Hvor meget skal dyr lægge krop til?

Vomfistulering på køer, hvor forskere tager prøver ud under fordøjelsen for at teste, hvordan forskelligt foder udnyttes af dyr, er et eksempel på et dyreforsøg af tvivlsom værdi for mennesker, mener Peter Sandøe, formand for Det Dyreetiske Råd. -- Foto: .

Selvom antallet af dyr brugt til forsøg i 2008 var det laveste i 10 år, er der stadig plads til forbedring, mener formanden for Dyreetisk Råd. Vi bruger nemlig stadig dyr til forsøg, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvem forsøgene gavner

På den ene side er det ikke så behageligt at tænke på. At vi ofrer dyr på forskningens alter, lader mus og rotter rende rundt med kunstigt fremtvungne svulster og i det hele taget er parate til bevidst at udsætte dyr for lidelse og ubehag.

På den anden side viser flere undersøgelser, at et flertal af danskerne accepterer dyreforsøg. I hvert fald så længe grise, rotter og kaniner lægger krop til forskning, der kan hjælpe til at lindre eller helbrede menneskelig sygdom og lidelse. Og så længe dyrene ikke udsættes for unødig stor lidelse undervejs.

Og det sikrer den danske lov om dyreforsøg.

Ifølge loven er det kun tilladt at bruge dyr til forsøg, der formodes at være til væsentlig gavn, og hvor dyrene ikke udsættes for stærk smerte. Ej heller skal det være muligt at nå de samme resultater uden brug af forsøgsdyr eller ved forsøg, som er mindre belastende for dyrene. Og det skal – ifølge loven – sikres, at dyrene undervejs er opstaldet og bliver passet sådan, at deres behov for foder, vand og plads er opfyldt.

Så danskerne burde kunne sove nogenlunde roligt om natten. Eller hvad?

Nej, der er faktisk brug for, at vi vågner op af tornerosesøvnen og tager en debat om dyreforsøg. For der kan i flere tilfælde sættes alvorligt spørgsmålstegn ved, om danske dyreforsøg er til så væsentlig gavn, som vi går og tror. Det mener formanden for Det Dyreetiske Råd, professor Peter Sandøe fra Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

– Hvis folk bilder sig selv ind, at alle disse forsøg går ud på at finde vej til at kurere menneskelige lidelser, så tager de fejl. For eksempel har et dansk medicinalfirma brugt forsøgsdyr i arbejdet på at finde en kur mod skaldethed hos mænd. Det kan godt være, at det ikke er rart for de mænd, det rammer. Men det er altså muligt at overleve, selvom man ikke har ret meget hår på hovedet, påpeger Peter Sandøe og tilføjer:

– Ligeledes bruges der masser af forsøgsdyr i udviklingen af medicin, der minder meget om eksisterende medicin. De nye produkter er bare forbedret en lille smule i forhold til originalpræparatet, sådan at firmaet kan komme ind og overtage en del af markedet.

Peter Sandøe mener også, at der kan sættes spørgsmålstegn ved den "væsentlige gavn" for menneskelig sundhed af en række danske forsøg, hvor køer og andre drøvtyggere får åbnet siden og sat en såkaldt vomfistel ind, sådan at forskerne kan tage prøver ud under for- døjelsen for at teste, hvordan forskelligt foder udnyttes af dyret. Noget, der efter Peter Sandøes opfattelse, mest handler om at effektivisere landbruget – til gavn for landmandens pengepung.

I Danmark er det Rådet for Dyreforsøg, der giver tilladelse til at udføre forsøg på dyr. Medlem Peter Bie, professor og dr.med. ved Syddansk Universitet, siger til Peter Sandøes kritik:

– Jeg er fuldstændig enig i hans principielle betragtninger. Man kan bestemt godt diskutere, om vi skal sætte vomfistler i dyr for at sikre en bedre foderudnyttelse, og om dyr skal bruges til at finde kure mod skaldelthed, siger han.

Ifølge Peter Bie er et af problemerne, at lovgivningen om dyreforsøg oplagt er "et kompromis mellem flere modsatrettede hensyn og interesser" og "til en vis grad elastik i metermål". Netop derfor er det vigtigt at have Rådet for Dyreforsøg, fordi det udgøres af flere parter med interesse i dyreforsøg. Lige fra dem, der har en kommerciel interesse i at udvikle nye produkter og derfor ønsker at udføre forsøg på dyr, til Det Dyreetiske Råd.

– Man skal bare også have for øje, at i over 95 procent af tilfældene er det overordnede formål med dyreforsøg indiskutabelt. Der er forsøgene til væsentlig gavn, fordi de har til formål at bedre og lindre sygdomme. Så kvantitativt er det trods alt få eksempler, hvor man kan diskutere, om anvendelsen af dyreforsøg er inden for den fællesfolkelige rimeligheds grænser, siger Peter Bie.

Anderledes ser man på det hos Dyrenes Beskyttelse. Organisationen trådte i juni i år ud af Rådet for Dyreforsøg.

– Det gjorde vi netop med henvisning til gavns-kriteriet. Vi oplevede, at det var meget få forsøg, der blev afvist. Rådet sad nærmest og godkendte ansøgningerne fra ende til anden uden at tage stilling til, om der var en væsentlig samfundsmæssig gavn. Og der følte vi os lidt taget som gidsler, der ved at sidde med ved bordet kom til at blåstemple forsøg, som vi egentlig ikke mente skulle have været godkendt, fortæller Søren Kent Pedersen, dyreværnsinspektør og organisationens projektleder for forsøgsdyr.

Men hvad mener dem, der står bag nogle af de forsøg, der sættes spørgsmålstegn ved?

Hos Lægemiddelindustriforeningen, som repræsenterer medicinalfirmaerne, siger chefkonsulent Ulla Høegh om eksemplet med, at forsøg er udført på dyr i jagten på en kur mod skaldethed hos mænd:

– Vi har intet hierarki blandt sygdomme. Lægemidler udvikles til behandling af sygdomme, og hvis man mener, at der er nogle sygdomme, der ikke skal udvikles medicin til, så er det en politisk beslutning.

Et af de steder, der åbner maven på køer og sætter såkaldte vomfistler ind, er Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Ifølge Klaus Lønne Ingvartsen, leder af Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, er det noget, der er sket igennem mange år med det formål at finde ud af, hvad der foregår i koens formaver.

– Vi gør det for at få en bedre forståelse af, hvordan forskellige fodermidler og foderkomponenter bliver nedbrudt og fordøjet. Det handler om at sikre, at dyrene er rigtig ernæret til for eksempel mælke- eller kødproduktion, forklarer han.

Men forskningen har ikke kun for øje at tjene landmandens eller forbrugernes pengepung, forsikrer han. Det handler også om at sikre dyrenes sundhed og velfærd. Og så handler det om at sikre, at der er mad nok til verdens befolkning.

De senere år er der desuden dukket endnu et aspekt op, som ifølge Klaus Lønne Ingvartsen gør forskningen i de åbne komaver særdeles betydningsfuld for samfundet: klimaforandringerne. Køerne bøvser nemlig betydelige mængder metan op til skade for klimaet.

– Ved at optimere ernæringen kan vi arbejde på at reducere den del, der omdannes til metan, og dermed kan denne forskning bidrage til at løse nogle af klimaproblemerne. Jeg hører til de mennesker, der synes, at en sikker fødevareforsyning til jordens befolkning, og at vi værner om miljø og klima, er helt essentielle elementer for, at vores børn og børnebørn har en god verden at leve i, siger han.

agger@kristeligt-dagblad.dk

boding@kristeligt-dagblad.dk