Hvornår er man gammel nok til at bestemme over sin krop?

En 15-årig har ret til at sige nej tak til en livreddende behandling. Billedet er et modelfoto. Foto: spotmatikphoto

I Danmark kan man takke nej til livreddende behandling som 15-årig, men man skal være 18 år for at blive steriliseret

”Havde jeg kunnet, havde jeg fået det gjort længe før,” siger 30-årige Anne Stenkjær fra Farsø i det vestlige Himmerland.

Som 27-årig var hun en af de i alt 296 danskere under 30 år, der i 2012 fravalgte børn permanent og blev steriliseret. Nogle uden at have fået børn forinden.

Hos Statens Serum Institut, der står for at registrere sterilisationer i Danmark, anslår man, at en del af denne gruppe er udviklingshæmmede, for hvem det ikke regnes for forsvarligt at få børn.

Anne Stenkjær er hverken udviklingshæmmet eller har sundhedsmæssige grunde til ikke at ville have børn.

Hun har en uddannelse, en kæreste gennem fem år og er lige midt i den periode af livet, hvor omgivelserne begynder at bringe ”alt der her børnehalløj” op med jævne mellemrum, som hun siger.

Hun har bare aldrig mærket nogen lyst til at få dem.

”Lige så længe jeg kan huske, har jeg bare aldrig haft lyst til det. Jeg har ret tidligt kunnet mærke, at det der med børn, det var bare ikke noget for mig, og det ville det aldrig blive,” siger hun.

Da Anne Stenkjær første gang blev opmærksom på, at det var muligt at blive steriliseret, var hun i begyndelsen af 20'erne. Som 24-årig drøftede hun første gang muligheden for at blive steriliseret med sin læge. Lægen mente dengang, at hun var for ung, og det var hun da også ifølge den daværende lovgivning. 25 år skulle man nemlig være fyldt for at kunne blive steriliseret på det tidspunkt.

I sidste måned blev loven imidlertid ændret, og i dag er det muligt at blive steriliseret allerede som 18-årig. Det kræver dog, at man skal igennem en såkaldt betænkningsperiode på seks måneder, fra man ansøger om sterilisationen, og til indgrebet kan foretages, hvis man er under 25 år.

Anne Stenkjær kan på den ene side godt se idéen i, at der i dag er blevet lavet en betænkningsperiode for den yngre gruppe, der ønsker at blive steriliseret. Hun tvivler dog på, at en betænkningsperiode ville have fået hende til at ombestemme sig.

”Jeg havde jo tænkt mig om forinden, også på et ret tidligt tidspunkt i mit liv. Det, at jeg ikke fik det gjort før, havde mest af alt noget at gøre med, at jeg ikke var klar over, at det var en mulighed, før jeg blev 24,” siger hun.

Hvor Anne Stenkjær dengang i 2012 skulle have været 25 år for at blive steriliseret, så havde tingene stillet sig anderledes, hvis hun var kommet ud for en alvorlig ulykke som 15-årig. Her ville hun nemlig have kunnet sige nej tak til en livreddende behandling. En forskel, der måske umiddelbart kan virke besynderlig. For når myndighedsalderen i Danmark er 18 år, og man er gammel nok til at kunne sige nej tak til livreddende behandling som 15-årig, hvordan hænger det så sammen, at der gælder nogle andre regler, når det kommer til en beslutning om at lade sig sterilisere?

”Der er generelt mange forskellige aldersgrænser i dansk lovgivning på sundhedsområdet. Rent juridisk er der ikke noget i vejen med at fastsætte forskellige aldersgrænser også for personer, der ellers er juridisk myndige. Det er en politisk beslutning, og der kunne grænsen lige såvel sættes ved 30 år, som den kunne ved 18 år,” siger Mette Hartlev, der er professor i sundhedsret ved Københavns Universitet, og samme melding giver sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet:

”Der har man så i det her tilfælde valgt, at der skal være en højere aldersgrænse for sterilisation end de 15 år for den livreddende behandling. Man forsøger ved hjælp af lovgivningen at sikre sig, at de unge er tilstrækkeligt afklarede, også selvom de juridisk set er myndige. Om man så mener, at det er formynderisk eller ej, er en smagssag,” siger Kent Kristensen.

