Har danske virksomheder et ansvar for lokalområdet?

Danske virksomheder, blandt andet slagterier, flytter til udlandet. Men har virksomhederne en moralsk forpligtelse til at bevare arbejdspladser i landet og ikke mindst i det såkaldte Udkants-danmark som Bornholm? Foto: Morten Stricker/Scanpix

Der har været blæst om Danish Crown og dets slagteri på Bornholm. Forløbet har åbnet for en diskussion om, hvilket ansvar danske virksomheder har for lokalsamfundenes bevarelse

Bornholm har været på den anden ende ved udsigten til, at øens slagteri og store arbejdsplads skulle lukke, men i onsdags lykkedes det at lave en aftale, der indtil videre sikrer de 200 slagterijobs og de lige så mange afledte arbejdspladser.

Historien fra solskinsøen i Østersøen er af iagttagere blevet set som nok et eksempel på, at Udkantsdanmark langsomt drænes for liv og arbejdspladser. Med Udkantsdanmark taler vi ikke kun om Lolland, Langeland og Bornholm, men Danmark i det hele taget, for lavere lønninger i Polen, Tyskland og Kina presser danske produktionsarbejdspladser generelt.

Som det er nu, tænker virksomhederne og ledelsen udelukkende på at maksimere indtjeningen, mens samfundet omkring dem sygner hen. Sådan lød kritikken fra blandt andre SFs partiformand, Pia Olsen Dyhr, i et indlæg på det sociale medie Facebook.

”Hvornår vågner Danish Crown op til sit ansvar? Sidste års overskud var 1,5 milliarder kroner. Hvis man skal fastholde jobbene på Bornholm, så koster det 25 millioner kroner. Det er nu, Danish Crown skal vise lederskab,” skrev Pia Olsen Dyhr blandt andet.

Men de danske virksomheder har ikke en forpligtelse til at agere barmhjertig samaritaner, mener Christopher Arzrouni, debatredaktør på Børsen og medlem af Det Etiske Råd.

”I virkeligheden kunne danske virksomheder generere langt større summer end i dag ved at flytte produktionen til Tyskland og Polen, men der er stadig en veneration i forhold til Danmark. Jeg har talt med direktører for større danske virksomheder, som fortæller, at deres ejere flæber, hver gang de ser Dannebrog. Men patriotisme betaler ikke afdragene på maskinerne hjemme på gården, det gør profit. Profit er en glimrende ting, og for at opnå profit må man nogle gange træffe nogle svære beslutninger. Hvis man tror, at det bliver bedre ved at bevæge sig uden om de svære ting, risikerer man blot at forlænge pinen,” siger Christopher Arzrouni.

Med den globale konkurrence og behovet for øget produktivitet kan forkromede idealer om ansvarlighed blive udfordret, fortæller Steen Vallentin, lektor ved Handelshøjskolen i København (CBS) og medlem af Det Etiske Råd.

”Der findes mange idealer om, at virksomheder skal understøtte lokal beskæftigelse og være et samfundsmæssigt gode, men de idealer kan være svære at leve op til, hvis man kan få produceret sine varer i omtrent samme kvalitet og til en væsentligt lavere pris i Polen. Og vi kan dårligt forestille os, at SF eller andre politiske partier skal have lov at tvinge danske virksomheder til at blive herhjemme,” siger Steen Vallentin.

Professor Povl Krogsgaard-Larsen, der er tidligere bestyrelsesformand i Carlsberg, Cheminova og Cheminovas moderselskab Auriga, har selv oplevet og deltaget i diskussioner om at flytte en dansk virksomhed til udlandet. Det skete to gange i de 10 år, hvor han var bestyrelsesformand for Carlsberg.

Først kort efter årtusindskiftet, da Carlsberg havde fælles ejerskab med det norske bryggeri Orkla, og senere i 2008, hvor Carlsberg bryggede på tanken om at fusionere med Scottish & Newcastle. Sidste tanke endte med, at Carlsberg og den hollandske bryggerigigant Heineken opkøbte Scottish & Newcastle.

