærke. Ifølge direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis sænker den nye mærkning med stjerner tværtimod den nedre grænse for, hvornår en pakke kød kan gøre sig fortjent til et dyrevelfærdsmærke.

”For at få den etstjernede bedømmelse i den nye ordning må grisen ikke være kuperet. Men allerede i dag er det imod lovgivningen, medmindre man har særlig dispensation. Derfor er der tale om, at man reelt sænker niveauet for, hvad man kan kalde dyrevelfærd,” siger Britta Riis.

Karina Due er dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti, som støtter op om den nye ordning. Ifølge hende øger den nye mærkning gennemsigtigheden for forbrugeren, ligesom den er et skridt på vejen mod en fælles dyrevelfærdsmærkning.

”Som det er nu, fremgår det ikke af indpakningen, hvis grisen er blevet rutinemæssigt kuperet. Med den nye ordning vil det være klart for forbrugeren, når det er tilfældet, så jeg er ikke enig i, at vi sænker niveauet med vores forslag. Tværtimod skaber det gennemsigtighed. Der er brug for, at vi får en fælles ordning, som involverer alle aktører. Lige nu forstås dyrevelfærd enten som økologi eller ud fra, hvad interessegrupper dikterer, og det er ikke holdbart. Det er nødvendigt, at alle parter bliver enige om, hvad dyrevelfærd er, og det kan vores mærke bidrage til.”

Jes Lynning Harfeld er adjunkt i filosofi ved Aalborg Universitet og har blandt andet forsket i dyreetik og dyrevelfærd. Han er enig i, at der er brug for gennemsigtighed, og at det kræver enighed om, hvad dyrevelfærd i det hele taget er. Han deler dog kritikernes bekymring for, at den nye ordning sænker niveauet for dyrevelfærd.

”Det er nogle åbenlyse problemer med mærkningen, som den er nu. Dels skal vi have adskilt dyrevelfærd og økologi, for det er to forskellige begreber, der lige nu ofte bruges synonymt. Så det giver bestemt mening at skabe konsensus om, hvad dyrevelfærd er. Det giver imidlertid ingen mening, at man i denne proces sænker niveauet for dyrevelfærd, hvilket er det, der sker nu. Lav endelig en fælles dyrevelfærdsbetegnelse og kontroller det på statsligt niveau. Men sæt rammerne på et niveau, der som minimum er på højde med det nuværende, for mærkninger virker rent faktisk. Det går langsomt, men vi har rent faktisk set en markant forandret forbrugeradfærd i løbet af de seneste år,” lyder det fra Jes Lynning Harfeld, som dog i samme åndedrag gør opmærksom på, at problemet med dyrevelfærd går et spadestik dybere end blot mærker.

Et centralt problem er ifølge ham, at der er en åbenlys konflikt mellem idealet om dyrevelfærd og den dominerende bundlinjelogik.

”Dyrevelfærd er svært at måle. Derfor vil det altid være udtryk for en simplificering med mærkater som disse. Når vi undersøger dyrevelfærd, så sker det nemlig ikke på dyrenes egne præmisser, men derimod på landbrugets. Det er ensbetydende med ekstremt lave nedre grænser for, hvilke forhold man tillader, og ’dyrevelfærd’ i denne kontekst er derfor et amputeret begreb. Vi tror, vi taler om dyrevelfærd i universel forstand, men det gør vi ikke. Der er derimod tale om et dyr, som kun har haft det relativt godt inden for de begrænsninger, landbrugssystemet sætter.”

Ifølge Dyrenes Beskyttelse risikerer den nye mærkning netop at give forbrugeren et forkert indtryk af forholdene, slagtesvinet i køledisken er opdrættet under. Bekymringen er, at kød, der efter nuværende standarder ikke kan få en anbefaling, fremover vil blive prydet med en stjerne. Derfor kan det for kunden se ud, som om dyret er vokset op under bedre leveforhold, end det reelt er, lyder kritikken fra Britta Riis.

”Med den nye ordning risikerer man, at forbrugeren køber svinekød, der er tildelt én stjerne, i den tro, at svinet er vokset op under strenge krav til dets velbefindende. Men i virkeligheden har det kun levet op til samme minimumkrav, som allerede eksisterer. Det er vildledende.”

Jes Lynning Harfeld mener, det endnu er for tidligt at sige, om det nye mærke vil sænke standarden, eller om det tværtimod vil få folk, der normalt ikke kerer sig om dyrevelfærd, med ind i kampen.

”Lige nu er det en kamp på ord om to mulige scenarier. På den ene side har vi Dyrenes Beskyttelse, som hævder, at den nye ordning vil sænke standarden, fordi folk vil købe dårligt kød på grund af noget, der ligner en blåstempling. På den anden side har vi fortalerne for ordningen, som hævder, at folk, som i dag hverken vil købe kød, der er godkendt af Dyrenes Beskyttelse eller som bærer Ø-mærket, trods alt vil købe kød, der er mærket efter den nye ordning. Det er ikke til at sige, hvem der får ret.”