Er der så en etisk eller moralsk begrundelse bag de forskellige aldersgrænser i lovgivningen? Formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, har tidligere foreslået, at abortgrænsen i Danmark skal sættes ned fra 18 til 15 år, fordi han mener, at det er grundlæggende ulogisk, at en 15-årig kan sige nej til livreddende behandling, men ikke få en provokeret abort i samme alder uden et forældresamtykke. Ifølge Jacob Birkler er det ikke nødvendigvis forkert, at der er denne aldersforskel på, hvornår man kan takke nej til livreddende behandling og vælge at blive steriliseret, for han understreger, at spørgsmålet om sterilisation er komplekst, og det er derfor yderst vigtigt, at et ønske om sterilisation også følges op af en høj grad af information og rådgivning til dem, som måtte ønske det. Dog kan man godt tale om, at det er en lignende inkonsekvens, der er på spil i spørgsmålet om de forskellige aldersgrænser mellem provokeret abort og sterilisation. Et dilemma, som ifølge Jacob Birkler til dels er et udslag af, at man i dag i sundhedsvæsenet ser, at den enkeltes ret til selvbestemmelse ofte vægtes meget højt, samtidig med at man også har situationer, hvor det at indskrænke den enkeltes selvbestemmelse kan være det, der af de fleste vil blive betragtet som ”det etisk rigtige” at gøre.

”Der er blevet givet stadig flere rettigheder til unge i sundhedsvæsenet, men fordi man ikke har gjort det alle steder, så vil det, som i dette tilfælde, let kunne skabe inkonsistens. Provokeret abort er et udmærket eksempel, for man kan ikke få en abort som 17-årig uden et samråd eller forældrenes samtykke. Det betyder, at hvis man er indlagt på sygehuset, så har man som 15-årig ret til at sige nej tak til en livreddende behandling, men har ikke ret til abort uden forældresamtykke eller ret til at blive steriliseret. I de fleste tilfælde vil forældrene som regel blive inddraget, men her handler det også om de signaler, vi sender til de unge. Hvis man skal opretholde, at der skal være forskellige aldersgrænser, så må man kunne pege på de etisk relevante forskelle, der kan begrunde denne forskelsbehandling, hvilket kalder på en debat,” siger Jacob Birkler.

Hvorvidt der så er en sådan etisk relevant forskel, der kan begrunde denne forskelsbehandling, er dermed et værdimæssigt spørgsmål, men ifølge Jacob Birkler, kan man skele til abortlovgivningen som et grundlag for debatten.

”Ved abort har man ikke den tvetydighed, når personer er over 18 år, som man har ved spørgsmål om sterilisation, hvor man kræver en seks måneders betænkningstid for myndige mennesker. Når det kommer til abort, er autonomien fuldkommen, fordi abort er en uindskrænket ret indtil 12. graviditetsuge, som der ikke kræves nogen begrundelse for. Her kan man så omvendt indvende, at en 18-årig kvinde, der ønsker en abort, meget vel kunne befinde sig i en radikalt anden situation, end den 18-årige, som måtte have et ønske om en sterilisation. Formentlig er der også nogen, som vil pege på, at vi generelt bør være mere restriktive med reglerne inden for det reproduktive område,” siger han.

Sidste måneds lovændring, der sænkede aldersgrænsen for sterilisation, men samtidig indførte en seks måneders betænkningsperiode, viser ifølge Jacob Birkler, at spørgsmålet om selvbestemmelse har udviklet sig til at blive et trumfkort, der kan trækkes i etiske debatter, så det kommer til at stå i vejen for en bredere debat om, på hvilken måde man bedst kan sikre den rette hjælp til gruppen af yngre personer i sundhedsvæsenet.

”Problemet er, at etikken i sundhedsvæsenet ofte reduceres til noget, der formaliseres og formuleres i etiske retningslinjer og værdisæt, hvorved man let glemmer, at etik handler om den måde, vi møder hinanden på. Af den grund overser vi ofte de store forskelle, der er på mennesker. Hvis man eksempelvis udelukkende fokuserer på alderen, så risikerer vi at miste blikket for mennesket, som ofte har en personlig historie og en personlig fortælling,” siger Jacob Birkler.