”Det har begge gange stået klart for mig, at det ville være uacceptabelt at flytte Carlsberg til udlandet. Carlsberg er skabt af danske kræfter, og for mig er selskabets identitet meget nøje knyttet til, hvor hovedkvarteret ligger. Det handler om den rolle, som bryggeriet og fonden spiller i det danske samfund, og den ville være splintret, hvis hovedkvarteret blev flyttet til udlandet,” siger Povl Krogsgaard-Larsen.

Carlsberg har i dag fabrikker spredt ud over hele verden, og fordi Carlsberg er en global virksomhed, er den nødt til at have sine fabrikker liggende ved de markeder, der handles med, siger Povl Krogsgaard-Larsen.

”Hvis der er en klar forretningsmæssig begrundelse for at flytte sin produktion til udlandet, må man gøre det. Men hver gang man placerer en del af virksomheden i et andet land, vil der gå arbejdspladser tabt. Derfor er man nødt til at være umådeligt tænksom med sådan en beslutning, for det kan gå ud over hele lokalsamfundet, endda en hel region, hvis man flytter til udlandet. Jeg synes, at alle virksomheder har et ansvar for at tænke den slags meget grundigt igennem.”

Danish Crown har formelt set ikke haft et ansvar for lokalsamfund eller Danmark i det hele taget. Og så alligevel.

Lovgivningsmæssigt har slagterivirksomheden kunnet gøre, som den lystede, men på grund af Danish Crowns historie som en del af andelsbevægelsen har sagen om slagteriet på Bornholm alligevel ikke været så sort-hvid, siger Mads Mordhorst, der som ph.d. og lektor har forsket i den danske andelsbevægelses historie ved Handelshøjskolen i København (CBS).

”Ser man på det kulturelle, så kan man nok ikke overdrive den betydning, som andelsbevægelsen har haft i historien om den danske virksomhedstænkning. Grundfortællingen er, at det var andelsbevægelsen, der skabte det moderne Danmark ved at være et alternativ til industrialiseringen. Andelsbevægelsen opfattedes som noget mere ansvarligt og demokratisk, og den bevægelse var de danske slagterier, som blev til Danish Crown, en del af,” siger Mads Mordhorst.

Andelsbevægelsen har sammen med højskolen og Grundloven været en del af en moralsk treenighed i opbygningen af Danmark, som vi kender det i dag. Og for andelsbevægelsens vedkommende ligger der nogle grundtræk, som stadig farver fortællingen om den i dag, fortæller Mads Mordhorst.

”Man stemte efter hoved, ikke høveder, og der har grundlæggende ligget det i andelsbevægelsen, at industri var dårligt, landbrug var godt, stort var dårligt, småt var godt, og lokalt var godt, mens centralisering har været dårligt.”

Det første andelssvineslagteri blev grundlagt i 1887 i Horsens med inspiration fra andelsmejerierne. Det blev grundlaget for en ny epoke i dansk landbrugshistorie. Over hele landet åbnedes der andelsslagterier, og i 1962 var der 62 af dem i Danmark. I dag har Danish Crown syv svineslagterier tilbage.

Siden da er der gået mange svin igennem staldene i dansk landbrug. Mange slagterier er forsvundet igen, de, der er tilbage i Danmark, er blevet effektiviseret, mens andre er flyttet til udlandet.

Selvom forhandlingerne om Bornholm-slagteriet er endt lykkeligt, vil fortællingen om Danish Crown og andelsbevægelsen leve videre, vurderer ph.d. og lektor Mads Mordhorst.

”Danish Crown er blevet fanget af den grundfortælling, det selv har været med til at skabe. Den historie er blevet fortalt så mange gange, at det er blevet indlejret som et moralsk kompas for virksomheden og andelsbevægelsen. Ofte så forstår andelsselskaberne ikke, hvorfor de bliver ugleset, når de effektiviserer, for de gør jo bare det samme som alle andre virksomheder. Men alle andre virksomheder har ikke haft den rolle i danmarkshistorien, som andelsbevægelsen har haft.”