Har markedstænkningen vundet over etik og moral?

I en ny antologi advarer syv offentlige stemmer mod forbrugersamfundet, hvor penge kommer før mennesker

Etikken er ikke-eksisterende, når embeds- og erhvervsmænd rykker finanserne til Luxembourg, så de slipper for at betale skat og kan tjene endnu flere penge. Og den er også forsvundet, når man lægger cost-benefit-analyser ned over enhver beslutning og derved glemmer, at politik handler om mennesker.

Sådan lyder kritikken fra syv offentlige stemmer i en antologi, der udkommer i næste uge.

I bogen ”Tag etikken tilbage - markedstænkningen og dens konsekvenser” advarer de mod den udvikling, samfundet har taget de seneste 50 år. En udvikling, der kun fokuserer på at tjene penge og glemmer de moralske konsekvenser.

For hvor er moralen, når man som stor, international virksomhed sender sine penge til lyssky øer, så man undgår det ansvar, man har over for det samfund, hvor pengene er blevet tjent?

”Økonomi er blevet det, der sætter grænser for de fleste ting i samfundet,” siger Nik Bredholt.

Han er cand.polit. og regionsleder i Danmission og har i antologien skrevet kapitlet ”Katolsk sociallære”, som behandler samfundsøkonomien ud fra et kristent menneske syn.

”Vi har fået en snylterklasse af mennesker, som ser det som deres job at hjælpe folk med at undgå at betale skat, og som finder huller i lovgivningen, som de kan udnytte. Det har staten svært ved at konkurrere med,” fortæller han.

I antologien efterlyser han og de seks andre bidragydere, som blandt andre tæller Jesper Jespersen, professor i økonomi på Roskilde Universitet, Steen Hildebrandt, der er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori fra Aarhus Universitet, og Mikkel Wold, sognepræst i Marmorkirken i København og redaktør af antologien, en ansvarstagen for de økonomiske beslutninger, der tages.

”Vi har brug for nogle politikere, der lader være med at tænke opportunistisk og kortsigtet,” siger Nik Bredholt.

I antologien forklarer han, som er katolik og har et indgående kendskab til den katolske kirkes samfundsengagement, hvordan de seneste pavers rundskrivelser om samfundsemner som klima, arbejde og økonomi kommer med gode råd om, hvordan samfundet bliver mindre grådigt og mere holistisk. Med redskaber som solidaritet og medansvar, både mellem individer og mellem stater.

”Jeg synes, at en af de store farer ved samfundsøkonomien er, at den er blevet til en analyse af, hvad der kan betale sig. Hvis det ikke kan betale sig, så skal man ikke gøre det. Sikke en degradering af alle de andre vigtige ting i samfundet,” siger han.

Nik Bredholt peger på, at man kan se den økonomiske tænkning i den måde, man omtaler flygtningene på.

”Paven holdt for nogle år siden en meget stærk tale på Lampedusa (syditaliensk ø, red.), hvor han sagde, at man er holdt op med at græde, når 200 flygtninge drukner i Middelhavet. Det er altså rigtige mennesker. Hvis 200 danskere døde foran os, ville vi gå i landesorg, men fordi det er syrere, og vi ikke kender noget til dem, er det lige meget. Så er de mindre værd,” siger han og fortsætter:

”På samme måde analyserer man, om det kan svare sig at tage flygtninge til landet. Hvor meget ekstra vil det koste, hvad vil det give til samfundet, kan det betale sig? Her er bestemt tale om markedstænkning i stedet for at tænke, at det er mennesker, der flygter fra krig.”

Markedstænkningen har også alvorlige konsekvenser for vores helbred. Det forklarer psykolog og forfatter Nadja U. Prætorius i sit kapitel kaldet ”Opgøret med konkurrencestatens primitive menneskesyn”.

Her forklarer hun, hvordan konkurrencestatens behov for endeløse medarbejdervurderinger og evalueringer i sidste ende gør, at mennesket mister sin egen dømmekraft og bliver usikker og uarbejdsdygtig.

”I disse år sker der en eksplosiv stigning i sygdomme, som opstår på grund af arbejdsmæssige belastninger. Det er chokerende at se, hvordan medarbejdere har indordnet sig under en fremmedgørende tankegang. De er faktisk afhængige af vurderinger. I stedet for at vokse med opgaverne og selv sætte dagsordenen bliver de dehumaniserede. Dehumaniserede mennesker kan ikke gøre oprør, og det er skræmmende,” forklarer hun.

Da hun begyndte som psykolog i 1990'erne, var der ingen patienter med arbejdsrelaterede problemer. Men de begyndte at komme i begyndelsen af 2000'erne, og nu udgør de langt størstedelen. Og det er et alvorligt problem.

”Konsekvensen kan ses i hjernen. Når man udsættes for stress, sker der det samme i hjernen, som når man er ude for et traume. Hjernen registrerer det som en livstruende situation og går derved i overlevelsesmode. Den frakobler de højere mentale funktioner som tænkning, refleksion, indlevelse, kreativitet og kærlighed. Det er de ting, der gør os til mennesker. Det kan du ikke fungere under,” fortæller hun.

Hun peger på, at samfundet bliver nødt til at indse, at mennesket er det mest kostbare. Og at se mennesket i stedet for markedstænkningen.

For Nik Bredholt er det vigtigt at gøre klart, at antologien ikke forsøger at sige, at markedsøkonomien og det frie marked har spillet fallit, og at vi i stedet skal have planøkonomi.

”Kritikken er en borgerlig kritik af markedsøkonomien. Det er et spørgsmål om at korrigere den økonomi, vi har. Jesper Jespersen (professor i økonomi, red.) kommer i sit kapitel ind på, at noget af det, man lærer de studerende på økonomistudiet, ikke passer på menneskers adfærd. Det er formler, som gør, at man kan arbejde matematisk med økonomi uden at tage hensyn til virkelige mennesker. Men det går galt, når man tager de formler og overfører dem til politik, for så mister man menneskene og etikken,” forklarer Nik Bredholt.

”Vi er som mennesker nødt til at erkende, at der er noget guddommeligt, noget større end os. At vi ikke kan alting selv. Nogle af disse erhvervsmænd har så meget magt, at de tror, at de er Gud. Vi er nødt til at have moralen og troen.”